Skip to main content

Som grever og baroner i kongeriget Danmark

-
Selvforkælelsesrejse med ekstraordinære hotel- og gastronomioplevelser

Som grever og baroner i kongeriget Danmark

Rejs’ med på en anderledes og eksklusiv rundrejse i verdens ældste kongerige, Danmark og bliv forkælet som grever og baroner, når vi bor på historiske herregårde og smukke slotte med udsøgt forplejning. Rejsen tager dig blandt andet med til de kongelige køkkenhaver ved Gråsten Slot, Gavnø Slot med landets smukkeste blomsterpark og på sejltur i vikingernes kølvand på Roskilde fjord. Vi stifter også bekendtskab med den spirende danske vinproduktion når vi skal på vingårdsbesøg og spiser frokost i stjernekokken Jesper Kochs nye pragtrestaurant Alsik.

Hoteller
Vi har udvalgt nogle af landets flotteste gårde og slotte til vores rundtur rundt i Danmark. Indkvarteringsstederne er ikke fyldt med moderne faciliteter, men til gengæld er her sjæl, atmosfære og historie, som man ganske enkelt kun finder på få hoteller her til lands. På alle hoteller er forplejningen et højdepunkt under opholdet. Der er ingen formelle dresscodes til måltiderne, men korte bukser frabedes dog til middage. På alle indkvarteringssteder er værelserne forskellige i størrelse og indretning og alle er med bad og toilet.


Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 4 overnatninger på herregårde og slotte
  • 4 x morgenmadsbuffet
  • 4 x 3-retters middage
  • 2-retters frokost på Alsik
  • Frokostcruise i Roskilde Fjord
  • 2 x vinsmagning med frokost
  • Smørrebrød på Gavnø Slot
  • Morgenkomplet på udrejse
  • Rundvisning og entré til Gavnø Slot
  • Færgeoverfart og broafgifter
  • Udflugter ekskl. entreer (udover nævnte inkluderede)
  • Dansk rejseleder

Hoteller

  • Benniksgaard Hotel

    Det 4-stjernede Benniksgaard Hotel har en smuk beliggenhed ved Flensborg Fjord. Navnet Benniksgaard kommer af, at her har ligget en slægtsgård, der kendes helt tilbage til 1393. Hotellet, som består af flere bygninger, har gennemgået en gennemgribende og meget smagfuld renovering, hvor man har beholdt den rustikke indretning med frithængende bjælker og hvælvinger tilsat et moderne touch.

    ReceptionJa
    InternetGratis Wi-Fi
    RestaurantJa
    SaunaJa
    TvJa
    ElevatorJa
    AktivitetSpa
    AndetHårtørrer
    BarJa
  • Hvedholm Slot

    Hvedholm Slot ved Faaborg på Sydfyn blev opført i 1588 og genopført i 1681 efter en brand. Den historiske konstruktion er bevaret og vedligeholdt. Slottet har i knap 400 år været ejet af Bille-Brahe slægten. Når man ankommer på slottet, er det som at træde direkte ind i historiebøgerne, og personalet tiltaler fortsat gæsterne formelt med De, Hr og Fru. Man kan bruge lang tid på at studere de flotte stuer med lysekroner, stuklofter, tunge udskårne trædøre og antikke møbler.

    ReceptionJa
    InternetJa
    RestaurantJa
    BarJa
  • Sørup Herregård

    Sørup herregård stammer sandsynligvis fra 1200-tallet, hvor den blev oprettet af landsbyen Siøthorp. Sørups nuværende hovedbygning blev opført i villastil i 1909. Herregården, som ligger omgivet af sø, skov og smuk natur har sidenhen opført swimmingpool og wellnessafdeling med respekt for den originale arkitektur. Værelserne ligger alle fordelt i de charmerende længer.

    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
    MinibarJa
    BarJa
  • Dragsholm Slot

    På det mere end 800 år gamle Dragsholm Slot mødes fortid, nutid og fremtid i et harmonisk samspil mellem historie, gastronomi og terroir. Slottet har gennem årene opbygget et ry som et af landets bedste spisesteder med fokus på lokale råvarer. Så snart man ankommer til Dragholm Slot fornemmer man storheden og at man her befinder sig midt i historien. Slottet er en labyrint af stuer, kældre, riddersale og sågar en slotskirke. Og er man rigtig (u)heldig kan måske se spøgelser, for på Dragsholm Slot vender Jarlen af Bothwell og "Den Grå Dame" nemlig efter sigende af og til tilbage.

    InternetJa
    RestaurantJa
    BarJa

Dagsprogram

  • På afgangen 13.09 bor vi på Dragsholm Slot dag 3 og Sørup Herregård dag 4. Vi oplever de samme ting blot i en anden rækkefølge.

  • Dag 1: Sønderborg, Gråsten og Benniksgaard

    Udrejse med morgenkomplet i Hedensted. Vi fortsætter til Sønderborg på Als og passerer bl.a. Sønderborg slot, som ligger smukt ved indsejlingen til byen. Vi spadserer en tur i Sønderborgs charmerende bymidte, som er rig på krigshistorie og flotte bygninger, inden vi skal nyde turens første gastronomiske oplevelse. I restaurant Alsik på Hotel Alsik, som er under kyndig ledelse af topkokken Jesper Kochs kendt fra Masterchef, nyder vi en dejlig frokost akkompagneret af en fantastisk udsigt til Alssund. Vi besøger også Point of view på hotellets 16. etage, hvorfra udsigten er fantastisk, inden vi fortsætter til Gråsten Slot. Hvis kongefamilien ikke bor på slottet, går vi en tur i den hyggelige slotshave og får mulighed for at se den nye køkkenhave, som åbnede for offentligheden i 2020. Vi indkvarteres på den historiske slægtsgård Benniksgaard ved Gråsten. Gården kan dateres helt tilbage til 1393 og ligger med en flot udsigt til Flensborg fjord. I den gamle hønsestald, som er indrettet som restaurant, nyder vi en lækker 3-retters aftenmenu.

    Sønderborg, Gråsten og Benniksgaard
  • Dag 2: Sydfyn, vinsmagning og Hvedholm Slot

    Vi sejler fra Fynshav til Bøjden på Sydfyn. I Faaborg spadserer vi en tur rundt i den gamle købstad, som er indbegrebet af sydfynsk idyl med brostensbelagte stræder, bindingsværk og stokroser. Vi ser bl.a. den gamle byport fra middelalderen, som er én af kun to tilbageværende middelalder-byporte i Danmark samt klokketårnet fra 1250, som også har fungeret som sømærke. Over middag besøger vi en smuk vingård, hvor man fremstiller rød- og hvidvin samt rosé. Vi nyder en vinsmagning og en let frokost, imens vi hører om dansk vinproduktion, som ikke altid er helt let. Sidst på eftermiddagen indkvarteres vi på det historiske slot Hvedholm ved Faaborg. Slottet er fra 1681 og rummer smukke sale, spændende vinkælder og ikke mindst en glimrende restaurant, hvor vi nyder en lækker 3-retters aftenmenu. Efter middagen kan man spadsere en tur i slotshaven eller nyde et godt glas på terrassen.

    Sydfyn, vinsmagning og Hvedholm Slot
  • Dag 3: Gavnø Slot, Holmegaard og Sørup Herregård

    Vi tager afsked med Fyn, kører over Storebæltsbroen og fortsætter mod Gavnø Slot ved Næstved. Slottet ligger på øen Gavnø i Karrebæk Fjord og omtales ofte som et af landets smukkeste slotte. På en guidet rundvisning på det fantastiske rokokoslot ser vi bl.a. nordens største private malerisamling med 1000 værker, de nyrenoverede stuer og slotskapellet. Herefter går vi på havevandring i den imponerende slotspark, hvor i særdeleshed liljer står i blomst. Over middag sætter vi os til bords i en af de smukke, historiske avlsbygninger fra 1800-tallet og nyder 3 stykker godt smørrebrød. Entré og rundvisning på Gavnø Slot er inkluderet i rejsens pris. Vi sætter kursen mod Sørup Herregård, men inden vi når så langt, gør vi holdt ved Danmarks mest historiske glasværk, Holmegaard (entré 115). Her skal vi opleve noget af det ypperste inden for dansk glasdesign og håndværk, og der vil også være mulighed for at overvære glaspustershow samt selv prøve kræfter med den svære kunst. Endelig kan man opleve særudstillingen SOLO, som er skabt i samarbejde med multikunstner Jim Lyngvild. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til den smukke Sørup Herregaard, hvor vi indkvarteres og nyder en efterfølgende lækker 3-retters aftenmenu.

    Gavnø Slot, Holmegaard og Sørup Herregård
  • Dag 4: Roskilde, frokostcruise og Dragsholm Slot

    Roskilde, som blev grundlagt i vikingetiden, er en af Danmarks ældste byer. Byens absolutte største seværdighed er Unesco-domkirken, hvor 40 konger og dronninger ligger begravet. På en byrundtur besøger vi kirken (entré 40) med det overdådigt udsmykkede gravkapel og oplever domkirkens imponerende arkitektur med høje hvælver, spirer og kalkmalerier. Kirkens arkitektur og byggestil har i århundrede inspireret andre bygningsværker i hele Skandinavien. Senere er der tid på egen hånd til at slentre i gågaden, besøge pop og rockmuseet Ragnarock eller Vikingeskibsmuseet på havnen. Over middag går vi ombord på det historiske skib MS Sagafjord og sætter os til rette i restauranten. Vi nyder en lækker frokost bestående af gode danske råvarer tilberedt af Roskilde-kokken Allan Jensen, alt imens vi sejler rundt i Roskilde fjord. Undervejs oplever vi noget af Danmarks smukkeste natur og er vi heldige, ser vi også marsvin, sæler og delfiner. Sidst på eftermiddagen forlader vi Roskilde og kører til Odsherred på Vestsjælland, hvor vi indkvarteres på det historiske Dragsholm Slot, som menes at være Danmarks ældste slot. Det mere end 800 år gamle slot er gennem tiden blevet bombarderet af svenskerne, besat af tyskerne og hjemsøgt af spøgelser - både grå og hvide damer, og nogle mener sågar, at her stadig spøger. Vi nyder en lækker 3-retters middag og kan nyde en sidste aften i herskabelige omgivelser.

    Roskilde, frokostcruise og Dragsholm Slot
  • Dag 5: Røsnæs og vingårdsbesøg

    Vi kører til halvøen Røsnæs, som er den del af Sjælland med flest solskinstimer og mindst regn. Netop derfor er natur her speciel frodig og vild og Røsnæs omtales da også som Danmarks botaniske have. På halvøens vestligste punkt ligger Røsnæs fyr som en ensom bastion med udsigt til Kattegat og Samsø. Hvis fyret er åbent, kan man gå til tops og opleve en fantastisk 360 graders udsigt. Langs med trappen op til toppen af fyret, kan man se en spændende udstilling om de krige, Røsnæs Fyr har været en del af. Bemærk at det sidste stykke ud til fyret tilbagelægges til fods. Røsnæs er også hjem for flere danske vingårde, som nyder godt af det gunstige klima og som afslutning på vores danske gastronomiodysse, besøger vi en af gårdene. Vi starter med en rundvisning på vingården og i markerne. Herefter får vi en varm ret med tilhørende vinsmagning efterfulgt af kaffe med gårdens egenproduceret likør. Vi tager dernæst afsked med Røsnæs og sætter kursen mod Fyn og Jylland.

    Røsnæs og vingårdsbesøg

Afgange- og ankomsttider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Frederikshavn Busterminal, Havnepladsen 06:00 00:00
Frederikshavn Busterminal, Havnepladsen 06:00 20:15
Hjørring A-Z, A. F. Heidemanns Vej 06:05 00:00
Hjørring A-Z, A. F. Heidemanns Vej 06:05 20:10
Dybvad Falkevej 25 06:20 00:00
Dybvad Falkevej 25 06:20 19:50
Brønderslev Banegård 06:30 00:00
Brønderslev Banegård 06:30 19:45
Hjallerup Frakørsel 16, P-plads ved motorvejen 06:40 00:00
Hjallerup Frakørsel 16, P-plads ved motorvejen 06:40 19:30
Bouet Kvickly, P-plads 06:55 00:00
Bouet Kvickly, P-plads 06:55 19:20
Aalborg Thomas Boss Gade, v/Sauers Plads 07:10 00:00
Aalborg Thomas Boss Gade, v/Sauers Plads 07:10 19:05
Støvring Hobrovej, Shell 07:25 00:00
Støvring Hobrovej, Shell 07:25 18:50
Haverslev Industriparken, Circle K 07:35 00:00
Haverslev Industriparken, Circle K 07:35 18:40
Hobro Busterminal, H. I. Biesgade 07:50 00:00
Hobro Busterminal, H. I. Biesgade 07:50 18:25
Randers Juventusvej, bag ved Bauhaus 08:10 00:00
Randers Juventusvej, bag ved Bauhaus 08:10 15:35
Ødum OK Plus Ødum, Landevejen 08:25 00:00
Ødum OK Plus Ødum, Landevejen 08:25 15:20
Århus Frakørsel 47, Tilst, Borumvej, OK-tank 08:40 00:00
Århus Frakørsel 47, Tilst, Borumvej, OK-tank 08:40 15:10
Viby P-plads ved Kirken, Grundtvigsvej 08:50 00:00
Viby P-plads ved Kirken, Grundtvigsvej 08:50 14:55
Skanderborg Banegård 09:15 00:00
Skanderborg Banegård 09:15 14:30
Horsens Frakørsel 56A, Vrøndingvej, Q8/Burgerking 09:30 00:00
Horsens Frakørsel 56A, Vrøndingvej, Q8/Burgerking 09:30 14:00
Vejle/Hornstrup Frakørsel 59, DTC, Busholdeplads 10:30 00:00
Vejle/Hornstrup Frakørsel 59, DTC, Busholdeplads 10:30 13:45
Vejle Vinding, Friis Hansensvej 10:40 00:00
Vejle Vinding, Friis Hansensvej 10:40 13:40
Kolding Jernbanegade, banegårdspladsen 11:05 00:00
Kolding Jernbanegade, banegårdspladsen 11:05 13:15

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
23/8-20215 dageSom grever og baroner i kongeriget Danmark5Kr. 8.495Bestil
13/9-20215 dageSom grever og baroner i kongeriget Danmark2Kr. 8.495Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Entreer til Greve og Baroner

    Roskilde Domkirke: kr. 40,00

    Holmegaard Glasværk: kr. 115,00

  • Hvor kan jeg stige på bussen?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål.

    Se vores opsamlingsruter

  • Gratis langtidsparkering

    Der er gratis langtidsparkering ved NILLES garageanlæg i Dybvad og i Vinding ved Vejle. Desuden forefindes offentlige parkeringspladser i f.eks. Haverslev.

    Gratis langstidsparkering Dybvad:


    Gratis langstidsparkering Haverslev:

    Gratis langtidsparkering Vejle/Vinding:

  • Påstigning - afstigning

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med evt. grupperabat.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu