Skip to main content

Busrrejse fra Sjælland til Sønderjylland

-
Grænseløs julehygge i det sydlige Danmark
  • Danmark,
    Julehygge i Sønderjylland med afgang fra Sjælland
  • Transportform
    Bus
  • Varighed
    Nye afgange på vej
  • Pris fra
    Nye afgange på vej

Julehygge i Sønderjylland med afgang fra Sjælland

Kom med på en hyggelig juletur til Sønderborg, hvor vi skal opleve nogle af de dejlige, sønderjyske juletraditioner. Vi tager afsted fra Sjælland, og efter et par opsamlinger undervejs og en lækker morgenbuffet på Vissenbjerg Kro, ankommer vi midt på dagen til det fantastiske Hotel Alsik, der ligger med den skønneste udsigt over Als Sund.

I løbet af vores ophold på Alsik bliver vi forkælet med en lækker to-retters menu af restaurantens stjernekok, Jesper Koch, ligesom vi skal på en hyggelig byrundtur i Sønderborgs gamle og charmerende gader. Vi skal også en tur til Flensborg på den anden side af grænsen, hvor vi skal nyde julestemningen og det flotte julemarked proppet med hyggelige boder, der tilbyder den lokale glühwein, julepynt og masser af tyske lækkerier.

På turen til Flensborg holder vi også ind ved en grænseshop, og når vi har fyldt bussens bagagerum med alskens godter til højtidens mange hyggestunder, forsætter vi til Krusmølles hyggelige julemarked og julebutik, hvor selv den mest kræsne juleindkøber kan finde en julegave eller to. Vi spiser en god frokostplatte med lokale råvarer, inden turen går hjem til Fyn og Sjælland.

Hotel

  • Hotel Alsik

    Hotel Alsik ligger i hjertet af Sønderborg og er et af Danmarks mest spændende hoteller. Hotellet er tegnet af det danske arkitektfirma Henning Larsen Architects, som har haft stort fokus på at skabe et bæredygtigt byggeri, eftersom hotellet er en del af Sønderborgs vision om at være CO2-neutral. Hotellet har reception, elevator, bar samt tre restauranter, alle ledet af den anerkendte mesterkok Jesper Koch. Alle værelser er store, indbydende og stilfuldt indrettet i skandinavisk design. Værelserne har gulv til loft-vinduer, hvorfra man kan nyde udsigten over Sønderborg og Alssund. Opholdet er inklusive morgenmad samt 1 x 2-retters aftenmenu.

    ReceptionJa
    InternetGratis Wi-Fi
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    SaunaJa
    TvJa
    ElevatorJa
    MinibarSvaleskab
    SafeboksJa
    AndetHårtørrer
    BarJa

Dagsprogram

  • Dag 1: Vissenbjerg Kro, byrundtur og middag på Alsik

    Vi starter turen fra Københavns Hovedbanegård, og efter flere opsamlinger henover Sjælland og Fyn stopper vi ved Vissenbjerg Storkro vest for Odense, hvor vi spiser en velfortjent morgenbuffet.

    Herefter fortsætter vi til Sønderborg. Vi kører en rundtur i de smukke gader, der på det nærmeste blev jævnet med jorden under preussernes bombardementer i 1864, men som siden er blevet næsnomt genopbygget. Vi ser bl.a. byens stolthed og vartegn, Sønderborg slot, der i 1500-tallet fungerede som fængsel for den afsatte Christian 2. og i dag er omdannet til museum.

    Vi spiser en god frokost på Hotel Sønderborg Strand, der ligger med den smukkeste udsigt over Als Sund, og herefter tjekker vi ind på det flotte Hotel Alsik, hvor vi får kaffe og kage. Om aftenen forkæler mesterkokken Jesper Koch os med en lækker 2-retters menu inkl. 1 genstand.

    Vissenbjerg Kro, byrundtur og middag på Alsik
  • Dag 2: Flensborg, grænseshop og Krusmølle

    Efter en god morgenbuffet på Hotel Alsik kører vi sydpå, stopper ved en grænseshop og fortsætter til Flensborg, hvor vi skal nyde byens eventyrlige julestemning i den maleriske gamle bydel. Drik en kop af den tyske juleklassiker glühweinen og nyd duften af lækkerier ved de mange charmerende boder, der ligger side om side i den hyggelige havneby.

    Inden turen går hjemover, besøger vi Krusmølles julemarked og julebutik, der tilbyder alt inden for julepynt. Her spiser vi også en frokostplatte med lokale råvarer, inden vi kører hjem mod Fyn og Sjælland.

    Flensborg, grænseshop og Krusmølle

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Tillæg for enkeltværelse

    Tillæg for enkeltværelse: kr. 350

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu