Flyv fra Billund Lufthavn og få en god start på din rejse. Her kan du slappe af i loungeområderne, få noget godt af spise på en af lufthavnens spisesteder og shoppe i de mange tax free-butikker. Det er Danmarks næststørste lufthavn, og med de mange parkeringspladser er der altid en ledig plads til dig.
Fra by til fly – bliv kørt frem og tilbage til Billund Lufthavn. Helt gratis.
Som noget helt nyt introducerer vi nu et koncept, hvor du kan blive samlet op fem forskellige steder på Fyn og i Jylland, når du flyver til Napoli fra Billund Lufthavn sammen med os. Vi kalder konceptet ”Fra by til fly”, og servicen indebærer opsamling på valgt stoppested, transport til Billund Lufthavn og aflevering samme sted efter endt rejse Læs mere om konceptet og se, hvordan du booker plads på ”Fra by til fly”-bussen under praktiske oplysninger på de enkelte rejser.
Rejser til Europa fra Billund Lufthavn
Når du rejser fra Billund Lufthavn med NILLES Rejser, kan du glæde dig til at drage mod den sydeuropæiske varme. Oplev det smukke solbeskinnede Toscana i Italien samt de skønne lande på Den Iberiske Halvø. I Portugal kan du tage med på et skønt flodkrydstogt gennem blomstrende vinregioner ombord på et 4-stjernet skib, mens Spanien frister med storbystemning, gyldne sandstrande og masser af spændende historie i Barcelona i Katalonien.









