Skip to main content

Vinterrejse med fly til Finland

-
Med saunabesøg, hundeslædetur, sneskovandring og meget mere

Finsk vintermagi i Tahko

Hvis du er på udkig efter et vintereventyr ud over det sædvanlige, er denne tur til det finske resortområde Tahko et fremragende bud på din kommende ferie. Her – blandt sneklædte nåleskove og frosne søer – finder du alt, hvad dit vinterhjerte begærer af spændende aktiviteter af både den aktive og den mere afslappede slags. Her, milevidt fra de større byers lysforurening, er der også gode chancer for at se nordlys, og med ophold på et dejligt hotel eller lejlighedsresort lige midt i Tahko venter mulighederne vitterligt lige uden for døren.

Vi har planlagt et spændende program, hvor vi både har inkluderet nogle af områdets bedste oplevelser og tid til, at du kan søge egne eventyr. Vi skal på sneskovandring, hundeslædetur, rensdyrvisit samt på besøg i en røgsauna og i den fascinerende Mumi-isgrotte med de fantastiske isskulpturer af de velkendte karakterer fra Mumitroldene. Glæd dig også til at tilbringe en dag i områdets hovedby Kuopio med en inkluderet fonduemiddag og en tur op i det ikoniske Puijo-tårn med den bjergtagende udsigt over de smukke vinterlandskaber.

Uden for det inkluderede program kan du bruge tiden på at snuse rundt blandt butikker, caféer og restauranter hjemme i Tahko, varme dig i saunaen hjemme på hotellet eller søge egne vintereventyr, evt. på råd fra turens danske rejseleder. Det kunne eksempelvis være skiløb, elcykelture, isfiskeri, vinterbadning eller en tur ud i den hvide vildmark på snescooter. Bare for at nævne nogle stykker.

Selvom det er en god idé at pakke lune sweatre og uldsokker, har vi tilmed sørget for, at alle får udleveret vintertøj fra dag 2 til 5, så vi er sikre på, at hele gruppen får en dejlig oplevelse. Vi har med andre ord lagt i kakkelovnen til en mindeværdig vinterrejse med afslapning, skønne oplevelser og masser af ægte finsk vintermagi.

Book denne rejse til Lapland inden den 1. juli 2025 og få 400 kroner i rabat.

Glæd dig til

  • Hundeslædetur i de smukke vinterlandskaber
  • Besøg i en ægte finsk røgsauana
  • At opleve de imponerende iskulpturer af Mumitroldene i Mumi-isgrotten
  • En hel dag til egne oplevelser
  • Et besøg i hovedbyen Kuopio med fondueaften og en tur op i Puijotårnet

Inkluderet i rejsens pris

  • Fly Aalborg via København til Helsinki
  • Håndbagage og indtjekket bagage
  • Transfer fra/til lufthavnen
  • 5 overnatninger
  • 5 x morgenmad
  • 1 x sandwich på udrejsedagen
  • 4 x middage (dag 1, 2, 3 og 4)
  • Saunaoplevelse
  • Entre til Mummi Is-grotterne
  • Hundeslædetur
  • Fondueaften og transport med snowcat
  • Snesko-vandring
  • Vintertøj dag 2-5
  • Dansk rejseleder

Hoteller

  • Dag 1-6

    Breaks Sokos hotel Tahko

    Du bor lige midt i Finlands vinterhjerte, når vi indkvarterer dig i standardværelser på dette dejlige hotel i resortområdet Tahko. Hotellet gennemgik en renovering i 2024 og fremstår således topmoderne med komfortable værelser, der hver har sit eget badeværelse og ellers er udstyret med alle moderne fornødenheder. Nær ved finder du både butikker, skipister og andre vintersporsmuligheder, mens du hjemme på hotellet har rig mulighed for at spise god mad og slappe af på ægte finske manér.

    Hotellet har gratis adgang til saunaen, ligesom du i rooftop-spaen kan forkæle dig selv med udsigt til de snedækkede bakker, evt. efter du har været en tur i fitnesscenteret. Hoteller råder desuden over tre restauranter med speciale i henholdsvis grillmad, pizza og burger samt en bar med sit eget destilleri, hvor du kan slappe af i de pelsede møbler med dine rejsefæller efter en spændende dag ude i vinter-Finland.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    TvJa
  • Dag 1-6

    Tahko Spa Suites Green

    Tahko Spa Suites Green er en samling af moderne lejligheder, hvor du kan slappe af i komfortable omgivelser, når du ikke er ude på vintereventyr i det finske Tahko-område. Vi booker jer enten ind i en Lilja-suite med plads til op til fire personer eller i en Halla-suite med plads til op til fem personer. Suiterne er på henholdsvis 37 og 48 kvadratmeter og rummer begge alle moderne faciliteter, eget badeværelse med toilet, en terrasse og deres helt egen finske sauna.

    Resortet ligger perfekt placeret i Takho til, at I nemt og bekvemt kan drage på vintereventyr i omgivelserne i snesko, på elcykel, på ski eller måske endda med en iskold dukkert i en af de frosne finske søeer.

    AndetSpa og Wellness (mod gebyr)
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Bemærk, at turen kan være krævende for gangbesværede.

  • Dag 1: Udrejse, røgsauna og middag i en bjælkehytte

    Vi flyver med SAS fra Aalborg via København til Helsinki, hvorfra vi kører nordpå gennem Finlands fortryllende snelandskaber.

    Undervejs nyder vi udsigten til frosne søer, dybe skove med spidse nåletræer, der skyder op fra det tunge snedække, og hyggelige landsbyer, mens vi langsomt, men sikkert begiver os ind i hjertet af det ægte vinter-Finland.

    Vi stopper ved en typisk skovhuggerhytte, en såkaldt Jätkänkämppä, der ligger smukt ved søen Kallavesi. Her skal vi opleve en af Finlands største og mest imponerende røgsaunaer, hvor du kan nyde den varme damp blande sig med den umiskendelige duft af birketræ. En ægte finsk tradition for rigtig at skyde vores vintereventyr i gang.

    Efter saunaoplevelsen samles vi i en hyggelig bjælkehytte til en traditionel middag med lokale specialiteter, mens vi nyder den helt særlige finske oplevelse af at befinde os lige midt i den rå og fantastisk smukke finske natur.

    Mætte på både mad og indtryk kører vi til vores hotel i resortlandsbyen Tahko.

    Måltider inkluderet denne dag: Middag.

    Udrejse, røgsauna og middag i en bjælkehytte
  • Dag 2: Sneskovandring og egne vintereventyr

    Vi står op til vores første fulde dag i det finske vinterland, som vi efter morgenmaden på hotellet selv skal ud og mærke på egen krop.

    Vi får udleveret vintertøj, så vi er sikre på at være godt klædt på til oplevelserne fra i dag til og med dag 5, og en del af munderingen er snesko, så vi er klar til vores guidede sneskovandring om formiddagen.

    Sneskoene er lavet specielt til at vandre på den tunge sne uden at få slud ned i sokkerne, og derfor kan du glæde dig til på allermest komfortable vis at følge rejselederen og en lokalguide på en afslappet vandretur i de smukke landskaber, hvor det ofte kun vil være vores åndedræt og den knirkene sne under fødderne, der vil bryde den slående stilhed.

    Efterfølgende er resten af dagen fri til at slappe af eller udforske områdets mange spændende vinteraktiviteter på egen hånd. Spørg endelig rejselederen til råds.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Sneskovandring og egne vintereventyr
  • Dag 3: Hundeslædetur, rensdyr og besøg i Mumi-isgrotten

    I dag kører vi en tur til minibosættelsen Lempyy, som bliver starten på en uforglemmelig hundeslædetur langs bløde bakker, gennem tætte fyrretræsskove og over snedækkede sletter med hvidt, så langt øjet rækker.

    Bagefter skal vi stifte bekendtskab med endnu et klassisk finsk kanetrækkerdyr, når vi besøger et lokalt rensdyrhold og får den fascinerende historie om deres betydning for den samiske kultur og livet langt ude i vinterødemarken generelt.

    Efter formiddagens oplevelser er det blevet tid til at varme os på en klassisk finsk laksesuppe, som vi får serveret i hyggelige og billedskønne omgivelser midt i naturen.
    Efterfølgende er det blevet tid til på helt særlig vis at genopleve et fantastisk fantasiunivers, som mange formentlig kan huske fra barndommen; historierne om Mumitroldene. Vi kører nemlig hen til den såkaldte Mumi-isgrotte, hvor vi træder ind i en magisk verden af sne og isfigurer af Mumi-karaktererne, der blev skabt af den finsk-svenske forfatter Tove Jansson for 80 år siden.

    Grotten er en kunstnerisk is- og sneinstallation 35 meter under jorden, hvor vi kan slentre gennem isgange og komme helt tæt på de imponerende iskreationer af Mumitroldene, Lille My, Hattifnatterne og landskaberne, som de eventyrlige fortællinger finder sted i.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Hundeslædetur, rensdyr og besøg i Mumi-isgrotten
  • Dag 4: En dag på egen hånd i det finske vinterland

    Du har dagen fri til at opleve det bedste af Tahkos vinterverden, præcis som det passer dig.

    For de eventyrlystne er der mulighed for at tage på snescootersafari eller prøve kræfter med isfiskeri. Der er også mulighed for at prøve zipline fra toppen af Tahko-bjerget, tage en elcykeltur gennem vinterlandskabet eller kaste sig ud i is-rallykørsel. Og meget, meget mere.

    Rejselederen hjælper gerne med at vælge den eller de aktiviteter, der passer bedst til din smag, og ellers står det dig selvfølgelig også frit for at slappe af og nyde faciliteterne hjemme på hotellet.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    En dag på egen hånd i det finske vinterland
  • Dag 5: Fondueaften, Puijo-tårnet og egen tid i Kuopio

    I dag tager vi en tur til områdets hovedby, Kuopio, der med sine over 100.000 indbyggere er det klart tætteste, vi kommer på en storby på disse kanter. Byen huser et rigt udvalg af museer, gallerier, teatre, festivaler og et universitet, og derfor er Kuopio også kendt som et både kulturelt og uddannelsesmæssigt centrum.

    Selvom dagen byder på spændende oplevelser i Kuopio, kan vi dog ikke dy os for også at tage en tur op i byens ikoniske Puijo-tårn i udkanten af byen, hvor vi fra 75 meters højde får et smukt vue over de omkringliggende vinterlandskaber med glinsende søer og hvidklædte skove.

    Derudover kan du se frem til en dejlig dag på egen hånd i Kuopio, hvor du kan shoppe i den charmerende bymidte, nyde stemningen på markedspladsen med det iøjnefaldende okkergule rådhus eller slappe af med noget varmt at drikke på en hyggelig café.

    Om aftenen venter endnu en spændende oplevelse, når vi kører med såkaldte ’snowcats’ (særligt traktorlignende køretøj designet til at køre i snedækket bakketerræn) op til panoramahotellet, der ligger på højdedraget uden for byen. Her skal vi nyde en lækker fonduemiddag i hyggelige omgivelser som en velsmagende afslutning på vores finske vintereventyr.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 6: Hjemrejse

    Vi begynder hjemrejsen tidligt om morgenen og flyver om eftermiddagen hjem til København og Aalborg.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
København Lufthavn, terminal 2 06:00 16:55

Gyldig : 07-02-2026, 12-02-2026, 17-02-2026

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn 04:50 22:10

Gyldig : 07-02-2026, 17-02-2026

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
7/2-20266 dageTahko, vinterperlen i Finland - Aalborg Mere end 8Kr. 14.495Bestil
7/2-20266 dageTahko, vinterperlen i Finland - KøbenhavnMere end 8Kr. 14.495Bestil
12/2-20266 dageTahko, vinterperlen i Finland - KøbenhavnMere end 8Kr. 13.995Bestil
17/2-20266 dageTahko, vinterperlen i Finland - Aalborg Mere end 8Kr. 14.895Bestil
17/2-20266 dageTahko, vinterperlen i Finland - KøbenhavnMere end 8Kr. 14.895Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Vejret

    En del af magien ved at tage på en vinterrejse til Finland er de smukke snelandskaber, som naturligvis kun kan opleves på grund af de konstante minusgrader. 

    Forvent derfor temperaturer på mellem -9 og -20 grader.

  • Fysisk formåen

    Bemærk, at turen kan være krævende for gangbesværede.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Hvilken valuta bruger man i Finland?

    I Finland bruger man Euro (EUR).

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu