Rundrejser til Grækenland med dansk rejseleder
Et azurblåt hav, der lyser op mellem nåletræerne på bjergskråningen. Vi kan dufte de vilde urter og mærke den milde havbrise omfavne os blidt. Nu er vi der. Grækenland er Middelhavet fra sin mildeste og skønneste side. Her venter antikkens historie, det græske køkken samt et væld af skønne øer og stemningsfulde byer, der alle har den særlige, græske charme og gæstfrihed tilfælles.
Med på vores rejser til Grækenland er altid dansk rejseleder, som har indgående kendskab til Grækenland, så de kan fortælle os om de mange ting, vi oplever, men også hjælpe os med at navigere i landets kultur, sprog og valuta.
Langtidsferie til Grækenland med bus
Du kan tage på bustur på langtidsferie i Grækenland med NILLES Rejser. Vi kører i bus til Grækenland og bor i den charmerende by Chalkida, som ligger på den yderste spids af øen Evia.
Her er en dejlig promenade, gode butikker og et hyggeligt bar- og restaurationsliv kendt for fisk og skaldyr af meget høj kvalitet. Vi har inkluderet en række udflugter i denne rejse, herunder til Athen og de historiske højdepunkter Akropolis, Delfi samt den militære højborg Mykene.
Rejser til Grækenland
Når du rejser til Grækenland med NILLES Rejser, kan du glæde dig til at forkæle krop og sjæl, mens du går på opdagelse i landets rige historie, oplever den græske kultur og nyder de smukke naturlandskaber. Når vi besøger Athen, nyder vi den græske gæstfrihed, vi smager på skøn mad og mærker histories vingesus, når vi står på Akropolis.