Skip to main content

Lukuskrydstogt på Douro

-
Nyd Douro floden i luksus ombord på nybygget skib

Lukuskrydstogt på Douro

Sejl med stil på denne fantastiske rejse, der tager dig ad Dourofloden med det elegante, nybyggede skib MS Porto Mirante. Skibet er designet til at sejle på netop Dourofloden, og med kun 60 kabiner kan du glæde dig til en intim, personlig og komfortabel oplevelse. Glæd dig til at opleve charmerende Porto, Dourodalens betagende landskaber med vinmarkerne, der næsten udfordrer tyngdekraften, historiske byer, lokale vine og en afstikker til Spanien – blandt meget andet.

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly fra København til Porto t/r eller
  • Fly fra Aalborg via Amsterdam til Porto t/r
  • Med MS Porto Mirante på Douro floden
  • 7 overnatninger på MS Porto Mirante (main deck - Emerald)
  • 7 x morgenbuffet ombord
  • 5 x gourmet frokost ombord
  • 7 x gourmet aftensmad ombord
  • All day All Inclusive ombord*
  • Udflugter ekskl. Entréer
  • 1 x Vinsmagning
  • 1 x frokost i Salamanca
  • 1 x portvinssmagning
  • 1 x smagning af mousserende vin
  • Drikkepenge til skibets personale
  • Dansk rejseleder

Kort

Overnatning

  • MS Porto Mirante

    Den splinternye og imponerende MS PORTO MIRANTE er designet med fokus på Douros unikke karakter og sluser. Med plads til kun 120 gæster fordelt på 60 rummelige dobbeltkabiner, får du her en oplevelse ud over det sædvanlige.
    Emerald dækkets kahytter har faste vinduer, mens der på Ruby og Diamond dækket er franske balkoner – perfekt til at nyde udsigten. Alle kabiner er udstyret med fladskærms-TV, minibar, Nespresso®-maskine, RITUALS®-skønhedsprodukter, hårtørrer, aircondition og meget mere – intet mangler! - Ombord finder du også

    • To restauranter med lækre kulinariske oplevelser
    • En topmoderne fitnessafdeling til dem, der vil holde sig i form
    • En elegant panoramalounge med bar og en imponerende skylounge, der strækker sig over to dæk.
    • Et rummeligt soldæk med pool og komfortable liggestole – perfekt til afslapning i solen.
    • En elevator, der forbinder alle dæk (undtagen soldækket), gør det nemt for alle at komme rundt.

    MS PORTO MIRANTE er fuldt klimatiseret og skabt til din komfort. Med en omhyggelig kombination af moderne design og bekvemmeligheder skaber skibet en uforglemmelig rejseoplevelse.

Dagsprogram

  • Der tages forbehold for ændringer i sejlplan og anløbshavne som følge af myndighedskrav, vandstand/strømforhold i floderne samt rederiets hensyn til skibet og passagerernes sikkerhed. - Således kan sejlads på floderne og overnatning på skibet, i helt særlige tilfælde, helt eller delvist erstattes med hhv. buskørsel til udflugtsmål og seværdigheder og/eller overnatning på hotel. Sådanne ændringer giver ikke ret til efterfølgende kompensation.

    Turen kan være krævende for gangbesværede, da en stor del af udflugtsprogrammet afvikles til fods. Vær desuden opmærksom på, at udflugterne kan afvikles i en anden rækkefølge end den nedennævnte.

  • Dag 1: Porto og indkvartering på skibet

    Vi flyver fra Aalborg og København til Porto med ankomst om formiddagen. Efter en kort bustur ankommer vi til Vila Nova de Gaia, hvor du får tid til at nyde en let frokost på egen hånd, inden vi om eftermiddagen besøger en af områdets mange lokale vinkældre for at smage nogle af regionens bedste vine. Herefter går vi ombord på vores skib, MS Porto Mirante. I løbet af aftenen er der velkomst ombord samt tid til at udforske skibets lækre faciliteter, herunder to restauranter og et indbydende pool-område.

    Porto og indkvartering på skibet
  • Dag 2: Porto til fods og afsejling

    Dagen begynder med en guidet gåtur gennem Porto, hvor vi oplever og udforsker byens charmerende gader og historiske arkitektur. Vi besøger flere af byens ikoniske steder, før skibet sejler ved middagstid – vores flodkrydstogt er i gang. Dagen byder på en afslappende sejlads på Dourofloden, før vi ankommer til Peso de Regua hen under aften.

    Porto til fods og afsejling
  • Dag 3: Hola España

    Vi sejler tidligt fra Peso de Regua, og formiddagen kan bruges på at nyde panoramaudsigten over Douroflodens smukke landskaber. Vi ankommer til byen Pocinho om eftermiddagen, hvorfra vi tager bussen gennem det bølgende landskab mod Vega Terron i Spanien. På vejen stopper vi i den historiske landsby Castelo Rodrigo, der er kendt for sine mandelprodukter. Skibet venter på os i Vega Terron.

    Hola España
  • Dag 4: Udflugt til Salamanca

    Vi tilbringer dagen i dag i den spanske kulturperle Salamanca. Vi får en guidet tur og spiser også frokost her. Byen er berømt for sin historie og betagende arkitektur, og af højdepunkter kan nævnes den imponerende Plaza Mayor, der anses for at være en af de smukkeste pladser i Spanien. Med sine harmoniske barokfacader er det et perfekt sted at nyde en kop kaffe og observere det lokale liv. Salamanca huser desuden et af de ældste universiteter i verden. Det er grundlagt i 1134 og har en yderst detaljeret facade med en berømt frø, som siges at bringe held til de studerende og besøgende, der kan finde den. Salamancas katedraler, den gamle og den ”nye”, der ligger side om side, er også et besøg værd. Her møder romansk stil og middelalderlige fresker gotisk og barok pragt. Vi ser også paladset Casa de las Conchas, der i dag er et offentligt bibliotek dekoreret med skulpturelle muslingeskaller. Efter en dag fyldt med oplevelser vender vi tilbage til skibet og sejler videre fra Vega Terron til Pocinho.

    Udflugt til Salamanca
  • Dag 5: Pinhão og vingårdsbesøg

    Vi letter anker fra morgenstunden og efter en rolig formiddag på vandet, ankommer vi til Pinhão. Her besøger vi den historiske Pinhão Station med sine smukke azulejo-kakler, som skildrer scener fra det lokale liv og vinproduktionen i regionen, efterfulgt af et besøg på vingården Sandeman (Quinta do Seixo). Efter en rundvisning slutter vi af med en smagning af Sandemans udsøgte portvine, mens vi nyder udsigten over Dourodalen.

    Pinhão og vingårdsbesøg
  • Dag 6: Lamego

    I dag sejler vi til Regua, en central by i Douro. Herfra begiver vi os ud på en spændende udflugt til den historiske by Lamego, der er kendt for sin rige historie og kulturelle arv. Et af byens vartegn er Santuário de Nossa Senhora dos Remédios. Den storslåede barokke kirke ligger majestætisk på en bakke og nås ved at bestige 686 trappetrin. Trappen er udsmykket med smukke azulejo-fliser og imponerende skulpturer; en oplevelse i sig selv. Herefter kan vi glæde os til at nyde lækre tapas på en lokal restaurant – og smage på nogle af de lokale vine. Efterfølgende vender vi tilbage til vores skib i Regua.

    Lamego
  • Dag 7: Retur mod Porto

    På vores sidste dag til søs passerer vi naturskønne landskaber, gør et kort stop ved Entre-os-Rios og ankommer til Porto ud på eftermiddagen. Du har nu mulighed for at udforske byen på egen hånd. Gå gennem de farverige gader i Ribeira-kvarteret, der er på UNESCOs Verdensarvsliste og kendt for sin livlige atmosfære og historiske arkitektur. Stop ved en af de mange udendørs caféer langs flodbredden, og nyd en kop kaffe, mens du ser de lokale og turister passere forbi. Du kan også shoppe på Rua Santa Catarina, og holder du af bøger, må du ikke gå glip af Lelloboghandlen, der er berømt for sin fantastiske arkitektur – og brugt som inspiration til Harry Potter-serien.

    Retur mod Porto
  • Dag 8: Hjemrejse

    Efter en sidste morgenmad ombord, siger vi farvel til MS Porto Mirante og Porto. Besætningen bærer bagagen ud til bussen, og vi bliver transporteret til lufthavnen og rejser hjem til Danmark – rige på minder om Dourodalens skønhed og de kulturelle oplevelser i både Portugal og Spanien.

    Hjemrejse

Afgange- og ankomsttider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
København Lufthavn, terminal 2 05:00 14:15

Gyldig : 21-08-2025

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, terminal 05:00 17:40

Gyldig : 21-08-2025

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
21/8-20258 dageLuksuskrydstogt på Douro - Fly fra Aalborg Mere end 8Kr. 22.995Bestil
21/8-20258 dageLuksuskrydstogt på Douro - Fly fra KøbenhavnMere end 8Kr. 22.995Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • All Day All Day - Viva Cruises

    På flodkrydstogt med Viva Cruises er den lækre  All Day All Inclusive   pakke  inkluderet.
    Nyd diverse alkoholfri drikkevarer, kaffespecialiteter, te, vine, champagne, øl, drinks, cocktails i restauranterne og loungebaren, samt velkomstbobler og minibar i kabinen.

  • Forbehold flodkrydstogter

    Der tages forbehold for ændringer i sejlplan og anløbshavne som følge af myndighedskrav, vandstand/strømforhold i floderne samt rederiets hensyn til skibet og passagerernes sikkerhed.
    - Således kan sejlads på floderne og overnatning på skibet, i helt særlige tilfælde, helt eller delvist erstattes med hhv. buskørsel til udflugtsmål og seværdigheder og/eller overnatning på hotel. Sådanne ændringer giver ikke ret til efterfølgende kompensation.

    Turen kan være krævende for gangbesværede, da en stor del af udflugtsprogrammet afvikles til fods. Vær desuden opmærksom på, at udflugterne kan afvikles i en anden rækkefølge end den nedennævnte. 

  • Hvilken valuta bruger man i Portugal?

    I Portugal bruger man Euro (EUR)

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu