Bestil trygt din rejse
Hos NILLES Rejser er det vores klare mål at tilbyde dig gode rejseoplevelser i trygge rammer.
Vi står klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål i forbindelse med bestilling af en rejse. På rejsen er du i trygge hænder hos vores erfarne danske rejseledere, som alle har solidt lokalkendskab og stort fokus på din tryghed. Derfor kan vi som rejsearrangør garantere, at du kan føle dig tryg på hele rejsen.
Pakkerejsegaranti
For os er det vigtigt, at du føler dig tryg, når du bestiller en rejse hos NILLES Rejser. Vi vil derfor gerne understrege, at du er omfattet af vores pakkerejsegaranti, jf. Lov om pakkerejser, når du bestiller en rejse med NILLES Rejser.
Bliver din rejse aflyst?
Din tryghed - vores fokus
Hvis din rejse ikke kan gennemføres som følge af Corona vil du hos NILLES Rejser få fuld refusion af pakkerejsens pris. Dette gælder uanset Udenrigsministeriets rejsevejledninger på købstidspunktet. Pengene tilbagebetales senest 14 dage, og ofte hurtigere, efter din rejse er blevet annulleret. Vi er desuden stolte af at have tilbagebetalt alle vores kunder senest 14 dage efter deres rejse blev annulleret, og det bliver vi ved med så længe, det er påkrævet! Vi anbefaler, at du ikke sætter rejsedrømmen på pause og i stedet lægger rejseplaner, som du plejer.
Vi følger løbende med udviklingen
Vi har fokus på at holde os opdateret om de nye rejsevejledninger og retningslinjer, som får betydning for vores gæster og rejsemål – både i udlandet og i Danmark. Din tryghed er i centrum for alle de beslutninger, vi tager.
Som du sikkert ved, opdaterer Udenrigsministeriet løbende deres anbefalinger vedr. rejser til udlandet – de maler kortet gult og orange. Er der gult, må man gerne rejse, men er det orange frarådes unødvendige rejser.
Vi følger hele tiden med i udviklingen på alle vores rejsemål, og informerer de gæster, som bliver berørt af ændringerne så hurtigt som muligt.
For udlandsrejser gælder følgende: Hvis der er mere end 14 dage til afrejse, vil der ikke blive taget stilling til rejsens gennemførelse før 14 dage inden afrejse. Hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser på det tidspunkt, vil vi annullere rejsen.
Perioden på de 14 dage er i overensstemmelse med almindelig praksis på området og fastsat i samråd med Danmarks Rejsebureau Forening. Det er samme tidslinje som flyselskaber og forsikringsselskaber arbejder ud fra.
Men hvad betyder det for dig og din rejse?
Rejsemålet er gult
Er rejsemålet gult, vil vi forsøge at gennemføre rejsen. Ønsker du alligevel af afmelde dig rejsen, så gælder vores normale afbestillingsregler, som du kan se her.
Rejsemålet er orange
Hvis rejsemålet er orange, frarådes unødvendige rejser, og så annullerer NILLES rejsen. I det tilfælde får du refunderet hele det indbetalte beløb. Hvis du ønsker at flytte afrejsen til en anden afgang på et senere tidspunkt, skal vi lave en ny booking.
Der kan være andre årsager til, at vi bliver nødt til at aflyse en rejse. Er det NILLES Rejser, som aflyser rejsen, vil du altid få dit indbetalte beløb retur.
På din rejse
Hvis et land skifter farve til orange, mens du er i landet, så betyder det ikke, at du ikke kan opholde dig i landet. Udenrigsministeriet anbefaler, at du færdiggør din rejse og vender hjem som planlagt. Husk, at der altid er en dansk rejseleder med på din rejse, som giver ekstra tryghed, hvis ovennævnte skulle ske.
Hoteller og samarbejdspartnere er underlagt stramme regler om høj hygiejne. Se retningslinjer for danske hoteller her
Vi håber, at du stadig har lyst til at rejse med os – hvis ikke nu, så i fremtiden. Vi sidder klar til at hjælpe dig med at finde din drømmerejse og booke den til dig.
Bliv inspireret og se alle vores rejser her.
Rejs trygt med fly og bus
Din tryghed på rejsen har altid været et fokuspunkt for alle os hos NILLES Rejser. Derfor har vi igangsat nogle særlige tiltag for at tage vare på både gæster, chauffører og rejseledere i forbindelse med COVID-19-situationen.
Måske spørger du dig selv, hvordan det vil være at tage med på rejse under de givne omstændigheder. Er det trygt at tage ud at opleve verden på en grupperejse? Er det bøvlet og ubehageligt at bære mundbind? Og meget meget mere. Du kan finde svar på det meste her på siden.
Rejs trygt med fly
Hos Great Dane Airlines, som er en af vores største samarbejdspartnere på flyrejser, har man indført mange tiltag. Du kan se alle reglerne nede i Praktiske oplysninger.
Rejs trygt med bus
Rejseleder og chauffør er til enhver tid opdateret i forhold til de seneste retningslinjer fra myndighederne i forhold til god hygiejne og symptomer.
Husk, at sammen hver for sig, gør vi en forskel. Så lad os fortsætte de gode takter – også på busrejsen. Du kan læse alle vores tiltag på busrejsen under Praktiske oplysninger nederst på siden.
Du får mere information inden afrejse
Vi holder løbende øje med udviklingen på vores rejsemål og opdaterer tiltagene løbende. Inden du skal på reje, vil du modtage information fra os om særlige forholdsregler på det rejsemål, du skal til. Hertil kommer at rejseleder og chauffør vil informere på hele rejsen.
Hvad siger gæsterne?
I denne tid får vi mange uopfordrede henvendelser fra gæster, som har været med på vores rejser. Du kan læse citater fra flere af henvendelserne nedenfor:
” Jeg var på en dejlig tur til Bornholm med Nilles. Det var første gang, jeg rejste med Nilles, og det bliver IKKE den sidste. Programmet for turen var afvekslende og spændende, og Lars fortalte med humor og stor viden om stederne, vi besøgte eller kom forbi. Opholdet på Hotel Allinge var også til UG. Ellen og Thorbjørn har skabt nogle meget hyggelige rammer for opholdet og var meget hjælpsomme. Hygiejnen på hotellet og i bussen var også helt fin og sammen med alles fornuftige ansvarlighed på det område, var der ingen problemer. Tak for denne gang.”
”Kom hjem fra Bornholm i lørdags med bussen fuld af glade folk efter en super uge. Både i bus og hotel var der gjort alt for sikkerheden. Vi var helt trygge ved turen, så tag nu afsted...”
” Vi er kommet hjem efter en fantastisk tur i Fjordnorge. Testet frivilligt efter 5 dage, negativ, og ingen på vores rejse udviste symptomer ”
”Vi var med på Bornholm fra d. 25.-29. juni og må sige Coronareglerne blev kraftigt opridset af både chauffør og på hotellet.Det gjorde, vi følte os i særdeles trygge hænder under hele turen.”
”Vi ser frem til at rejse med jer til Ærø om 3 uger. Vi har haft mange gode rejser med Nilles - og har fuld tiltro til jer.”
"Vil sige mange tak for en fantastisk ferie på Bornholm fra d.14 til 19. juli. Dejligt hotel og fin betjening. Alt var perfekt - selv i disse Coronatider. Så kun stor ROS til værten på hotellet og chauffør Peter."