Skip to main content

Busrejse til Wien og Budapest

-
To af Europas smukkeste hovedstæder

Wien – Budapest

Wien og Budapest var hovedbyerne i det østrig-ungarske dobbeltmonarki, der ophørte i 1918 og begge har en væsentlig rolle i historien. I Wien forenes fortid og nutid på fascinerende vis. Her er elegante caféer, storslåede bygninger og interessante museer, og man vil uvægerligt ”støde ind i” Mozart og valsekongen Strauss. 250 km. sydøst for Wien ligger Budapest delt i Buda og Pest af Donau-floden og forbundet af otte broer. På denne rundrejse skal vi opleve det bedste af de to hovedstæder, nyde Wiens valsende rytmer og lære om Budapests unikke kultur.

Hoteller

  • Hotel Post

    Klassisk wienerhotel med den helt rigtige beliggenhed i Wien kun få minutter fra Stephansdom, Hofburg og byens bedste indkøbsgader samt et stort udvalg af restauranter og caféer. Hotellet råder bl.a. over elevator og morgenmadsrestaurant. Alle værelserne er med bad, toilet, hårtørrer, safeboks, tv, telefon og gratis Wi-Fi. Uensartede værelser kan forekomme. Morgenmaden er som buffet med både varme og kolde retter. Grundet hotellets centrale beliggenhed kan det forekomme, at bussen ikke kan køre helt op til hotellet. På- og afstigning vil i så fald ske på en sidegade så tæt på hotellet som mulig.

    ReceptionJa
    InternetGratis Wi-Fi
    RestaurantMorgenmads
    TvJa
    ElevatorJa
    SafeboksJa
    AndetHårtørrer
    BarJa
  • Ibis Styles Budapest Center

    Ibis Styles Budapest Center er beliggende i hjertet af Budapest tæt på den finansielle og historiske bydel. Hotellet råder over reception, restaurant, bar, elevator, safeboks i receptionen samt gratis Wi-Fi. Alle værelser er med bad og toilet med hårtørrer, telefon, TV, aircondition og gratis Wi-Fi. Forplejningen består af morgenbuffet samt en 3-retters menu eller buffet.

    ReceptionJa
    InternetGratis Wi-Fi
    RestaurantJa
    TvJa
    ElevatorJa
    Safeboksi receptionen
    AndetHårtørrer
    BarJa

Dagsprogram

  • Dag 1 og 2: Udrejse og ankomst i Wien

    Morgenkomplet i Hedensted, frokost i Neumünster og overnatning ved Leipzig. Næste dag gennem Bayern til Østrig med ankomst til Wien først på aftenen. Indkvartering på hotel centralt i Wien. Middag på nærliggende restaurant (ca. 300 meter).

    Næste dag gennem Bayern til Østrig med ankomst til Wien først på aftenen. Indkvartering på hotel centralt i Wien. Middag på hotellets naborestaurant.

  • Dag 3: Wien byrundtur og aftenarrangement – halvdagsudflugt og aftenudflugt

    På en byrundtur i bus og til fods oplever vi bl.a. Ringgaden med Parlamentet, Statsoperaen, Hofburg, Belvedere-slottet og Prater med det berømte pariserhjul. Vi ser også det meget specielle lejlighedskompleks Hundertwasserhaus, der er tegnet af arkitekten Friedensreich Hundertwasser. Ifølge Hundertwasser er enhver lige linje en synd, hvorfor hans kreation er med bølgende gulve, løgkupler, skæve vinduer og masser af pangfarver.

    Om aftenen er der mulighed for at nyde Wiens fantastiske musik, når det berømte Wiener Hofburg Orchester og fire solister optræder med brudstykker af populære værker af Mozart og valsekongen Strauss. Koncerten foregår i smukke, historiske rammer og varer ca. 1,5 time. Inden koncerten nyder vi en middag på en klassisk wienerrestaurant.

    Aftenarrangementet inkl. middag og koncertbillet i kategori 1 koster DKK 850 pr. pers. og skal bestilles ved tilmelding.

  • Dag 4: Schönbrunn – halvdagsudflugt

    Vi kører til habsburgernes sommerresidens Schönbrunn, hvor vi nyder den store park med udsigtspunktet Glorietten. Slottet er imponerende stort, og indeholder ikke mindre end 1400 rum. Det er muligt at besøge slottet, hvorefter vi tager metroen tilbage til hotellet. Eftermiddagen er på egen hånd. Middag på nærliggende restaurant (ca. 300 meter).

  • Dag 5: Musikverein, Budapest og aftensejltur på Donau

    Nytårskoncerten tv-transmitteres til hele verden fra den gyldne sal i koncerthuset Musikverein, der er tegnet af den danske arkitekt Theophil Hansen. Vi får en rundvisning og tager dernæst afsked med Wien og kører mod Budapest, hvor vi kører op til Citadellet på Gellért-bjergets top. Herfra har man en enestående udsigt ud over Budapest og Donau.

    Vi fortsætter over Donau til Pest-siden, hvor vi indkvarteres på vores hotel.

    Om aftenen venter os endnu en stor oplevelse, når vi på en aftensejltur på Donau bl.a. oplever Gellért-bjerget, de smukt oplyste broer og ikke mindst parlamentsbygningen indhyllet i lys. Mens vi roligt glider langs Donaus bredder, nyder vi en god middagsbuffet ombord.

    Sejlturen koster DKK 425 pr. pers. og skal bestilles ved tilmelding.

  • Dag 6: Budapest byrundtur – halvdagsudflugt

    På en byrundtur på både Buda- og Pest-siden oplever vi bl.a. Skt. Stefan-domkirken, Parlamentet, Heltepladsen, det forhenværende partihovedkvarter, Kædebroen, der er den ældste og smukkeste af byens broer, kongeslottet samt den gamle bydel.

    Om eftermiddagen bliver der tid til at nyde den spændende by på egen hånd. Middag på hotellet.

  • Dag 7 og 8: Hjemrejse med frokost i Tjekkiet

    Vi forlader Budapest og kører via Slovakiet forbi Bratislava gennem Tjekkiet, hvor vi spiser frokost. Vi overnatter ved Dresden. Næste dag kører vi forbi Magdeburg og Hamburg. Frokostbuffet i Neumünster og indkøbspause ved Otto Duborg.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvad er temperaturen i Wien og Budapest?

    Gennemsnitstemperatur: Wien (gns.): maj 21°- 23°, august - september 22° - 24°. Budapest (gns.): maj 22°- 24°, august - september 23°- 25°.

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på turen til Wien og Budapest?

    Entréer udgør: Musikverein ca. EUR 9. Schönbrunn (slotsbesøg) ca. EUR 19.

  • Hvilken valuta bruger man i Østrig?

    I Østrig bruger man Euro (EUR).

  • Hvor kan jeg stige på bussen?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål.

    Se vores opsamlingsruter

  • Gratis langtidsparkering

    Der er gratis langtidsparkering ved NILLES garageanlæg i Dybvad og i Vinding ved Vejle. Desuden forefindes offentlige parkeringspladser i f.eks. Haverslev.

    Gratis langstidsparkering Dybvad:


    Gratis langstidsparkering Haverslev:

    Gratis langtidsparkering Vejle/Vinding:

  • hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

  • Hvilken valuta bruger man i Ungarn?

    I Ungarn bruger man Ungarske Forint (HUF).

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu