Skip to main content

Lissabonkysten

-
Spændende storbykultur, historie og smuk natur

Lissabonkysten

På denne rejse skal vi opleve Lissabon og nyde de historiske attraktioner, spændende pladser, gammeldags sporvogne i de stejle gader samt smukt udsmykkede huse i farverige kvarterer. Vi bor ved Den Portugisiske Riviera i Estoril, kendt for ”Casino Estoril”, hvor James Bond blev opfundet. Her er også en lang, indbydende sandstrand og livligt caféliv på strandpromenaden, som fører til nabobyen Cascais. Et skønt område, perfekt til portugisisk livstil og den rene afslapning – kun 25 km. fra Lissabon og en kort gåtur fra et direkte tog til centrum.

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly Aalborg – Lissabon tur/retur
  • Transfer lufthavn – hotel tur/retur
  • 7 overnatninger i dobbeltværelse med balkon
  • 7 x morgenmad
  • 4 x aftensmad inkl. vine fra Portugals forskellige regioner
  • 1 x festlig afskedsmiddag inkl. vin
  • 7 x turistskat på hotellet
  • Udflugter ekskl. entréer
  • Dansk rejseleder

Hotel

  • Hotel Londres

    Hotellets værelser er renoverede i 2015 samt bar og lobbyområdet er helt ny renoveret. Hotellet ligger 450 meter fra Tamariz-stranden, 500 meter fra Europas største kasino samt 600 meter fra togstationen. På hotellets udendørs arealer finder man en hyggelig terrasse med pool samt en lille have. Hotellet byder desuden på restaurant og loungebar. Alle værelser er med bad/bruseniche og toilet, TV, gratis Wi-Fi, aircondition, minikøleskab og safeboks mod betaling. Dobbeltværelser har alle balkon. Forplejningen består af morgen- og aftenbuffet.

    ReceptionJa
    InternetGratis
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
    ElevatorJa
    SafeboksJa
    AndetMinikøleskab
    BarJa
    SolterrasseJa

Dagsprogram og udflugter

  • Mange af byturene er til fods. Turen kan derfor være krævende for gangbesværede.

  • Udrejse

    Udrejse med fly direkte fra Aalborg til Lissabon. Der kan købes en let anretning ombord på flyet. Transfer med bus til hotel i Estoril.

  • Velkommen til Estoril: Byrundtur

    Vi går en lille orienterende byrundtur i Estoril. Vel tilbage på hotellet skal vi smage på lidt portugisisk vin og snacks fra lokalområdet.

    Byrundtur
  • Lissabon til fods: Halvdagstur

    I dag tager vi med tog ind til Lissabons smukke, historiske centrum, som er utrolig intakt og ligner det bybillede, man så for mange år siden. Vi skal se nogle af de store seværdigheder og kulturelle attraktioner i det livlige Baixa kvarter samt beundre en af Europas mest imponerende pladser Praca do Comércio med den flotte udsigt til Tejofloden og den imponerende indgang til Lissabon Arco do Triunfo.

    Vi skal også spadsere på de to berømte pladser Praca dos Restauradores og populære ”Rossio” med den dramatiske historie. De, der har lyst, kan tage den berømte ”elevator-sporvogn” Elevador Gloria til bydelen Bairro Alto med dens mange caféer og restauranter.

    Halvdagstur
  • Sintra: Halvdagstur

    I dag skal vi på en hyggelig halvdagstur til H. C. Andersens yndlingsby Sintra. Kun en halv times kørsel fra Lissabon finder vi denne forunderlige by, som H.C. Andersen – og mange andre poeter – beskrev som det rene paradis. Sintra er på UNESCO’s Verdensarvsliste og blev også foretrukket af Portugals konger og dronninger i generationer. Her er et andet landskab og klima, end mange andre steder i Portugal, og utroligt smukt med sine slotte, borge og romantiske arkitektur. Midt i den gamle bydel finder vi det velbevarede Palacio National, som vi kan besøge på egen hånd.

    Sammen med rejselederen spadserer vi en kort tur op til det helt eventyrlige ”Harry Potter-slot” Quinta da Regaleira, opført af en italiensk operascenograf for en velhavende kaffegrosserer. Et fortryllende mini-slot med tårne og alverdens dekorationer og en vidunderlig park med mange hemmeligheder. Vi får et syn til den utroligt smukt og højt beliggende Castelo dos Mouros, opført af maurerne, senere en kristen borg og nu et nationalt monument. Ikke langt herfra finder vi Torneroseslottet Palacio de Pena, et af Portugals syv vidundere med dets smukke tårne og spir.

    De to sidste attraktioner er meget højt beliggende og skal besøges med en af byens hop-on and off-busser eller små ”tuk-tuk-transportere” på egen hånd, da vores bus ikke kan køre derop.

    Halvdagstur
  • Lissabon i bus og Belém: Heldagstur

    I dag skal vi opleve Lissabon både i bus og til fods. Vi begynder i bydelen Belém med præsidentpaladset og det berømte Belém-kloster samt Belém-tårnet, som vi ser undervejs, inden vi gør holdt ved det imponerende Monumentos de los Descubrimientos. Det var herfra de berømte portugisiske opdagelsesrejsende, bl.a. Vasco da Gama, sejlede ud for at opdage den store verden. Vi fortsætter til endnu et stop ved Eduardo VII-parken, hvor vi får et flot kig ned over Lissabon. Vi holder frokostpause på egen hånd og går en hyggelig tur om eftermiddagen i det maleriske kvarter Alfama, hvor bl.a. den så højt elskede fado-musik blev skabt.

    Heldagstur
  • Óbidos – Batalha: Heldagstur

    Vi skal på endnu en oplevelsesrig heldagstur, og første stop er den populære middelalderby Óbidos – et af Portugals syv vidundere. Denne højt beliggende perle af en by er omgivet af gamle fæstningsmure og byder indenfor til et væld af kunsthåndværk, caféer, kirker og historie. Her er der mulighed for at smage på den velsmagende kirsebærlikør Ginja, serveret i små chokoladekopper. Herefter kører vi til et andet af Portugals syv vidundere, det imponerende kloster i Batalha, som vi besøger sammen. Vi ser bl.a. den berømte grav med kong Duarte og hans dronning Filipa, der ligger hånd i hånd i det ufærdige kapel og med udsigt til den åbne himmel.

    Heldagstur
  • Hjemrejse

    transfer til Lissabon. Hjemrejse med fly fra Lissabon til Aalborg.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, Terminal 04:45 14:35

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
3/10-20238 dageLissabon-kysten0Kr. 8.995Forespørg
10/10-20238 dageLissabon-kysten0Kr. 8.995Forespørg
17/10-20238 dageLissabon-kysten8Kr. 9.395Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på turen til Lissabonkysten

    EUR 50,00

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Hvilken valuta bruger man i Portugal?

    I Portugal bruger man Euro (EUR)

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu