Busture i Danmark med NILLES Rejser
Danmark er et yderst populært rejsemål verden over, men også for os danskere. . Vi er faktisk helt vilde med at rejse i Danmark. Og det siger næsten sig selv, for vi bor i et smukt og dejligt land med kyster, klitter, milde sommerlandskaber og et væld af skønne øer og havnebyer, der byder på masser af hygge, god stemning og rig historie. Derfor har vi nu flere rejser i Danmark.
De danske landskaber betyder af gode grunde noget helt særligt for os danskere. At rejse i sit eget land, hvor man kender sproget, kulturen – og ikke mindst maden – er ikke bare trygt, roligt og nemt. Det er ferie, oplevelser og fællesskab, når det er allerbedst. Og alligevel vil du måske se vores dejlige land med lidt nye øjne, når vi sammen er afsted på busture i Danmark.
Alle busrejser i Danmark med NILLES Rejser foregår naturligvis med erfarne chauffører og vores egne, kyndige rejseledere. Det er ganske enkelt fordi vi synes at det giver den bedste stemning og fællesskab i bussen.
Krydstogt i Danmark med NILLES Rejser
Oplev Danmark til vands og til lands, når vi i 2022 atter lægger fra land og tager på unikke krydstogter rundt om i Danmark. Få en anderledes og autentisk rejseoplevelse i eget land, hvor historie og natur kommer helt tæt på, når vi sejler med de historiske skonnerter Fulton og Maja på de danske farvande. Læs mere om de unikke krydstogter her.
Oplev skønne Bornholm
På solskinsøen venter skønne klippelandskaber, stemningsfulde byer og mange seværdigheder; Hammershus Slotsruin, den smukke rundkirke Østerlars, ”Sol over Gudhjem” med en kold Svaneke-øl og en sejltur til smukke Christiansø. Bornholm kan bare noget helt særligt. Og så bor vi på et dejligt hotel på Bornholm. Hotel Allinge ligger lige i hjertet af smukke Allinge, omgivet af bindingsværkshuse, røgerier, cafeer, butikker og levende havnestemning.
NILLES Nordjylland med bus og skib
I Toppen af Danmark er lyset i fokus. Her er flere solskinstimer end i resten af landet og en længere periode med lyse nætter om sommeren. Utallige kunstnere har igennem tiderne skildret dette lys i både bøger og på lærredet. I Nordjylland vil du opleve enestående natur, kunst når det er allerbedst og store naturkræfter.
Oplev også Nordjylland på Krydstogt med Skonnerten Maja. Her bliver det ikke mere idyllisk. På vores unikke krydstogt kan du se frem til at opleve fjordens hyggelige og maritime byer som oser af vaskeægte dansk sommerstemning samt en flot og afvekslende natur med højt til himmelen og plads til at puste ud. Glæd dig også til, at gå i land på den smukke ø Fur og opleve Thys enorme vider og barske natur.
Busrejser til København og Kongernes Nordsjælland
Nordsjælland byder på et fantastisk indblik i dansk kultur og historie. Det er hjemsted for mange ikoniske slotte, såsom Fredensborg og Kronborg, der er på UNESCOs verdensarvsliste og hvor nationalhelten Holger Danske har til huse. Herudover rummer Nordsjælland også det eventyrlige renæssanceslot Frederiksborg Slot samt seværdigheder som Bakken, Karen Blixen Museet og fiskerihavnen i Gilleleje.
København er en by, man bliver nødt til at opleve. Seværdighederne er i overflod; alt lige fra shopping på Strøget, fristaden Christiania, Tivoli og Amalienborg til Christiansborg og ikke mindst Dyrehavsbakken, hvor Danmarks største revy, Cirkusrevyen venter os. i 2023 besøger vi også Tivolirevyen hvor Lisbeth Dahl medvirker.
Danmarks Slotte
På mange af vores ture i Danmark besøger vi de smukke slotte. Oplev bl.a. rundvisning på Gavnø Slot på vores tur rundt i danmark. Vi oplever bl.a. også Rosenborg Slot, Valdemar Slot, og Tranekær Slot.
Danmarks enestående haver
I foråret 2023 besøger vi Gavnø Slot i den historiske slotspark, hvor tulipaner i massevis springer ud. Tusindevis af blomsterløg blomstrer venter i denne skønne park, hvor vi skal på rundvisning med efterfølgende frokost.. Vi besøger også det flotte Gisselfeld Slot, Egeskov Slotshave og endelig Holmegaard, hvor vi skal overvære et glaspustershow. Vi bor på elegante Sørup Herregård.
Rejser til Ærø og det Sydfynske Øhav med bus og skib
Ærø er en af de sydligste og største øer i det Sydfynske Øhav. Ærø har en spændende søfartshistorie, som bedst opleves på Søfartsmuseet eller Fyrtårnet i Skjoldby. Marstal har værnet om byens historie og er dermed Danmarks bedst bevarede 1700-tals by. Ærø byder også på gode kulinariske oplevelser i de karakterisktiske Ærø-pandekager og fremragende lokalbrygget øl fra Rise Bryggeri.
NILLES Rejser tilbyder også et dejligt krydstogt hvor dejlige Danmark udfolder sig på allerflotteste manér. Vi tager på krydstogt i det smukke Sydfynske øhav. Ombord på den nostalgiske skonnert Fulton sejler vi mellem små og store øer, nyder den maritime sommerstemning i kystbyerne og omfavnes af friske briser og åbne vidder. En af turens helt store højdepunkter er når vi sejler under Storebæltbroen - en storslået oplevelse, hvor ord bliver små og vi mennesker endnu mindre.
Busrejser til Fyn og Egeskov Slot
Fyn byder på spændende dansk historie og betagende slotte. Vi besøger Egeskov Slot med den kendte labyrint, og her er der glimrende muligheder for at høre om dansk historie og bevæge sig rundt i naturskønne omgivelser. Et dejligt øhop til Skarø hvor vi smager lokale delikatesser og dagstur til Tåsinge og Langeland.
Samsø rundt
Kattegats smukke oase, Samsø, er uden tvivl en af Danmark dejligste øer med mildt klima, flotte strande, charmerende landsbyer og bløde bakkelandskaber. Vi rejser Samsø rundt og oplever såvel den nordlige og sydlige del af øen med overnatning i Samsøs største by, Tranebjerg.
Oplev Vadehavet
Vadehavet er ganske enkelt et enestående stykke dansk natur. Vi besøger de skønne øer, Fanø og Rømø, og på vejen dertil skal vi blandt andet opleve de historiske bunkere ved Tirpitz-stillingen og Blåvandsfyr med skøn udsigt over Horns Rev, Skallingen og Ho Bugt.