Skip to main content

Sejl ind i 2026 på Rhinen

-
Spændende udflugter, et godt skib og en All Inclusive-nytårsfest

Nytårskrydstogt på Rhinen

Igen i år kan du komme med på vores efterhånden klassiske krydstogt, når vi sejler ind i det nye år på Rhinen.

Vi tager afsted med bus fra Danmark den 28/12, så du har god tid til at komme dig over julens strabadser, inden vi efter en overnatning i Tyskland og en guidet rundtur i bindingsværksbyen Strasbourg går ombord på krydstogtsskibet MS Beethoven samme sted. Forude venter tre dage på Rhinen, og første stop er vinbyen Rüdesheim, hvor Drosselgasses mange vinstuer og caféer har rullet det helt store arsenal af glühwein, kager og Rüdesheimer Kaffe ud i anledningen af december. Krydstogtet fortsætter op ad Rhinen til Mannheim med en inkluderet udflugt til universitetsbyen Heidelberg, inden vi vender om og sejler tilbage mod Strasbourg. Undervejs på denne sidste del af krydstogtet holder vi en flydende nytårsfest med alt hvad dertil hører af gallamiddag, drikkevarer ad libitum, musik, dans, underholdning og naturligvis et glas champagne, når klokken slår 12.

Krydstogtet slutter tilbage i Strasbourg, hvor vi spiser brunch ombord på skibet nytårsdag, inden vi kører tilbage til Danmark med en enkelt overnatning i Tyskland undervejs. Forplejningen ombord på MS Beethoven er All Inclusive, så du skal ikke tænke på hverken vådt eller tørt under krydstogtet, ligesom du naturligvis vil være i selskab med en rejseleder, der kender både skibet og udflugtsbyerne som sin egen bukselomme.

Gislev Rejser er teknisk arrangør på denne rejse.

Glæd dig til

  • Nytårsaften på Rhinen med gallamiddag
  • All Inclusive på 4-stjernet skib
  • Oplevelser i Rüdesheim og Strasbourg
  • Udflugt til Heidelberg

Dagsprogram

  • I samarbejde med rederiet gør vi vores bedste for at gennemføre det annoncerede program. Vejrmæssige udfordringer kan have indflydelse på strømforhold og vandstand i floden og derved påvirke sejlrute, slusesejlads og havneanløb. Det kan blive nødvendigt at justere dagsprogrammet med kort varsel.

    Vi gør opmærksom på, at skibet af sikkerhedsmæssige årsager ikke tillader gæster at benytte rollator eller kørestol ombord.Turen kan være krævende for gangbesværede. Kontakt Gislev Rejser hvis du er i tvivl, om rejsen er egnet for dig.

  • Dag 1: Afrejse fra Danmark

    Vi kører gennem Tyskland, hvor vi indkvarteres på et godt hotel. Undervejs fortæller rejselederen om programmet for nytårskrydstogtet på Rhinen.

    Måltider inkluderet denne dag: Middag.

  • Dag 2: Kørsel til Strasbourg og indkvartering på MS Beethoven

    Vi forlader vores hotel og kører sydpå til Strasbourg. Byen er både det officielle sæde for EU-Parlamentet og en romantisk middelalderby, kendt for sin imponerende gotiske domkirke Notre Dame og den gamle bydel, Grand Île. Strasbourg er utrolig indbydende og charmerer altid alle med sine skæve og charmerende bindingsværkshuse og små kanaler, der særligt i december giver byen et strejf af eventyr og "julen, som den var i gamle dage".

    Vores bus stopper nær bymidten, hvor du kan nyde en god frokost på en af de mange restauranter, inden den fælles byrundtur til fods kan begynde. Vi slentrer roligt gennem Strasbourgs gamle bydel og ser bl.a. Skt. Thomas-kirken, Gutenberg-pladsen og den imponerende Cathédrale Notre-Dame-de-Strasbourg. Entré er gratis, men rejselederen må ikke guide rundt og fortælle imens.

    Efter byrundturen bliver vi hentet af bussen, der kører os til indkvartering og velkomstcocktail på det 4-stjernede skib MS Beethoven. Ud på aftenen sejler vi mod St. Goar, mens vi nyder middagen om bord.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet og middag på skibet.

    Kørsel til Strasbourg og indkvartering på MS Beethoven
  • Dag 3: Formiddagssejlads og vinbyen Rüdesheim

    Vi sejler gennem Rheingauområdet med de mange vinbjerge, forbi Mainz, Wiesbaden, Eltville, Musetårnet og borgene Pfalz og Kaub til den berømte Lorelei-klippe nær St. Goar.

    Efter frokost lægger vi til kaj i den kendte vinby Rüdesheim, hvor vi har ophold resten af dagen. Rejselederen arrangerer en guidet byrundtur langs Rhinpromenaden og gennem den smalle Drosselgasse med de mange vinstuer.

    Der er også mulighed for at se Europas største samling af mekaniske musikinstrumenter på Siegfrieds Mekaniske Musikkabinet (ikke inkluderet - entré 7 eur).

    Middagen nydes om bord på skibet, og om aftenen er der mulighed for at gå endnu en tur gennem Drosselgasse og evt. prøve kræfter med en kop Rüdesheimer Kaffee på en af gadens mange caféer, inden vi sejler videre mod Mannheim ud på aftenen.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Formiddagssejlads og vinbyen Rüdesheim
  • Dag 4: Heidelberg, Speyer og nytårsaften

    Nytårsaftensdag ankommer vi til Mannheim. Her holder vores bus klar til at køre os den korte vej til Heidelberg, der med sin hyggelige middelalderbykerne, berømte universitet og charmerende beliggenhed lige ned floden Neckar er en destination, man ikke må misse, hvis man er i området. Det er vi heldigvis, så rejselederen guider os rundt i byen og viser de største seværdigheder frem, inden vi kører tilbage til Mannheim, hvor vi spiser frokost ombord på skibet.

    Herefterv sejler vi videre mod byen Speyer, som vi ankommer til ud på eftermiddagen. I Speyer venter endnu en hyggelig byrundtur i selskab med rejselederen, vhor vi går igennem byens historiske centrum, der bl.a. huser Tysklands største romanske kirke.

    Efter rundturen sejler skibet videre mod Strasbourg, og undervejs på denne strækning sætetr vi os til bords i skibets hyggelige restaurant og indtager årest sidste måltid - en festlig gallamiddag - der skylles ned med vin ad libitum, dans, musik, underholdning og naturligvis et glas champagne, når skibsklokkerne slår midnat.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Heidelberg, Speyer og nytårsaften
  • Dag 5: Brunch og kørsel til overnatningshotel

    Nytårsdag er den klassiske morgenmad skiftet ud med en lidt senere brunch, som vi sætter til livs, mens skibet nærmer sig Strasbourg. Her forlader vi skibet, og går over i den ventende bus, der kører os til vores overnatningshotel i Tyskland.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på skibet og middag på hotel.

    Brunch og kørsel til overnatningshotel
  • Dag 6: Hjemrejse

    Efter morgenmaden på hotellet kører vi det sidste stykke gennem Tyskland, inden vi ankommer til Danmark midt på eftermiddagen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • All Inclusive ombord

    All Inclusive-pakke er inkluderet ombord og indeholder :
    Frokost og aftensmad: Øl, vand og skibets vine. Fra baren: Øl, vand og dagens vine samt kaffe, te, drinks m.m. i tidsrummet kl. 11:00 - 23:00

  • Skal jeg give drikkepenge på skibet?

    Drikkepenge er ikke inkluderet for dette flodkrydstogt. Det er kutyme at give drikkepenge til skibets besætning ved afslutning af krydstogtet. Det forventes, men det er naturligvis frivilligt og individuelt, hvad man ønsker at betale. Beregn 5-10 EURO per person/dag. Der vil typisk ligge en kuvert i kabinen, hvori man kan lægge et kontant beløb, som fordeles af skibet mellem besætningsmedlemmerne. Rejselederen orienterer om dette ved afslutning af flodkrydstogtet.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu