Skip to main content

Rundrejse i skønne Portugal

-
Oplev den portugisiske landidyl og de små bjergbyer

På eventyr i det rustikke Portugal

Portugal er meget mere end de dejlige strande og hyggelige badebyer langs Atlanterhavskysten. På denne rejse åbner vi den skatkiste af middelalderbyer, naturvidundere og autentiske madoplevelser, der gemmer sig i det bakkede landskab mellem kystregionen og den spanske højslette. Vi bor i landsbyerne Elvas og Évora under det meste af opholdet, og rejsen afsluttes med et besøg i den pulserende hovedstad Lissabon.

Oplevelser i oplandet

På vores ture rundt i det bjergrige, portugisiske opland gør vi holdt i en lang række hyggelige og autentiske landsbyer, hvor livet leves i et roligt tempo langt fra storbyernes mylder. I middelalderbyerne Castelo, Campo Maior og Marvão nyder vi charmen i de kringlede gader, mens vi beundrer de ældgamle bygninger og flotte borge. I Aldeia da Luz oplever vi byen, der ligger ved bredden af Europas største, kunstige sø. Og i São Pedro do Corval skal vi beundre den keramik, der bliver frembragt af den største koncentration af lerhåndværkere i hele Portugal.

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly Aalborg - Lissabon
  • Transfer t/r
  • 7 x morgenmad
  • 2 overnatninger i Elvas
  • 3 overnatninger i Évora
  • 2 overnatninger i Lissabon
  • 4 x middag (inklusive ¼ flaske vin og ½ flaske vand)
  • 1 x frokost med drikkevarer
  • 1 x vinsmagning med snacks
  • 1 x entré til Coffee Science center I Campo Maior
  • 1 x entré til Museum Light Village I Aldeia da Luz
  • 1 x entré til Medronho-museet med tilhørende smagninger
  • Audioguide (høretelefoner)
  • Udflugter som beskrevet
  • Dansk rejseleder

Hoteller

  • Dag 1-3

    Hotel Dom Luís

    Hotel Dom Luís ligger centralt i Elvas med en fantastisk udigt til Amoreira-akvædukten. Hotellet har 88 værelser og råder desuden over en undendørs pool (åben om sommeren), en stor terrasse, bar og en god restaurant. Alle værelser er moderne indrettet med gratis wi-fi, aircondition, TV, hårtørrer, gode senge og eget bad/tiolet.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SolterrasseJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
  • Dag 3-6

    Hotel Hilton Garden Inn

    Nyt og moderne hotel i Évora tæt på byens historiske centrum. Hotellet har en skøn tagterrasse med udsigt til den historiske Se-Domkirke samt en lækker, udendørs pool på taget, veludstyret fitnessrum og en god restaurant med en varieret morgenbuffet. Værelserne er moderne og lyse, og de har alle gratis wi-fi, TV, hårtørrer, køleskab samt eget bad og toilet.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SolterrasseJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
  • Dag 6-8

    Hotel Lutécia Smart Design Hotel

    Under opholdet i Lissabon bor vi på det dejlige Lutécia Design Hotel. Herfra er der kun få kilometer til det centrale Lissabon, som nemt kan nås via Metrostationen ”Roma” få hundrede meter fra hotellet. Hver etage er indrettet efter temaer, så det er nemt at huske etagen man bor på. Der er restaurant, fitness rum og mulighed for massage på hotellet.

    AndetFitness
    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Dag 1: Ankomst til Lissabon

    Vi lander i Lissabon lufthavn og kører sammen med vores rejseleder mod vores hotel i Elvas. På vej mod Elvas passerer vi den lille landsby Arraiolos, der er verdenskendt på grund af de smukke, håndlavede tæpper med persisk design, der fremstilles netop her.
    Inden vi ankommer til Elvas, ser vi også den 7 kilometer lange, romerske akvædukt, der står ved indkørslen til byen.

    Middag på hotellet.

    Ankomst til Lissabon
  • Dag 2: Castelo de Vide – Marvão - Campo Maior

    Vi starter dagens tur rundt i det landlige Portugal med et besøg i Castelo de Vide, der er en middelalderlandsby, som altid har været kendt for sine varme kilder, hvis vand siges at have store helbredende egenskaber. Byen er også kendt for sit jødiske kvarter, der er et af de vigtigste eksempler på den jødiske tilstedeværelse i Portugal, og som går helt tilbage til det 13. århundrede.

    Efter besøget i Castelo de Vide kører vi videre til Marvão, som er en fredelig og idyllisk by, der ligger på en forhøjning med fantastisk udsigt over landskabet. Her ser vi de kringlede gader, gotiske buer, antikke vinduer og de mange huse bygget af den lokale granit.

    Sidste stop på dagens tur er et besøg i Campo Maior, som er en gammel fæstningsby på grænsen til Spanien. Byen er kendt for sin årlige blomsterfestival, hvor gader og huse pyntes med tusindvis af papirsblomster, men selv uden for festvalsæsonen er byen et spændende og ikke mindst velsmagende bekendtskab. For selvom kaffebønner ikke dyrkes i området, så er byen en af de største kaffeproducenter på hele Den Iberiske Halvø. Vi får hele den spændende historie om forarbejdningen af de veldøftende bønner, når vi besøger det imponerende Campo Coffee Science Center, der har til huse i byen. (Besøg på Campo Coffee Science Center er inkluderet)


    Castelo de Vide – Marvão - Campo Maior
  • Dag 3: Elvas - Aldeia da Luz - Alqueva - Portel - Évora

    Vi skal videre rundt på eventyr i de mange, historiske landsbyer, der præger denne region, og vi starter i Aldeia da Luz. Byen mødte en krank skæbne, da den portugisiske regering iværksatte det enorme Alqueva-projekt. Her blev store landområder oversvømmet for at skabe vandtryk til den nybyggede dæmning, der skulle give et rygstød til den økonomisk tilbagestående Alentejo-region. I 2002 forlod byens beboere deres huse for sidste gang, men inden vandmasserne strømmede ind over deres by, flyttede de bl.a. byens kirke sten for sten samt knoglerne af deres afdøde slægtninge fra kirkegården til den nye Aldeia da Luz et par kilometer væk. Det er denne nye by, vi skal opleve på turen, og vi skal naturligvis på besøg i den genopbyggede kirke og høre historierne om de mennesker, der blev tvunget til at flytte.

    Eftermiddagen tilbringer vi i Portel, som er en af områdets ældste byer med kirker, borge og masser af historie. Her skal vi også besøge Medronho-museet, der fortæller historien om den stærke snaps, der i århundreder er blevet brygget på frugterne af de såkaldte jordbærtræer, der trives i den tørre, portugisiske jord. (Smagning af én brandy og én likør + snack er inklusive).

    Ankomst og middag på hotellet i Évora.

    Elvas  - Aldeia da Luz  - Alqueva -  Portel -  Évora
  • Dag 4: Évora – Byvandring til fods i UNESCO-byen

    I dag skal vi på byvanding i Évora, der i folkemunde kaldes for museumsbyen. Det gør den, fordi der mange steder findes velbevarede bygningsværker tilbage fra romertiden, som troner mellem skæve middelalderhuse, flotte kirker og moderne lejlighedskomplekser. På vores tur rundt i byen skal vi bl.a. se det romerske tempel, der står på en bakke midt i byen, og akvædukten, der i 25 meters højde skærer sig igennem byen og sender tankerne 400 år tilbage i tiden til dengang, den leverede rent vand til byens mange indbyggere. Vi kommer også forbi den hvide kirke Igreja de Sao Francisco, der er mest kendt for det lille kapel, der ligger lige ved siden af. Kapellet har fået tilnavnet Knoglekapellet, og den beskrvelse giver ret god mening, når vi træder indenfor og ser de tusindvis af menneskeknogler- og kranier, der pryder væggene og loftet i det lille rum.

    Efter det makabre besøg i det specielle kapel skal vi ud i solskinnet igen og nyde resten af dagen i Évora, der heldigvis også er leveringsdygtig i hyggelige torve, kringelde gader og små restauranter, hvor de lokale sidder med dagens avis over en kop kaffe.

    Évora – Byvandring til fods i UNESCO-byen
  • Dag 5: Monsaraz - São Pedro do Corval - halvdagstur

    Efter en dag til fods i skønne Évora skal vi igen op i bussen og ud på de små, hyggelige veje i den landlige Alentejo-provins. Første stop på turen er middelalderbyen Monsaraz, som ligger ved bredden af Guadiana-floden og er en af landets mest ikoniske småbyer. Her finder vi udover byens gamle borg også fantastiske udsigtspunkter, hvidmalede huse og snakkesagelige lokale.

    Vi kører videre til byen São Pedro do Corval, der er kendt for den traditionelle portugisiske keramik. Byen huser den største koncentration af lerhåndværkere i hele landet, og på en tur gennem de hyggelige gader får vi mulighed for at kigge indenfor i nogle af de mange butikker, der sælger de flotte keramikfrembringelser, samt nyde de mange smukke huse, der er skabt af de lokale håndværkere.

    Vi spiser frokost på Adega do Cachete, der er en traditionel restaurant med et smukt udvalg af tallerkener, kopper og fade frembragt af de lokale lerhåndværkere. (Frokosten + ¼ glas vin og ½ vand er inkluderet)

    Vi er tilbage i Évora først på eftermiddagen.

    Monsaraz - São Pedro do Corval - halvdagstur
  • Dag 6: Évora - Setúbal - Azeitão - Almada - Cristo Rei - Lisbon

    Vi siger farvel til smukke Évora fra morgenstunden og kører mod Setubal og Livramento-markedet, der er fuld af liv, lækre, lokale produkter og udsmykket med et smukt flisepanel fra det 19. århundrede.

    Vi fortsætter til landsbyen Azeitão, der er skønt beliggende i naturreservatet Serra da Arrábida. Tidligere valgte flere aristokratiske familier at bygge deres sommerresidenser i netop denne by, men i dag tiltrækker den turister fra nær og fjern på grund af sit store udvalg af regionale produkter som oste, tærter og den skønne Moscatel Setubal-vin. Netop Moscatel-vinen får vi mulighed for at smage, når vi besøger en vinkælder i byen. (1 moscatel-vin samt 1 bordvin og lokal ost + brød er inklusive).

    Inden vi ankommer til vores hotel i Lissabon, stopper vi ved Cristo Rei-monumentet, hvorfra vi har en af de mest imponerende udsigter over Lissabon.

    Indtjekning på hotel i Lissabon og middag.

    Évora - Setúbal - Azeitão - Almada - Cristo Rei - Lisbon
  • Dag 7: Lissabon

    Hele dagen er dedikeret til Lissabon, der med sine stejle gader, flotte bygninger og gyldne lys er en af verdens smukkeste og mest interessante storbyer. Vi starter turen ved Parque Eduardo VII, som tilbyder en fremragende panoramaudsigt over byen. Herefter forstæstter vi mod centrum og den gamle handelsplads Praça do Comércio ved Tejo-floden, hvis navn har til formål at hylde handels-, finans- og borgerklassen, som bidrog så meget til at genopbygge byen efter jordskælvet i 1755.

    Herfra går vi på opdagelse i de gamle, krogede gader i kvartererne Rossio og Chiado, inden vi når bydelen Belém, hvor de berømte monumenter relateret til de portugisiske opdagelser fra det 15. og 16. århundrede er placeret. Her skal vi bl.a. se Belém-tårnet, søfarermonumentet, den smukke klosterkirke ved Jerónimos-klostret og bydelens imponerende kyststrækning.

    Middag på hotellet.

    Lissabon
  • Dag 8: Hjemrejse til Aalborg

    Sammen med vores rejseleder forlader vi vores hotel i Lissabon, kører mod lufthavnen og flyver direkte til Aalborg.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, Terminal 00:00 00:00

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
3/9-20248 dageLandtur i historiske Portugal Mere end 8Kr. 11.995Bestil
10/9-20248 dageLandtur i historiske Portugal Mere end 8Kr. 11.995Bestil
17/9-20248 dageLandtur i historiske Portugal Mere end 8Kr. 11.995Bestil
1/10-20248 dageLandtur i historiske Portugal Mere end 8Kr. 11.995Bestil
15/10-20248 dageLandtur i historiske Portugal Mere end 8Kr. 11.995Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Tillæg for enkeltværelse

    Tillæg for enkeltværelse: kr. 2.800

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Hvilken valuta bruger man i Portugal?

    I Portugal bruger man Euro (EUR)

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu