Skip to main content

Krydstogt fra Wien til Bratislava

-
Kom med som gæst til julefest i Budapest

Jul på Donau

”Hold jul i Østeuropa” lyder måske ikke som den mest oplagte salgstale, når snakken falder på ferieplanerne for den kommende højtid. Men hvad hvis vi fortæller dig, at du kan bruge juledagene på at udforske nogle af Europas mest fascinerende hovedstæder, at transporten mellem dem foregår på et lækkert skib med All Inclusive på mægtige Donau og at vi flyver frem og tilbage til start- og målbyen Wien, så du ikke skal bruge dagevis på de europæiske motorveje?

På dette julekrydstogt tager vi for os af den gode mad og de store oplevelser, når vi bevæger os op og ned ad Europas næstlængste flod, Donau. Vi starter flodeventyret i den østrigske hovedstad Wien, hvor vi bruger en hel dag på at vandre rundt i de julepyntede gader, inden skibet sejler til byen Melk, hvor du har mulighed for at tilkøbe en rundvisning på det imponerende kloster Stift Melk. Herefter venter Dürnsteins smukke borg, Ungarns hovedstad Budapest, hvor vi holder en hyggelig juleaften og spiser en god julemiddag ombord på skibet, Esztergoms højtliggende basilika og Bratislavas krogede handelsgader, inden vi slutter, hvor vi startede og flyver hjem til enten Aalborg eller København fra Wien.

Gislev Rejser er teknisk arrangør på denne rejse.

Glæd dig til

  • At holde juleaften på skibet i hyggelige Budapest
  • Storbyerne Wien, Budapest og Bratislava badet i lys
  • Glem alt om at lave julemad – der er All Inclusive på skibet
  • Flyv frem og tilbage og kom hurtigt i gang med afslapningen

Inkluderet i rejsens pris

  • Fly Aalborg/København til Wien t/r
  • 7 overnatninger på MS Fidelio
  • All Inclusive ombord (se beskrivelse)
  • Velkomst-og afrejsecocktail
  • 7 x morgenbuffet ombord
  • 6 x frokost ombord
  • Kaptajnens velkomst-og afrejsemiddag (dag 1 og 7)
  • 5 x middag ombord
  • 1 x juleaftens arrangement ombord
  • Eftermiddags te/kaffe,kage eller aften snack
  • Live musik om aftenen på skibet
  • Udflugter og entréer jf. program
  • Kuffertservice ved check-ind og check-ud
  • Passager- og havneafgifter
  • Tranfers fra/til lufthavnen
  • Dansk rejseleder
  • Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

Overnatning

  • Dag 1-8

    MS Fidelio

    MS Fidelio er et lækkert flodkrydstogtskib bygget til at sejle på Donau i 1995 og gennemrenoveret i 2012. Skibet består af tre dæk, hvor kahytterne på nederste dæk (Main) har vinduer, der ikke kan åbnes, mens kahytterne på Middle har store panoramavinduer, og kahytterne på Upper har adgang til lille balkon. Alle dobbeltsenge kan adskilles til 2 senge. Venligst giv os besked ved booking såfremt dette ønskes.

    Vi har inkluderet kahyt på Main Deck i prisen, men du kan opgradere til Middle eller Upper, når du bestiller rejsen.

    Ud over de i alt 74 kahytter fordelt på de tre dæk har skibet en bred vifte af underholdningsmuligheder, der gør timerne på Donau til noget, man ser frem til, frem for noget der bare skal overstås. I den store restaurant, som meget passende er døbt Panorama, kan du nyde synet af Donau, når både morgenmad, frokost og middagsmad indtages i de rare omgivelser. Vi har inkluderet All Inclusive i prisen, hvilket ud over tre daglige måltider i restauranten også giver dig mulighed for at nyde udvalgte drinks, vine, kaffe, te og sodavand i en af de tre barer, som skibet og så er udstyret med.

    På soldækket findes en overdækket terrasse, så du kan sidde underdørs – formentlig med en god jakke og et lille tæppe – og nyde synet af Donau og de smukke byer, vi passerer igennem, med en kop kaffe i hånden.

    Skibet har også en wellnessafdeling med bl.a. sauna og jacuzzi, som du kan benytte under opholdet på MS Fidelio. Skibet har også en hyggelig lounge, dansegulv, fitnessrum og en swimmingpool, som man dog skal være mere end almindeligt vandglad for at benytte i december, da den befinder sig udendørs på soldækket.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SaunaJa
    SolterrasseJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse og ombord på skibet i Wien

    Du kan vælge at flyve til Wien fra enten København eller Aalborg, og efter ankomst i den østrigske hovedstad bliver du kørt til skibet MS Fidelio. Her bliver du indkvarteret i din valgte kahyt, og om aftenen spiser vi fælles velkomstmiddag i skibets restaurant.

    Måltider inkluderet denne dag: Middag på skibet.

  • Dag 2: En hel dag i Wien

    Efter morgenmaden skal vi opleve Wien med en lokal guide, der kan fortælle meget mere om den storslåede, østrigske hovedstad. Turen foregår med bus og til fods, og den tager os forbi de største af byens seværdigheder som byens storslåede operahus, rådhuset, St. Stephan-kirken og det betagende Belvedere-slot. Efter rundturen vil der også være tid til at ose rundt på byens hyggelige julemarked.

    Resten af dagen kan du bruge på at slappe af på skibet eller udforske Wien på egen hånd, inden skibet klokken 23 forlader Wien og sejler gennem natten mod byen Melk.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    En hel dag i Wien
  • Dag 3: Stift Melk (tilkøb) og besøg i byen Dürnstein

    Vi spiser morgenmad på skibet, mens det sejler igennem den billedskønne Wachau-dal. Klokken 9 lægger vi til kaj i den lille by Melk, der er berømt for sit smukke, historiske og højtliggende kloster, Stift Melk.

    Sammen med en rejselederen kører vi op ad den stejle bakke til klostret, som vi får en rundvisning på. Glæd dig til at høre historierne om det mere end 800 år gamle kloster og til et se det enesteående bibliotek, der sammen med den fantastiske udsigt over Wachau-dalen og Donau er rigtig gode grunde til, at du ikke må misse denne tilkøbsudflugt, der koster kr. 450 pr. pers. og gennemføres ved 20 deltagere.

    Ønsker du ikke at deltage i tilkøbsturen til Stift Melk kan du bruge formiddagen på skibet eller slentre rundt i hyggelige Melk, indtil skibet letter anker og sejler videre ned ad Donau klokken 12.

    Efter to timer på floden, hvor du kan nyde godt af skibets All Inclusive-pakke, ankommer vi klokken 14 til byen Dürnstein, hvor rejselederen tager gruppen med på en hyggelig gåtur gennem byen.

    Klokken 20, formentlig nogenlunde samtidig med, at vi indtager vores middag i restauranten, letter skibet igen anker, og det fortsætter natten over mod Ungarns hovedstad Budapest.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Stift Melk (tilkøb) og besøg i byen Dürnstein
  • Dag 4: En dag på floden og ankomst til Budapest

    Vi bruger en hel dag på skibet, hvor vi nyder godt af den imponerende All Inclusive-pakke, der inkluderer alle måltider, te, kaffe og diverse drikkaverer fra baren, mens Ungarns smukke landskaber og småbyer passerer forbi i roligt tempo.

    Klokken 18 lægger vi til kaj i Budapest, hvor vi umiddelbart efter ankomst spiser middag i restauranten. Du har naturligvis mulighed for at tage en aftentur på egen hånd rundt i Budapests juleoplyste gader, men du kan også bare blive på skibet og slappe af, da morgendagen byder på en spændende rundtur med lokal guide.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    En dag på floden og ankomst til Budapest
  • Dag 5: Nyd juleaftensdag i Budapest

    Brug årets hyggeligste aften i en af Europas hyggeligste julebyer.

    Efter morgenmaden tager en lokal guide gruppen med på en kombineret bus- og gåtur gennem Budapests juleoplyste gader. Vi ser bl.a. Heltepladsen, hovedgaden Andrássy Út, byens flotte operahaus og parlamentsbygningen, der ligger ved bredden af Donau.

    Eftermiddagen har du til at udforske byen på egen hånd, inden vi om aftenen spiser et dejligt julemåltid i skibets restaurant.

    Vi sejler fra Budapest ved midnat og fortsætter over natten til byen Esztergom.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Nyd juleaftensdag i Budapest
  • Dag 6: Udsigt fra Esztergom og sejlads mod Bratislava

    Vi ankommer til byen Esztergom klokken 7 om morgenen, og straks efter morgenmaden går rejselederen forrest, når vi bevæger os op til byens altoverskyggende udflugtsmål, Esztergom-basilikaen.

    Bakken op til den smukke kirke er stejl, så turen er ikke for dårligt gående gæster, men for dem der tager turen, venter en fantastisk udsigt over Donau og de omkringliggende landskaber. Kirken er lukket denne første juledag, så vi kan ikke komme indenfor, men turen derop er alligevel en stor oplevelse for dem, der har fysikken til gåturen.

    Klokken 15 sejler skibet videre ned ad Donau, og vi bruger således resten af dagen og natten på at sejle til Slovakiets hovedstad Bratislava, som vi når den følgende morgen.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Udsigt fra Esztergom og sejlads mod Bratislava
  • Dag 7: Oplevelser i Bratislava

    Klokken 9 lægger skibet til kaj i Slovakiets hovedstad Bratislava, og straks efter ankomst tager en lokal guide gruppen med på en gående byrundtur forbi byens største seværdigheder.

    Der er også god tid til at nyde den hyggelige hovedstad på egen hånd, inden skibet klokken 18 letter anker og påbegynder den sidste strækning tilbage til Wien, hvor vi ankommer næste morgen.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Oplevelser i Bratislava
  • Dag 8: Hjemrejse

    Vi ankommer tilbage i Wien klokken 6 om morgenen, og da vi først tjekker ud fra skibet klokken 9, har du god tid til at nyde turens sidste morgenmåltid i restauranten, inden vi siger farvel til MS Fidelio og kører til lufthavnen i Wien, hvorfra vi flyver hjem til Aalborg eller København.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på skibet.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, terminal 04:50 14:00

Gyldig : 20-12-2025

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
København Lufthavn, terminal 2 07:50 11:25

Gyldig : 20-12-2025

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
20/12-20258 dageJuleaftenskrydstogt på Donau fra AalborgMere end 8Kr. 13.999Bestil
20/12-20258 dageJuleaftenskrydstogt på Donau fra KøbenhavnMere end 8Kr. 13.999Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Tillæg

    Enkeltkabine standard hoveddæk: kr. 4.000
    Enkeltkabine comfort midterste dæk: kr. 5.000

    Dobbeltkabine comfort midterste dæk, kr. 1.600 pr. kabine
    Dobbeltkabine deluxe øvre dæk, kr. 3.600 pr. kabine

  • Få tilskud til hotelovernating før afrejse

    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Det har vi forståelse for og tilbyder derfor følgende mulighed: Ved indtjek før kl. 07.00 og med mere end 100 km til afrejselufthavn ydes et tilskud på kr. 350,00 pr. værelse (max. 1 nat). Man skal selv stå for bestilling af hotelværelse. Vi har indgået aftale med relevante hoteller i forhold til afrejselufthavn. Kontakt os for nærmere information.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Hvilken valuta bruger man i Østrig?

    I Østrig bruger man Euro (EUR).

  • Hvilken valuta bruger man i Ungarn?

    I Ungarn bruger man Ungarske Forint (HUF).

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu