Skip to main content

Rejse til Adriaterhavet

-
Strandliv, sydlandsk kultur og oplevelser i skøn forening

Sommer ved Adriaterhavet

Ved den skønne Adriaterhavskyst findes nogle af Italiens bedste strande, spændende middelalderbyer, billedskøn natur og en historie, der går helt tilbage til romertiden. På denne rejse besøger vi bl.a. Ravenna med de prægtige byzantinske mosaikker og en af verdens mindste – og måske smukkeste – republikker, San Marino. Vi besøger også Italiens mest romantiske by Venedig med mange kanaler og smukke broer. Vi bor i Cattolica, der er et yndet feriemål både for italienske og europæiske turister, på et dejligt strandhotel med et skønt pool-område.

Cattolica

Cattolica er en klassisk italiensk badeby med alt, hvad du behøver til en vellykket ferie. Byen snor sig langs Adriaterhavet og byder på kilometerlange, gyldne strande. Her er et stort udvalg af caféer, restauranter og butikker.

All Inclusive Light

All Inclusive Light består af morgenbuffet, frokostbuffet og en varierende aftenbuffet, som i særdeleshed har fokus på lokale, velsmagende retter. Til frokost- og aftenmåltider serveres 1/4 l. vin og 1/2 l. vand pr. person.

All Inclusive Light tilbydes ikke på udflugter.

Hotel

  • Hotel Splendid Mare

    Hotel Splendid Mare ligger skønt på strandpromenaden centralt i Cattolica. Ved hotellets dejlige pool, som er med havvand (opvarmet i maj, juni og september) kan man nyde solen på én af de mange liggestole eller en kølig drink i poolbaren. Hotellet råder desuden over elevator, fitnesscenter og restaurant samt privat strand, hvor man kan leje to solsenge og en parasol for EUR 15 pr. dag. Forplejningen er god og består af stor morgenbuffet med masser af lokale specialiteter, og om aftenen serveres en valgmenu med tilhørende buffet. Hertil serveres to glas vin pr. person. Én aften under opholdet er der grillaften ved poolen. Her kan man vælge mellem friskgrillet kød eller fisk. Hertil er der vinsmagning af vine fra hotelejerens egen vingård. Alle værelser er med bl.a. bad, toilet, minibar, safeboks, aircondition, TV og balkon eller terrasse.

    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
    ElevatorJa
    MinibarJa
    SafeboksJa
    BarJa
    SolterrasseJa
    Afstand til havetVed havet

Dagsprogram og udflugter

  • Turen kan være krævende for gangbesværede.

  • Udrejse: Aalborg - Bologna

    Udrejse med Great Dane Airlines direkte fra Aalborg til Bologna. Transfer til hotel.

  • Cattolica byvandring

    På en orienterende byrundtur lærer vi Cattolica at kende. Man fornemmer straks, at der her er tale om en velfungerende turistby, hvor både udlændinge og italienere nyder at holde ferie.

    Ikke langt fra vores hotel ligger byens akvarium Parco Le Navi, hvor man kan opleve havskildpadder, hajer og mange andre af havets dyr. Her er også et ”skildpaddehospital”, hvor skadede dyr er på rekonvalescens, før de igen kan sluses ud i deres naturlige element.

  • Mosaikker i Ravenna: Halvdagsudflugt (lang)

    Vi besøger smukke Ravenna, som er en af Italiens ældste byer. Byen er på UNESCO’s Verdenskulturarvsliste. Ingen andre steder i Europa kan man se så velbevarede og smukke mosaikker fra det 5. og 6. århundrede. I Dantes ”Den Guddommelige Komedie” beskrives Ravenna som en symfoni af farver, og når man befinder sig i byen, er det som at træde direkte ind i en fjern fortid i det byzantinske rige.

    På byrundturen oplever vi bl.a. de to kirker San Vitale og Sant’Apollinare med utroligt smukke mosaikker, ligesom vi ser digteren Dantes gravsted.

  • San Marino: Halvdagsudflugt

    På toppen af Titano-bjergets klipper ligger verdens femtemindste stat San Marino. Den lille stat ligger med en skøn udsigt over bakkede landskaber, og øverst troner den gamle fæstning La Guaita. På trods af San Marinos beskedne størrelse, med kun 30.000 indbyggere, er den en af verdens ældste republikker og besøges årligt af millioner af turister.

    Turisterne kommer dels for at opleve den specielle stemning i det lille, selvstændige bjergland, men også for at shoppe, for i San Marino kan man handle delvist momsfrit. Vi giver os god tid til at nyde San Marino, den smukke natur og de momsfrie butikker.

  • Venedig: Heldagsudflugt

    Vi tager med bus til Chioggia, hvorfra vi forsætter til Venedig med båd. Venedig er en oplevelse helt for sig. Byen er bygget på pæle i Brenta-flodens delta ud mod Adriaterhavet og er totalt bilfri. Derfor sejler vi ind til centrum.

    På en spadseretur gennem Venedigs smalle gader oplever vi den helt særlige stemning i byen, som gennemkrydses af utallige kanaler. Kanalerne passeres ad smalle, høje broer, der tillader den livlige kanaltrafik at sejle uhindret under dem. Vi besøger bl.a. Rialtobroen, hvor der er marked året rundt, og ved den berømte Markusplads ser vi klokketårnet, Markuskirken samt Dogepaladset.

  • Sejltur langs kysten

    Vi tager på en skøn og afslappende sejltur langs kysten. Fra søsiden ser vi flere af Adriaterhavskystens charmerende byer. Undervejs er der desuden chance for at se delfiner. På sejlturen serveres et lille måltid af friskfangede fisk med et glas vin til.

    Sejlturen er vejr- og sæsonbestemt.

  • Hjemrejse: Bologna - Aalborg

    Efter en spændende uge tager vi afsked med Cattolica. Hjemrejse med Great Dane Airlines direkte fra Bologna til Aalborg.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvad er temperaturen i Bellaria?

    Gennemsnitstemperatur: Maj 24°, august - september 22° - 26°

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på turen til Adriaterhavet?

    Entréer udgør: Sejltur langs kysten inkl. mad og vin ca. EUR 20. Øvrige entréer ca. EUR 20.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Hvilken valuta bruger man i Italien?

    I Italien bruger man Euro (EUR).

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu