Skip to main content

Rejse til Åland

-
Østersøens isolerede perle

Åland – ø-paradiset i den Botniske bugt

Blandt 6700 øer og skær i den Botniske bugt ligger Åland midt mellem Sverige og Finland. Åland er frodig, eksotisk, anderledes og helt sin egen. Uanset, hvor du befinder dig, er havet altid tæt på ligesom alt andet i de idylliske omgivelser. Ålands særlige status som selvstyrende er et resultat af et fredeligt kompromis fra 1921, som gav noget til alle. Sverige fik garanti for, at Åland ikke blev en militær trussel, Finland bevarede suveræniteten, og Åland fik selvstyre og bevarelse af det svenske sprog og deres ”egensinne”.

På denne rejse kommer vi ud i krogene af øriget. Vi har fundet små hemmelige kulturelle steder, hvor unikke og autentiske oplevelser venter os og vi dykker ned i den nordiske historie som på én gang er spændende, smuk og tankevækkende.

Som noget ganske særligt flyver vi med chartret fly direkte fra Aalborg til Åland. Det giver kort rejseforløb og masser af tid til at opleve.

Inkluderet i rejsens pris

  • Fly Aalborg-Åland t/r
  • 3 overnatninger på Åland
  • 3 x morgenmad
  • 1 x frokost på dag 3
  • Transport og udflugter ifølge program
  • Haverundvisning i Hellestorp
  • Øl- og cidersmagning i Knutsboda
  • Dansk rejseleder

Hotel

  • Hotel Park Alandia

    Park Alandia er et familiært hotel, hvis motto er ”Føles som hjemme!” Hotellet er beliggende i det centrale Mariehamn i tæt på alt i byen. – Mindre end 200m til vandkanten og endnu kortere til seværdigheder og butikker.

    Hotellet blev fuldstændig ombygget og nyrenoveret i 2018-2019 og har 92 klassiske værelser. Som gæst på hotellet mærker man straks roen, som indfinder sig i skyggen af lindetræerne på esplanaden, som hotellet ligger direkte ud til. Hotellet har indendørs swimmingpool, restaurant og bar. Om sommeren med udeservering, som var det på langt sydligere breddegrader. Her kan du nyde en afslappet atmosfære og en forfriskning i hotellets bar, der er kendt for at have et særdeles velassorteret udvalg af såvel lokale som internationale øl. Alle værelser har bad og toilet, gratis WIFI, køleskab, the og kaffefaciliteter.

    InternetJa
    MinibarJa
    ReceptionJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Dag 1: Ankomst og byrundtur i Mariehamn

    Vi flyver direkte med BRA fra Aalborg til Åland. Straks efter ankomst kører vi til Ålands hovedstad Mariehamn, hvor vi skal på en byrundtur til fods i den hyggelige by. Den lille bymidte ligger kun en kort gåtur fra havnen og vores hotel og byder på shopping og restauranter samt strande, fantastiske seværdigheder og lokale attraktioner. Det er nemt at komme rundt i Mariehamn, og de venlige lokale hjælper dig gerne på enhver måde, de kan. Her finder du et spændende udvalg af lokale, finske og skandinaviske produkter, som du får lejlighed til at kigge mere på den sidste dag inden vi rejser retur til Danmark. Byens restauranter og cafeer, tilbyder både ålandske og internationale delikatesser med gode lokale råvarer. Under byturen kommer vi forbi Åland Søfartsmuseum, hvor hovedattraktionen er den firemastede stålbark Pommern. Skibet, der er bygget i 1903, var i drift frem til 1939. - Vi får mulighed at besøge museet på den sidste dag.

    Vi fortsætter rundt i skibskvartererne, gør nogle stop undervejs og når op til byens ikoniske vandtårn, hvorfra der er den smukkeste udsigt over byen. Herfra kan man virkelig se, hvordan havet omfavner byen på det smalle næs.

    Ankomst og byrundtur i Mariehamn
  • Dag 2: Bomarsund fæstningen og Kastelholm slottet

    Vi kører østpå til ørigets centrale dele. Den bedste udsigt over landskabet får vi hos Cafe Uffe på Berget, hvor kan se ”miles and miles away”. Det er muligt (2 EUR) at klatre op tårnet Höga C, og herfra er udsigten spektakulær over øer, smalle næs, broer og havet.
    Vi besøger Bomarsund befæstningsruin. Efter krigen mellem Sverige og Rusland 1808-1809 blev Sverige ved fredsaftalen tvunget til at opgive Åland. Fæstningen var hovedsæde for russerne og det største russiske militære anlæg på Åland. Det blev dog aldrig helt færdigbygget inden Krimkrigen, som ledte til, at den engelske og franske flåde angreb fæstningen med 12.000 soldater i august 1854 og belejrede Åland. Åland har siden været et demilitariseret område. Åland forblev dog russisk frem til Finlands selvstændighed i 1917. Vi hører historien om, hvordan livet var for og under russerne, som havde 2000 soldater, straffefanger og håndværkere udstationeret og bosat på fæstningen.

    Vi forsætter turen i historiens vingesus og besøger Kastelholm slottet. Danske Søren Norby angreb i 1507 Åland og belejrede slottet. Søren Norby var kommandant i søværnet og udsendt af Kong Hans af Danmark. Herefter tid på egen hånd til at spise frokost og gå på opdagelse i området, inden vi kører retur til Mariehamn.

    Bomarsund fæstningen og Kastelholm slottet
  • Dag 3: Lemland rundt med besøg på tre unikke gårde

    Vi begiver os ud på en helt særlig tur til Lemland, der er halvøen lige syd for Mariehamn. Vi har mulighed for at besøge tre meget forskellige gårde, hvor alle sanser bliver bragt i spil af lokal mad og drikke, samt skønne haver og betagende natur. I Hellestorp inviteres vi indenfor i haven Senses, som er en af de smukkeste haver i hele Finland. En lise for sjælen, hvor der er tid til at lade sig inspirere og forføre af farver, former og ikke mindst dufte. Vi følger værtsparret på ca. en times rundvisning og bliver budt på en forfriskning inden afgang. Med skønne sanseindtryk i bagagen, begiver vi os den korte vej til Lemlands sydligste spids og det smukke naturreservat Herröskatan, der er rigt på både flora og fauna. Især fuglelivet er varieret, og der er chance for at høre en nattergal synge eller se havørne svævende over klippeskærene. Vi går en tur ad de afmærkede stier rundt næsset.

    I Norrby spiser vi frokost på restaurant Mormors Gröna Hus, som har til huse i en ældre bondegård. Her bydes både på specialiteter lavet af lokale råvarer og en finurlig historie om gården samt restaurantens tilblivelse. Turen afsluttes i Knutsboda hos det karakteristiske mikrobryggeri Open Water Brewery. Der er øl- og cidersmagning, og værten fortæller om gårdens historie.

    Vi får også forklaret, hvorfor man har taget chancen og satset på kommerciel ølbrygning. Ud på eftermiddagen kører bussen tilbage til hotellet, og resten af dagen er til fri disposition.

    Lemland rundt med besøg på tre unikke gårde
  • Dag 4: Tid til egne oplevelser inden hjemrejse

    Endnu en formiddag til at få det hele med i Mariehamn. - Måske frister et besøg på Åland Søfarts Museum eller et af de andre spændende museer. Der er også tid til at besøge håndværksbutikken SALT i Sjökvarteret eller spise en dejlig frokost på en af de gode restauranter, inden bussen om eftermiddagen henter os for at køre os den korte tur til lufthavnen for afrejse til Aalborg.

    Tid til egne oplevelser inden hjemrejse

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn 00:00 00:00

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
11/6-20234 dageÅland - Østersøens isolerede PerleMere end 8Kr. 6.295Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvilke entreer er der på rejsen til Åland

    Bomarsunds besøgscentre: 8 EUR, Kastelholms slot + fængselsmuseet: 8 EUR, Åland Søfartsmuseet: 15 EUR. 3-rettersmiddag på Hotel Alandia: ca. 50 EUR, iskesuppe på Smakbyen ved Kastelholm:  ca. 20 EUR

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Gratis langtidsparkering

    Der er gratis langtidsparkering i Aalborg Lufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Hvilken valuta bruger man i Finland?

    I Finland bruger man Euro (EUR).

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu