Skip to main content

Millstätter See - Kärnten

-
Det bedste af de østrigske alper

Millstätter See - Kärnten

Velkommen til den sydøstlige del af Østrigs alpeland, hvor bjergene spejler sig i de dybe søer. Østrigs sydligste delstat Kärnten, ved grænsen til Italien og Slovenien, er et relativt ukendt område for mange danskere. Men de sydvendte alpeskråninger giver landsdelen et dejligt, mildt klima med mange solskinstimer – foruden masser af fornøjelser og gæstfrihed.

Seeboden Am Millstätter See

Med sin placering lige ned til Millstätter See indbyder Seeboden til at nyde livet i idylliske omgivelser. Byens beliggenhed i pragtfulde naturomgivelser byder på både handelstorv, butikker, restauranter, parker og haver samt et smukt, slot hvor der afholdes en ridder turnering hver sommer. I området omkring byen og søen findes der et væld af vandreruter.

Hotel

  • Hotel Moserhof

    Hotel Moserhof er med sin unikke placering, ca. 300 meter fra Millstätter søen, det ideelle udgangspunkt til at udforske området fra. Hotellet kombinerer på bedste vis moderne standarder med ægte Kärnten gæstfrihed. Det flotte hotel råder over reception,
    restaurant, bar, elevator, terrasse, Wi-Fi, sauna, dampbad, spaområde med behandlings-muligheder (tillæg) samt indendørs pool. Værelserne er smagfuldt indrettet med bad og toilet, hårtørrer, telefon, TV, Wi-Fi og safeboks. Forplejningen er i top, med buffet
    om morgenen, og en 4-retters valgmenu om aftenen. I løbet af opholdet vil der blive afholdt en Moserhof musikaften.

    ReceptionJa
    InternetGratis Wi-Fi
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    SaunaJa
    TvJa
    ElevatorJa
    AktivitetSpa- og wellness afdeling
    SafeboksJa
    AndetHårtørrer
    BarJa
    SolterrasseJa

Dagsprogram og udflugter

  • Udrejse

    Morgenkomplet i Hedensted, frokost ved Neumünster og overnatning mellem Magdeburg og Leipzig. Næste dag frokost syd for Nürnberg. Forbi Tysklands største indsø, Chiemsee, inden grænsen til Østrig passeres. Gennem Tauern-tunnellen med ankomst i Seeboden først på aftenen.

  • Sejltur på Millstätter See – byrundtur i Millstatt

    Vi spadserer til søpromenaden og går ombord på en turbåd og skal herefter nyde en panoramasejltur på Millstätter See. På en smuk sejlads oplever vi den turkisfarvede sø omgivet af grønklædte bjerge. Sejladsen vare ca. 2 timer og vi går fra borde i Millstatt. Her bliver der tid til at opleve byen og de smukke udsigter, eller besøge byens kloster. Der bliver tid på egen hånd, inden vi igen vender tilbage til vores hotel.

  • Nockalmstrasse: Heldagsudflugt

    Se alperoserne blomstre på denne fantastisk flotte tur ad panoramastrækningen over Nockalm. Første stop bliver i den smukke, gamle by Gmünd, der er omkranset af en middelalderlig bymur. Vi besøger den gamle bydel, og de, der vil, kan som alternativ opleve Porsche Automuseum.

    Vi fortsætter videre ad Nockalmstrasse med panoramavue til de helt usædvanlige bjergformationer, der findes i denne del af Alperne. Vi gør ophold på toppen, hvor det er muligt at spise frokost i en alpehytte eller spadsere en tur i de smukke omgivelser.

  • Wörthersee - Villach: Heldagsudflugt

    Dagens første stop finder sted ved udsigtstårnet ”Pyramidenkogel”. Tårnet er bygget i træ og er med sine 100 meter verdens højeste træskabte udsigtspunkt. Herfra er der en formidabel udsigt over Wörthersee.

    Vi fortsætter til byen Villach, der er den næststørste by i delstaten Kärnten. Byen er smukt beliggende med udsigt til bjergene, og i byen løber floderne Gail og Drava sammen. Byen ligger tæt på grænsen til både Slovenien og Italien, og man mærker tydeligt, hvordan nabolandene har inspireret byen igennem tiden. Der bliver tid på egen hånd i den hyggelige by, inden vi sidst på eftermiddagen kører tilbage til hotellet.

  • Spittal: Halvdagsudflugt

    Vi kører til nabobyen Spittal, hvor vi på en gående byrundtur udforsker byens hyggelige gader og den flotte bypark. Der vil være mulighed for at besøge slottet Porcia eller tage kabelbanen op til toppen af bjerget Goldeck, hvor udsigten fra 2.142 meter tager pusten fra enhver. Her er der mulighed for at vandre eller bare nyde udsigten over området. Efter tid på egen hånd vender vi tilbage til hotellet.

  • Ædelstenenes verden – Granatium: Halvdagsudflugt

    Vi besøger det spektakulære ædelstensmuseum Granatium. På en guidet tur rundt i det spændende museum, ser vi hvordan de forarbejdede ædelstene indgår i smykker og skulpturer. Vi besøger minen i bjerget, hvor vi ser en af Europas bedst tilgængelige ædelstensårer. Der vil være mulighed for selv at hugge de kostbare sten fri og bearbejde dem på stedet. Vi fortsætter til den idylliske by Döbriach. Her er der muligheder for at smage på regionens delikatesser.

  • Vandreture

    Udforsk de imponerende bjerge omkring Millstätter See, regionen tilbyder et varieret tilbud for vandrere såvel som for erfarne alpinister. Med lokale busser kan du nå mange vandreområder omkring Millstätter See på en behagelig og ukompliceret måde. Hotellet stiller paraplyer og vandrerygsække til fri afbenyttelse under opholdet.

  • Hjemrejse

    Hjemtur gennem Østrig og ad en ny rute op gennem Tyskland. Frokost ved Nürnberg og overnatning i Göttingen. Sidste dag indkøbspause ved Otto Duborg og frokostbuffet i Rødekro.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvad er temperaturen i Klagenfurt?

    Gennemsnitstemperatur: Juni 17° - 22°, september 14°- 20°.

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på turen til Millstätter See?

    Entréer udgør: Millstätter See sejltur ca. EUR 10, Porsche bilmuseum ca. EUR 8. Pyramidenkogel ca. EUR 14. Kabelbane til Goldeck tur/retur ca. EUR 20.

  • Hvilken valuta bruger man i Østrig?

    I Østrig bruger man Euro (EUR).

  • Hvor kan jeg stige på bussen?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål.

    Se vores opsamlingsruter

  • Gratis langtidsparkering

    Der er gratis langtidsparkering ved NILLES garageanlæg i Dybvad og i Vinding ved Vejle. Desuden forefindes offentlige parkeringspladser i f.eks. Haverslev.

    Gratis langstidsparkering Dybvad:


    Gratis langstidsparkering Haverslev:

    Gratis langtidsparkering Vejle/Vinding:

  • Påstigning - afstigning

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med evt. grupperabat.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: 15,- kr./dag dog max 150,- for hele turen.
    • Flyrejser: 10,- kr./dag dog max 120,- for hele turen.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er 4 forskellige bustyper - se ovenfor.

     

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu