Tag på busrejse
26-03-2024
Man siger, at rejsen er lige så vigtig som destinationen. Og spørger du buschaufførerne hos NILLES Rejser, er det så sandt, som det er sagt. Vores uvurderlige chauffører er nemlig altafgørende for, at komfort, oplevelser og højt humør går hånd i hånd – lige fra du rejser af sted, til du er hjemme igen.
Som buschauffør hos NILLES står man i bogstavelig forstand i spidsen for rejsen. Fører dig sikkert gennem nye lande, oplevelser og eventyr. Og sørger for at sikre såvel retningen som stemningen og de gode oplevelser. Samtidig med, at han eller hun holder sig lidt i baggrunden. En form for diskret superhelt, synes vi faktisk godt, vi kan kalde dem.
To af vores dedikerede vejvisere fortæller her, hvad det er der, driver dem. Hvad der er deres brændstof for rejse efter rejse at føre jer trygt gennem nye lande, oplevelser og eventyr.
Chauffør Carsten Skjølstrup
- Når jeg hilser på passagererne, ser jeg både velkendte smil og nye, forventningsfulde ansigter. Der ligger en særlig tilfredsstillelse i at genkende de gæster, der år efter år har valgt netop NILLES som deres foretrukne rejsepartner. Samtidig er det inspirerende at møde nye gæster, hvis nysgerrighed og spænding giver mig endnu mere energi til at skabe en mindeværdig tur for alle.
Carstens top-5 over det bedste ved at være chauffør hos NILLES Rejser:
1. At møde nye og tidligere gæster og give dem den bedste rejse – og inspirere dem til den næste NILLES-rejse
2. Friheden ved at være med til at planlægge turen – og være med til at forandre, forbedre og udvikle rejserne
3. Den gode kemi blandt rejseleder og chauffør. Den smitter af hele vejen gennem bussen, så vi sammen kan sørge for den gode stemning
4. At give gæsterne en ekstra oplevelse – f.eks. køre en særligt smuk vej eller på en anden måde gøre lidt ud over det, de har betalt for
5. Hygge om gæsterne i pauserne. Kaffe eller lumumba er som regel populært. Og så er jeg selvfølgelig altid klar på en hyggesnak
Chauffør Kennet Bach
- Det er mit job at sørge for, at vi ikke bare når vores destination, men at rejsen dertil bliver en del af det gode minde. Jeg bestræber mig altid på at tilføje et ekstra ’lag’ til turen, f.eks. et uventet pitstop ved en skjult perle. Det er også vigtigt for mig at holde en god stemning ombord. Mit mål er at skabe rammen for en rejse, hvor gæsternes forventninger overgås, og hvor hvert stop bliver en mindeværdig historie.
Kennets top-5 over det bedste ved at være chauffør hos NILLES Rejser:
1. At komme ud på vejene og møde nye såvel som gamle gæster – jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag
2. Udfordringen i at indfri de glade gæsters forventninger – og overgå dem.
3. At opleve, hvordan nye gæster begejstres over busrejsen som rejseform og gerne vil afsted igen
4. At mærke sandheden af ordsproget ’Smil til verden og den smiler til dig’ i første parket
5. De nye forventninger og udfordringer, der kommer med hver tur – på den gode måde
Kunne du tænke dig at komme på tur med Kennet eller Carsten eller en af vores mange andre dygtige chauffører, så kan du se vores busrejser her.