Jul på Donau
”Hold jul i Østeuropa” lyder måske ikke som den mest oplagte salgstale, når snakken falder på ferieplanerne for den kommende højtid. Men hvad hvis vi fortæller dig, at du kan bruge juledagene på at udforske nogle af Europas mest fascinerende hovedstæder, at transporten mellem dem foregår på et lækkert skib med All Inclusive på mægtige Donau og at vi flyver frem og tilbage til start- og målbyen Wien, så du ikke skal bruge dagevis på de europæiske motorveje?
På dette julekrydstogt tager vi for os af den gode mad og de store oplevelser, når vi bevæger os op og ned ad Europas næstlængste flod, Donau. Vi starter flodeventyret i den østrigske hovedstad Wien, hvor vi bruger en hel dag på at vandre rundt i de julepyntede gader, inden skibet sejler til byen Melk, hvor du har mulighed for at tilkøbe en rundvisning på det imponerende kloster Stift Melk. Herefter venter Dürnsteins smukke borg, Ungarns hovedstad Budapest, hvor vi holder en hyggelig juleaften og spiser en god julemiddag ombord på skibet, Esztergoms højtliggende basilika og Bratislavas krogede handelsgader, inden vi slutter, hvor vi startede og flyver hjem til enten Aalborg eller København fra Wien.
Gislev Rejser er teknisk arrangør på denne rejse.
Glæd dig til
- At holde juleaften på skibet i hyggelige Budapest
- Storbyerne Wien, Budapest og Bratislava badet i lys
- Glem alt om at lave julemad – der er All Inclusive på skibet
- Flyv frem og tilbage og kom hurtigt i gang med afslapningen