Skip to main content

Rejseforsikring

Sælger NILLES Rejser afbestillings- og rejseforsikring?
Hos NILLES Rejser kan vi hjælpe dig med at tegne både årsrejseforsikring og årsafbestillingsforsikring, og såfremt dette ønskes, er prisen herfor et tillæg på vores rejser.
For alle former for udlandsrejser anbefaler vi en rejseforsikring, idet hjemtransport siden 2008 ikke har været dækket af den offentlige sundhedssikring i Danmark. Hertil kommer at en rejseforsikring ALTID er nødvendig ved rejser uden for EU/EØS eller uden for Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz, da man ellers ingen dækning har, hvis uheldet er ude.

Efter d. 1. august 2014 skal man ALTID medbringe det blå sundhedskort ved rejser inden for EU/EØS eller i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Det blå sundhedskort dækker ikke hjemtransport og evt. behandling på private hospitaler/klinikker, men giver ret til offentlig behandling svarende til den behandling, som gives til borgerne i det pågældende land. Egenbetaling kan derfor forekomme. Evt. behandling på privathospital/klinik samt inddækning af mulig egenbetaling kan sikres ved at tegne en rejseforsikring.

NILLES Rejser anbefaler altid, at man har en rejseforsikring og vi samarbejder på området med Gouda. Har man tegnet rejseforsikring hos Gouda, er det ikke længere et automatisk krav, at ældre over 70 år skal indhente et forhåndstilsagn eller lægeerklæring. Man skal have et tilsagn, hvis man lider af en alvorlig kronisk lidelse og inden for 2 måneder før afrejse har været hospitalsindlagt, vurderet eller behandlet af læge eller fået ændret sin medicinering. Kontakt Gouda på 88 20 88 20, hvis der er spørgsmål herom.

Samme betingelser omkring 70 år/kroniske lidelser m.m. gør sig ofte gældende hos andre rejseforsikringer. Derfor henstiller vi, at du undersøger sagen hos sit forsikringsselskab for at imødegå ubehagelige overraskelser på rejsen.

Tegnes en årsafbestillingsforsikring igennem os, er der tre forskellige dækningssumme: 10.000 kr., i årlig dækning i EU/EØS og udvidet Europa, og 20.000 kr. eller 30.000 kr. i dækningssum på en årsafbestillingsforsikring med dækning der omfatter Verden.

Husk:
1. At du er berettiget til ydelser i henhold til Sundhedsloven.
2. Når du rejser til EU/EØS-lande, skal du medbringe det blå EU-sygesikringskort.
3. Lider du af en kronisk sygdom, kan der opstå situationer, hvor du muligvis ikke er dækket.
Hos Gouda kan du søge en forhåndsvurdering, hvor du vil modtage detaljer om evt. dispensation og dækning.

Det blå og det gule sygesikring
Når du rejser i EU, bør du medbringe det blå sygesikring til evt. behandling af sygdom på offentlige behandlingsinstitutioner i EU, da det gule sygesikring og dermed den offentlige rejsesygesikring ikke længere er gældende. Egenbetaling kan forekomme på få offentlige hospitaler i EU. Du kan bestille det blå sygesikring på www.borger.dk.
For at kunne være dækket af en forsikring gennem Gouda, kræver det, at du har det gule sygesikringsbevis. Er du bosat uden for Danmark, må vi bede dig kontakte Gouda for mere information.

Læs mere om rejseforsikring hos Gouda her
Ved tilvalg af årsrejseforsikring og/eller årsafbestillingsforsikring fremsendes police af Gouda Rejseforsikring til modtagelse i løbet af 5 hverdage.

Læs mere om rejseforsikring hos gouda her

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu