Skip to main content

Rundrejse i Italien

-
Roms storbycharme og verdens smukkeste kyststrækning

Rom – Sorrento – Amalfi

De smukkeste sider af Italiens natur forenes med landets største kulturperler på denne mindeværdige rundrejse. I Syditalien venter enestående landskaber med forrevne klipper, velduftende appelsin- og citronlunde og storslåede udsigter. Glæd dig til den fortryllende kyststrækning Amalfikysten og den verdensberømte ø Capri. Rom imponerer med sin forunderlige blanding af historie, flot arkitektur og moderne kvarterer. Overalt fornemmes byens storhed, og man forføres af historiens vingesus.

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly Aalborg – Napoli tur/retur
  • 4 overnatninger på Sorrentohalvøen
  • 3 overnatninger centralt i Rom
  • 7 x morgenmad
  • 1 x aftensmad i Rom
  • 3 x aftensmad på Sorrentohalvøen
  • Høretelefoner på udflugter i Rom
  • Metrobilletter i Rom jf. program
  • Turistskatter (ca. DKK 250)
  • Udflugter ekskl. entréer
  • Dansk rejseleder
  • Lokalguider

Hoteller

  • Dag 1-4

    Hotel Delle Palme

    Hotel Delle Palme er et hyggeligt hotel indrettet i en villa fra 1800-tallet. Allerede i hotellets reception fornemmer man den afslappede atmosfære. Hotellet råder over flere indendørs og udendørs hyggekroge, hvor man kan slappe af med en god bog. Der er desuden en lille bar, en restaurant og elevator. I den bagvedliggende have findes et dejligt poolområde med liggestole og parasoller. Værelserne er alle med bad, toilet og hårtørrer, aircondition, TV og safeboks. Uensartede værelser kan forekomme. Morgenmaden er typisk syditaliensk med brød, ost, skinke, kager, yoghurt mv. Om aftenen serveres en 3-retters menu med både lokale og internationale retter. Hotel Delle Palme ligger i den autentiske bjergby Sant’Agata, hvor man finder et lille udvalg af butikker og restauranter heriblandt Michelin-restauranten Don Alfonso.

    Der tages forbehold for hotelændring

    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
    ElevatorJa
    SafeboksJa
    AndetHårtørrer
    BarJa
    SolterrasseJa
  • Dag 5-7

    Hotel Torino

    Hotel Torino er valgt ud fra ønsket om at bo helt centralt i Rom med let adgang til offentlig transport og de mange oplevelser i centrum af byen. Hotellet ligger i Roms hjerte og er et klassisk byhotel, der tilbyder enkle værelser, alle med bad og toilet, hårtørrer, safeboks, aircondition, TV og gratis Wi-Fi. Desuden har hotellet reception, elevator, morgenmadsrestaurant og ikke mindst en dejlig åben tagterrasse med fantastisk udsigt over Roms tage. Få minutters gang fra hotellet ligger Termini, Roms hovedbanegård, hvorfra byens metrolinjer og bybusser udgår, og kun halvanden kilometer fra hotellet ligger Colosseum.

    Der tages forbehold for hotelændring

    ReceptionJa
    RestaurantJa
    TvJa
    ElevatorJa
    MinibarJa
    AndetHårtørrer
    BarJa
    SolterrasseJa
    InternetGratis
    SafeboksJa

Dagsprogram

  • Turen er ikke egnet for gangbesværede. Rækkefølgen af udflugterne kan variere.

  • Dag 1: Velkommen til Syditalien

    Udrejse med Volotea direkte fra Aalborg til Napoli. Efter ankomst kører vi i bus til Sant’Agata på Sorrentohalvøen, hvor vi indkvarteres for fire nætter og nyder en let velkomstmiddag.

    Velkommen til Syditalien
  • Dag 2: Sorrento - halvdagstur

    Vi kører i bus til den verdensberømte by Sorrento. Her skal vi på en herlig spadseretur i centrum, hvor vi bl.a. oplever den centrale plads Piazza Tasso og de hyggelige indkøbsgader, som byder på alt fra lokale specialiteter til souvenirboder og kendte mærkevarebutikker. Sorrento blev brugt som kulisse til Susanne Biers mesterværk, ”Den Skaldede Frisør”, og det er ikke svært at forstå, hvorfor Susanne Bier forelskede sig i den smukke by. Om eftermiddagen og aftenen er der tid på egen hånd. Bemærk at transport tilbage til hotellet ikke er inkluderet (ca. EUR 3). Rejselederen anviser lokalbus tilbage til hotellet.

    Sorrento - halvdagstur
  • Dag 3: Capri - heldagstur

    Vi sejler fra Sorrento til Capri, der er en smuk lille klippeø, som måler seks kilometer i længden og tre kilometer i bredden. I alt findes her ca. 17 kilometer kystlinje ud til det lune, blå Middelhav. Strandene og de betagende omgivelser har i århundreder tiltrukket filmstjerner, rigmænd og sågar romerske kejsere til den smukke og fashionable ø.

    Vi går i land i Marina Grande, hvor store yachter ligger side om side med små joller. Herfra kører vi til den hyggelig by Anacapri, der ligger højt i midten af øen. Her er det muligt at besøge den svenske læge Axel Munthes berømte villa, og i de omkringliggende gader findes alt fra eksklusive mærkevarebutikker til små lokale specialbutikker. Fra centrum af Anacapri bliver der mulighed for at tage svævebanen op til øens højeste punkt, hvorfra der er en betagende udsigt over Napolibugten og de nærliggende øer.

    Udflugten koster DKK 775 pr. pers. og skal bestilles ved tilmelding.

    Capri - heldagstur
  • Dag 4: Amalfikysten heldagstur

    Vi skal i dag udforske Amalfikysten. Vi kører i bus langs panoramavejen, som er hugget ud i bjergsiden, og følger kysten i en højde af 100-300 m.o.h. Der er en fantastisk udsigt til bl.a. Positano, som smyger sig op ad klippesiden.

    Første stop er den maleriske by Amalfi. Vi tager på sightseeing i de hyggelige gader, og der vil der være tid til et besøg i byens smukke domkirke. Vi fortsætter til byen Ravello, hvor der er mulighed for at opleve den imponerende Villa Cimbrone fra år 1270, inden vi vender tilbage til hotellet.

    Amalfikysten heldagstur
  • Dag 5: Pompeji – heldagstur

    Fra morgenstunden tager vi afsked med Sorrentohalvøen. Vi kører til Pompeji, byen som blev begravet under aske og pimpsten fra Vesuv i år 79 e.Kr. Intet andet sted i verden kan man som her leve sig ind i fortiden og få et indblik i, hvordan dagligdagen i den antikke romerske verden udspillede sig. Teatre, badeanlæg, udskænkningssteder, butikker og rigmandsvillaer står stadig, som de gjorde for 2000 år siden. - Den lokale guide viser rundt i den imponerende by.

    Vi fortsætter herefter til vores hotel i hjertet af Rom, hvor vi indkvarteres for tre nætter. Vi spiser middag på en lokal restaurant.

    Pompeji – heldagstur
  • Dag 6: Rom – Trevi – Peterskirken – heldagstur

    Vi spadserer til Diocletians Termer, som var de største kejserbade i Rom og i dag rummer den imponerende Santa Maria degli Angeli-kirke skabt af Michelangelo. Vi oplever Den Spanske Trappe, hvorfra vi spadserer over den spanske plads til vi når Trevifontænen og Pantheon, der er Roms bedst bevarede oldtidsbygning. Herfra via Piazza Navona til Roms farvestrålende og sprudlende markedsplads Campo de’ Fiori.

    Efter frokost fortsætter vi til Vatikanstaten og Peterskirken. Vi studerer først den smukke plads foran kirken, der er omkranset af Berninis enestående søjlearkade udsmykket med utallige helgenstatuer.

    Dernæst er der mulighed for at besøge selve kirken, der bl.a. rummer Michelangelos Pietà, Berninis bronzebaldakin og utallige pavegrave.

    Der bliver eventuelt mulighed for et besøg både i krypten med pavegravene og i kuplen, hvorfra der er en enestående udsigt over Rom.

    Rom – Trevi – Peterskirken – heldagstur
  • Dag 7: Antikkens Rom – Colosseum – halvdagstur

    Vi oplever antikkens Rom. Vi ser Colosseum, Forum Romanum, Mussolinis pragtgade Via dei Fori Imperiali og Kejser Trajans forum.

    Herefter er der tid til at nyde Rom på egen hånd. Det anbefales at opleve Michelangelos smukke Campodoglio med Roms rådhus og den flotte udsigt over Forum Romanum.

    Det er desværre ikke muligt at forudbestille billetter for entré til Colosseum.

    Antikkens Rom – Colosseum – halvdagstur
  • Dag 8: Hjemrejse

    Vi tager afsked med den italienske hovedstad tidligt og kører sydpå mod lufthavnen i Napoli for at flyve direkte hjem fra Napoli til Aalborg.

    Vi holder pause undervejs, hvor vi får en let morgenmad, inden vi fortsætter mod lufthavnen.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, Terminalen 13:10 14:20

Gyldig : 27-08-2024, 03-09-2024, 10-09-2024, 17-09-2024, 24-09-2024, 01-10-2024, 08-10-2024, 15-10-2024

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, Terminalen 13:10 14:20

Gyldig : 30-04-2024, 07-05-2024, 14-05-2024, 21-05-2024, 28-05-2024, 04-06-2024

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
30/4-20248 dageRom - SorrentoMere end 8Kr. 11.295Bestil
7/5-20248 dageRom - SorrentoMere end 8Kr. 11.395Bestil
14/5-20248 dageRom - SorrentoMere end 8Kr. 11.395Bestil
21/5-20248 dageRom - Sorrento3Kr. 11.395Bestil
28/5-20248 dageRom - SorrentoMere end 8Kr. 11.395Bestil
4/6-20248 dageRom - SorrentoMere end 8Kr. 11.395Bestil
27/8-20248 dageRom - Sorrento1Kr. 11.595Bestil
3/9-20248 dageRom - SorrentoMere end 8Kr. 11.595Bestil
10/9-20248 dageRom - SorrentoMere end 8Kr. 11.595Bestil
17/9-20248 dageRom - SorrentoMere end 8Kr. 11.595Bestil
24/9-20248 dageRom - SorrentoMere end 8Kr. 11.595Bestil
1/10-20248 dageRom - SorrentoMere end 8Kr. 11.495Bestil
8/10-20248 dageRom - SorrentoMere end 8Kr. 11.495Bestil
15/10-20248 dageRom - SorrentoMere end 8Kr. 11.595Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvad er temperaturen i Sorrento?

    Gennemsnitstemperatur: Maj - juni 23° - 26°, august - oktober 25° - 27°.

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på turen til Rom-Sorrento-Amalfi?

    Entréer udgør ca. EUR 90.

  • Hvor meget bagage må jeg medbringe i flyet til Rom?

    1 x 20 kg ind-tjekket bagage.

    1 x håndbagage ( 55x40x20 cm ) + en lille taske ( 35x20x20 cm).

    Begge disse stk. håndbagage må tilsammen maks. veje 10 kg.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Hvilken valuta bruger man i Italien?

    I Italien bruger man Euro (EUR).

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu