Oplev byen hvor solen altid skinner

-
Storbykultur, historie og smuk natur i Lissabon

Lissabonkysten

På denne rejse skal vi opleve Lissabon og nyde de historiske attraktioner, spændende pladser, gammeldags sporvogne i de stejle gader samt smukt udsmykkede huse i de farverige bydele. Portugals hovedstad er et skatkammer af søfartshistorie, UNESCO-fredede bygninger, gyldne solnedgange og himmelske egnsretter, og fra vores base i kystbyen Estoril tager vi på spændende ture til byens mange, spændende kvarterer.

Spændende oplevelser uden for Lissabon

Også uden for selve Lissabon er der masser at opleve, og vi har derfor krydret denne rejse med en række udflugter til regionens øvrige seværdigheder og spændende byer. I Sintra skal vi besøge byen, som H. C. Andersen og mange andre poeter har beskrevet som det rene paradis. Ved Cabo da Roca skal vi skue ud over Atlanterhavet fra Portugals vestligste punkt. Og på turen til middelalderbyen Óbidos smager vi områdets kirsebærlikør og ser det UNESCO-beskyttede Alcobaca-kloster.

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly Aalborg – Lissabon tur/retur
  • Transfer lufthavn – hotel tur/retur
  • 7 overnatninger i dobbeltværelse med balkon
  • 7 x morgenmad
  • 4 x middag inkl. vine fra Portugals forskellige regioner
  • 1 x festlig afskedsmiddag inkl. vin
  • 7 x turistskat på hotellet
  • Udflugter ekskl. entréer
  • Dansk rejseleder

Hotel

  • Hotel Londres

    Det hyggelige Hotel Londres, ligger ganske tæt på strandpromenade og togstation (500m). Estoril er naboby til badebyen Cascais, hvor du finder hyggelige restauranter, butikker og spændende museer. I Estoril finder du blandt andet Europas største Casino samt hyggelige parker og beværtninger. Værelserne og receptionsområde på hotellet blev renoveret for få år siden. På hotellets udendørsarealer finder man en hyggelig terrasse med pool, samt en lille have. Hotellet byder desuden på restaurant og loungebar. Alle værelser er med bad/bruseniche og toilet, TV, gratis Wi-Fi, aircondition, minikøleskab og sikkerhedsboks mod betaling. Dobbeltværelser har alle balkon. Forplejningen består af morgen- og aftenbuffet.

    ReceptionJa
    InternetGratis
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
    ElevatorJa
    SafeboksJa
    AndetMinikøleskab
    BarJa
    SolterrasseJa

Dagsprogram og udflugter

  • Mange af byturene er til fods. Turen kan derfor være krævende for gangbesværede.

  • Dag 1: Udrejse og velkommen til Estoril

    Direkte fly fra Aalborg til Lissabon. Der kan købes en let anretning om bord på flyet. Vi bliver hentet med bus i lufthavnen og kørt direkte til vores hotel. Vi går efterfølgende en lille orienterende byrundtur i Estoril, og når vi vender tilbage til hotellet, skal vi smage på lidt portugisisk vin og snacks fra lokalområdet.

  • Dag 2: Lissabon i bus og Belém – heldagstur

    I dag skal vi opleve Lissabon både i bus og til fods. Vi begynder i bydelen Belém med præsidentpaladset og det berømte Belém-kloster samt Belém-tårnet, som vi ser undervejs, inden vi stopper ved det imponerende Padrão dos Descobrimentos. Det var herfra, de berømte, portugisiske opdagelsesrejsende, bl.a. Vasco da Gama, sejlede ud for at opdage den store verden.

    Vi fortsætter til Eduardo VII-parken, hvor vi får et flot kig ud over Lissabon. Frokosten indtages på egen hånd, og efterfølgende er der mulighed for en hyggelig gåtur i det maleriske Alfama-kvarter, hvor bl.a. den højt elskede fado-musik blev skabt.

    Lissabon i bus og Belém – heldagstur
  • Dag 3: Lissabon til fods - halvdagstur

    I dag tager vi med tog ind til Lissabons smukke, historiske centrum, som er intakt og ligner det bybillede, man så for mange år siden. Vi skal se nogle af de store seværdigheder og kulturelle attraktioner i det livlige Baixa-kvarter samt beundre en af Europas mest imponerende pladser, Praca do Comércio, med den flotte udsigt til Tejo-floden og den imponerende indgang til Lissabon Arco do Triunfo.

    Vi skal også spadsere på de to berømte pladser Praca dos Restauradores og populære ”Rossio” med den dramatiske historie. De, der har lyst, kan tage den berømte elevator-sporvogn, Elevador Gloria, til bydelen Bairro Alto med de mange caféer og restauranter.

    Lissabon til fods - halvdagstur
  • Dag 4: Lissabon på egen hånd

    Dagen i dag er til fri disposition. Det er ikke noget planlagt program, men rejselederen guider dig naturligvis til Lissabons spændende seværdigheder og gode restauranter.

    Lissabon på egen hånd
  • Dag 5: Sintra – Cabo da Roca – halvdagstur

    I dag skal vi på en hyggelig halvdagstur til H. C. Andersens yndlingsby Sintra. Kun en halv times kørsel fra Lissabon finder vi denne forunderlige by, som H.C. Andersen – og mange andre poeter – beskrev som det rene paradis. Sintra er på UNESCOs Verdensarvsliste og blev også foretrukket af Portugals konger og dronninger i generationer. Her er et andet landskab og klima end mange andre steder i Portugal, og her er utrolig smukt med slotte, borge og romantisk arkitektur.

    Midt i den gamle bydel finder vi det velbevarede Palacio National, som vi kan besøge på egen hånd. Sammen med rejselederen spadserer vi en kort tur op til det helt eventyrlige ”Harry Potter-slot” Quinta da Regaleira, der blev opført af en italiensk operascenograf for en velhavende kaffegrosserer. Et fortryllende mini-slot med tårne og alverdens dekorationer og en vidunderlig park med mange hemmeligheder. I Parken får vi også udsyn til den utroligt smukke og højt beliggende Castelo dos Mouros, der blev opført af maurerne, senere omdannet til en kristen borg og nu er et nationalt monument.

    Ikke langt derfra finder vi Torneroseslottet Palacio de Pena, der med de smukke tårne og spir har fået plads på listen over Portugals syv vidundere. De to sidste attraktioner på turen til Sintra er meget højt beliggende og skal besøges på egen hånd med en af byens hop-on and off-busser eller små tuk-tuk-transportere, da vores bus ikke kan køre helt derop.

    På vej hjem kører vi til Cabo da Roca, som er det vestligste punkt på det europæiske fastland. Herfra er der en fantastisk kig ud over havet, og udsigten bliver ikke mindre imponerende, når vi på turen hjem kører langs den skønne Lissabonkyst.

    Sintra – Cabo da Roca – halvdagstur
  • Dag 6: Lissabon på egen hånd

    Dagen i dag er til fri disposition. Det er ikke noget planlagt program, men rejselederen guider dig naturligvis til Lissabons spændende seværdigheder og gode restauranter.

    Lissabon på egen hånd
  • Dag 7: Óbidos– Alcobaca – heldagstur

    Vi skal på endnu en oplevelsesrig heldagstur, og første stop er den populære middelalderby Óbidos – et af Portugals syv vidundere. Denne højt beliggende perle af en by er omgivet af gamle fæstningsmure og byder på masser af kunsthåndværk, caféer, kirker og historie. Her er der også mulighed for at smage på den velsmagende kirsebærlikør Ginja, der serveres i små chokoladekopper.

    Herefter kører vi til et andet af Portugals syv vidundere, det imponerende kloster i Alcobaca, som er en af Portugals største seværdigheder. Klosteret er hjemsted for den tragiske kærlighedshistorie mellem Pedro I og hans elskerinde Inês de Castros, som begge ligger begravet i klosteret, der også er at finde på UNESCOs Verdensarvsliste.

    Óbidos– Alcobaca – heldagstur
  • Dag 8: Hjemrejse

    Hjemrejse direkte fra Lissabon til Aalborg.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, Terminal 00:00 00:00

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
3/9-20248 dageLissabon-kystenMere end 8Kr. 9.895Bestil
10/9-20248 dageLissabon-kystenMere end 8Kr. 9.895Bestil
17/9-20248 dageLissabon-kystenMere end 8Kr. 9.895Bestil
24/9-20248 dageLissabon-kystenMere end 8Kr. 9.895Bestil
1/10-20248 dageLissabon-kystenMere end 8Kr. 9.695Bestil
8/10-20248 dageLissabon-kystenMere end 8Kr. 9.695Bestil
15/10-20248 dageLissabon-kystenMere end 8Kr. 9.695Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Entréer

    Ca. EUR 50

  • Vejret i Lissabon

    Vejret Lissabon (gns.): sept. 24°-26°, okt. 21°-23°

  • Tillæg for enkeltværelse

    Tillæg for enkeltværelse: kr. 2.400

  • Forplejning

    Forplejningen består af morgenbuffet, 4 x aftenbuffet (heraf to middage er med lokale specialiteter) samt en festlig afskedsmiddag i Sala Londres

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Hvilken valuta bruger man i Portugal?

    I Portugal bruger man Euro (EUR)