Nytår i Hannover

-
Nytårsfest med NILLES
  • Tyskland, Nyheder
    Nytår i Hannover
  • Transportform
    Bus
  • Varighed
    Nye afgange på vej
  • Pris fra
    Nye afgange på vej

Nytår i Hannover

Skyd det nye år ind med et brag af en nytårsfest i stemningsfulde, julepyntede Hannover. Oplev byen i al sin julepragt, se de største seværdigheder og gå på opdagelse i de hyggelige butikker, inden nytårsfestesten løber af stablen. Glæd dig til en festlig nytårsmenu på hotellet med underholdning under middagen. Efter maden er der musik og dans og rig mulighed for en svingom eller flere.

Hotel

  • H4 Hotel Hannover Messe

    H4 Hotel Hannover Messe, ligger i et forretningskvarter i Laatzen, kun få minutters gang fra det store indkøbscenter - Leine Center Laatzen. Hotellet råder over 221 værelser, restaurant, reception, elevator, stor pub, 15 m lang swimmingpool med dertilhørende spabad, jacuzzi, sauna og motionscenter. Alle værelser er med bad og toilet, gratis toiletartikler, hårtørrer, minibar og TV samt gratis Wi-FI og safeboks.

    ReceptionJa
    Internetmod betaling
    RestaurantJa
    Swimmingpoolindendørs
    Sauna& Spabad
    TvJa
    ElevatorJa
    Aktivitetfitnessrum
    VekselkontorJa
    MinibarJa
    SafeboksJa
    BarJa
    SolterrasseJa

Dagsprogram

  • Dag 1

    Efter morgenkomplet i Hedensted og indkøbspause ved Fleggaard fortsætter turen via Hamburg til Hannover. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til hotellet, som byder på velkomstdrink.

  • Dag 2

    Om formiddagen kører vi en byrundtur, hvor vi ser nogle af de vigtigste seværdigheder. Herefter er der tid på egen hånd til at opleve byen.

    Vi er retur på hotellet og har god tid, til at gøre os klar til nytårsfesten. Nytårsaften byder på en festlig nytårsgalla menu med masser af lækkerier.

    Der er underholdning under middagen og efter maden er der musik og dans. Kl. 24:00 skydes nytåret ind.

  • Dag 3

    Sidst på formiddagen forlader vi Hannover og spiser frokost i Neumünster.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvilken valuta bruger man i Tyskland?

    I Tyskland bruger man Euro (EUR). 

  • Hvor kan jeg stige på bussen?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål.

    Se vores opsamlingsruter

  • Gratis langtidsparkering

    Der er gratis langtidsparkering ved NILLES garageanlæg i Dybvad og i Vinding ved Vejle. Desuden forefindes offentlige parkeringspladser i f.eks. Haverslev.

    Gratis langstidsparkering Dybvad:


    Gratis langstidsparkering Haverslev:

    Gratis langtidsparkering Vejle/Vinding:

  • Påstigning - afstigning

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.