Skip to main content

Juleferie i Tyrol

-
Glæd dig til ægte østrigsk julestemning i hyggelige Westendorf

Eventyrlig jul i Westendorf

Tyrolerbyen Westendorf er en vidunderlig oplevelse både sommer og vinter, og på denne rejse er det her, at vi skal holde en hyggelig jul midt i Østrigs naturskønne omgivelser. Vi bor på Hotel Briem, hvor vores værtinde Christine Briem byder os varmt velkommen til en dejlig jul med julehygge, dejlig mad og god betjening.

Juleferie med ægte østrigsk julestemning

På denne rejse kommer du til at opleve det fortryllende Tyrol, der byder på sneklædte alper, hyggelige byer, gondollifte og stemningsfulde julemarkeder. I løbet af rejsen bliver der rig lejllighed til at nyde den østrigske julestemning kombineret med udsigterne til de spektakulære Kitzbüheler-alper. Vi tager også på tur til Hansi Hinterseers fødeby Kitzbühel, hvor vi besøger det lille julemarked, og derudover spilles der hjemme på hotellet musik en af aftenerne, mens vi drikker varm glühwein og spiser østrigske julesmåkager.

På dag 4 serveres den dejlige 4-retters julemenu, og på både første og anden juledag har du mulighed for at tage med på nogle spændende tilkøbsudflugter.

Gislev Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.

Glæd dig til

  • At besøge det hyggelige julemarked i Kitzbühel
  • En stemningsfuld juleaften med 4-retters middag, julesang og knas
  • Mulighed for hestevognstur med frokost i en hyggelig almhytte

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 2 overnatninger i Tyskland (ud- og hjemrejse)
  • 5 nætter på Hotel Briem i Westendorf
  • 7 x morgenmad
  • 2 x middag (ud- og hjemrejse)
  • 3 x 3-retters middag
  • 2 x 4 retters julemiddag
  • 1 x morgenkomplet (udrejse)
  • 2 x frokost (ud- og hjemrejse)
  • Glühwein og julesmåkager
  • Udflugt til Kitzbühel
  • 1 aften med musik
  • Turistskat
  • Dansk rejseleder
  • Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

Hotel

  • Dag 2-7

    Briem Hotel

    Dette familiedrevne hotel ligger på et dejligt solplateau kun 300 meter fra centrum af Westendorf. Hotellet er indrettet i typisk tyrolerstil med restaurant, hyggelig stüberl (bar) og terrasse. Værelserne fordeler sig over tre etager, og der er elevator. Værelserne er uensartede og udstyret med bad, toilet, værdiboks, radio, tv og hårtørrer.

    AndetTresengsværelse
    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SolterrasseJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i en anden rækkefølge end beskrevet.

  • Dag 1: Afrejse fra Danmark

    Vi spiser morgenkomplet i Christiansfeld, frokost ved Bispingen og fortsætter gennem Tyskland til middag og overnatning på vores hotel i Baunatal. Videre med passende pauser undervejs til at komme ud at strække benene.

    Undervejs orienterer rejselederen om ugens program.

  • Dag 2: Ankomst til Westendorf

    Efter morgenmaden fortsætter vi gennem Sydtyskland og videre mod Østrig, hvor vi kører ind i en bjergtagende verden af vintersmukke landskaber og østrigske alper, der knejser højt med deres snetoppede bjergtinder.

    Vi ankommer til Hotel Briem, hvor der er gjort klar til vores ankomst. Vi indkvarteres og samles efterfølgende til middagen.

  • Dag 3: Julemarked i Kitzbühel

    Vi nyder formiddagen med hygge og afslapning på hotellet.

    Der bliver også tid til at spise frokost, inden vi kører til Kitzbühel, der nok bedst er kendt som den mest legendariske sports- og rekreationsby i Alperne. Byen har et hyggeligt lille julemarked med små boder, der tilbyder lokalt kunsthåndværk, østrigske delikatesser og masser af fin julepynt, som du kan hænge på træet derhjemme til minde årene frem om dit julebesøg her i de østrigske alper.

    Der bliver rig lejlighed til at nyde atmosfæren på markedet og i den charmerende bymidte, inden vi sidst på eftermiddagen kører retur til hotellet.

    Denne aften venter endnu en god middag, hvorefter vi skal hygge med julehistorier, glühwein og småkager.

  • Dag 4: Juleaftensdag med frokost på bjerget

    Nyd en spadseretur i Westendorf eller tag med rejselederen op på bjerget. Med Alpenrosenbanen går turen stille og roligt op i højderne til mellemstationen, hvor vi nyder den fantastiske udsigt og spiser frokost på Gasthaus Sonnalm. Prisen for udflugten inkl. lift og frokost er kr. 400. Turen skal bestilles med rejsen.

    Senere venter en juleaften, hvor vi får serveret en dejlig 4-retters menu, inden vi giver os i kast med at synge julesange, spise julegodter og nyde det gode selskab.

  • Dag 5: Swarovskis forunderlige krystalverden

    Du har mulighed for at tilbringe første juledag på egen hånd eller tage med på tilkøbsudflugt til det fascinerende Swarovski-museum.

    Swarovski-museet stråler bogstavelig talt om kap med virkelighedens iskrystaller. Her kommer du nemlig til at opleve et magisk univers af glimtende krystaller, så snart du træder ind ad museets ikonisk indgang under det gigantiske hoved med vand strømmende fra munden, der dukker op af en bakke. Et mindeværdigt skue i sig selv, der nærmest ligner en kæmpe på vej frem fra bjergets indre.

    Indenfor oplever du imponerende krystalværelser og -lysinstallationer, og der bliver selvfølgelig også tid til at gøre nogle gode køb i butikken.

    Museets restaurant byder på en let frokost, inden vi i roligt tempo kører tilbage til Westendorf og Hotel Briem. Resten af dagen er fri til afslapning på hotellet eller i byen.

    Pris for udflugten inkl. entré til Swarovski og frokost kr. 350. Turen skal bestilles med rejsen.

  • Dag 6: Hestevognstur i Wildschönau og frokost på almen

    Vi har god tid til at nyde morgenmaden, og hvis du tilkøber dagens udflugt, skal vi derefter på en dejlig afslappende tur i hestevogn.

    Godt pakket ind i uldne tæpper nyder vi de betagende vinterlandskaber og den knitrende friske luft, mens vi nærmer os Schönangeralmhytten, hvor vores værter står klar med frokosten.

    Hestevognstur og frokost koster kr. 350 og skal bestilles med rejsen.

  • Dag 7: Vi tager afsked med Østrig

    Efter morgenmaden tager vi afsked med Hotel Briem og Westendorf for denne gang og kører mod Baunatal, hvor vi spiser middag og overnatter.

  • Dag 8: Hjemrejse

    Vi kører gennem Tyskland med frokostpause ved Bispingen og videre til den danske grænse, som passeres i løbet af eftermiddagen.

Afgange- og ankomsttider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Frederikshavn Frederikshavn, Busterminal, Kragholmen ved Rema 1000 03:25 00:40
Hjørring Hjørring, A-Z, A.F. Heidemanns Vej, P-plads 03:30 00:35
Dybvad NILLES, Falkevej 25, Dybvad 03:45 00:15
København KBH Hovedbangegård, Banegårdspladsen under uret (ud mod Vestrebrogade) 03:45 23:10
Brønderslev Brønderslev Banegård 03:55 00:10
Bouet Bouet, Kvickly, P-plads 04:20 23:45
Roskilde Roskilde . Stationen, bagside/Ny Østergade 04:25 22:55
Aalborg Aalborg, frakørsel 26, Universitetsboulevarden, Pendlerplads 04:35 23:25
Haverslev Haverslev, Industriparken 2, Circle K 04:55 23:00
Ringsted Ringsted, Klosterparks Alle, ved Falck 04:55 22:40
Hobro Hobro, frakørsel 35, Skivevej, P-plads, Hobro V 05:10 22:45
Svendborg Klosterplads overfor banegården 05:10 22:35
Slagelse Slagelse afk. 39, v. STOP 39, Trafikcenter Allé 4, bag tanken 05:15 22:10
Randers Randers, Viborgvej 141, ved ny Pendlerplads 05:25 22:25
Ringe Afk.13 ved OK-tanken Lombjergevej 05:35 22:00
Korsør Korsør station, Storebæltsvej 2 05:45 21:55
Gislev Ørbækvej 12 05:50 21:45
Aarhus Århus, Bilka Tilst, Agerøvej 7, P-plads 05:55 21:50
Nyborg Nyborg station, ved Turistbusholdepladsen, Banegårdsallléen P 06:15 21:25
Skanderborg Skanderborg Banegård, Busstop, vest for stationen 06:25 21:20
Horsens Horsens, frakørsel 56A, Bøgehøjvej, Samkørselsplads Horsens V 06:40 20:55
Odense Odense Syd ved letbanen Søndre Hospitalsvej 06:40 21:00
Middelfart Afk. 58B, p-plads ved store toilet 07:10 20:30
Vejle Vejle, Vinding Friis Hansensvej 12 07:10 20:25
Kolding Kolding, P-plads overfor Godset, Nordkajen 07:35 20:05
Den Gamle Grænse Kro Den gamle Grænsekro P 07:55 19:40
Aabenraa Aabenraa/Rødekro, frakørsel 70, Kometvej, Shell 09:15 19:10
Padborg Padborg, Lejrvejen 12, OK 09:40 17:45

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
21/12-20258 dageEventyrlig jul i Westendorf Mere end 8Kr. 8.899Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Tillæg og entréer

    Enkeltværelse: Kr. 1.300.
    Dobbeltværelse med Balkon: Kr. 500 pr. person.
    Afbestillingsforsikringinkl. statsafgift: 7 % af rejsens pris.
    Lift og frokost: Kr. 400.
    Swarovski og let frokost: Kr. 350.
    Hestevognstur med frokost: Kr. 350.

    Bestilles med rejsen.

  • Påklædning

    Ingen kan spå om vejret, så vær forberedt til både kulde, sne og mildt vejr.

    Husk solbriller, lyset kan være meget skarpt hvis der er sne og høj sol. Gode skridsikre sko kan også på det kraftigste anbefales.

  • Hvilken valuta bruger man i Østrig?

    I Østrig bruger man Euro (EUR).

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

  • Hvad er en samarbejdsrejse?

    Samarbejdsrejser er rejser, vi  har udviklet sammen med vores søsterselskab Gislev Rejser. På disse rejser møder du enten en rejseleder fra NILLES eller fra Gislev Rejser. Som altid garanterer vi en rejse, hvor service, dygtige rejseledere, gode hoteller og spændende udflugter er i højsædet. I Gislev Rejser er de nemlig mindst lige så dedikerede til den gode rejseoplevelse, som vi er hos NILLES. Og alle vores samarbejdsrejser er således skabt med det formål at give dig flere valgmuligheder, større udvalg og en rejseoplevelse, der er fuldt på højde med det, du kender fra vores almindelige rejser.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu