Derfor er jeg rejseleder
Jeg blev rejseleder ved et tilfælde! Jeg svarede på et opslag i en netværksgruppe, hvor man efterspurgte en rejseleder til Mallorca til en privat gruppe - og så gik det stærkt... Jeg er uddannet indenfor kommunikation, samfundsforhold og spansk, og har i over 20 år arbejdet med kommunikation og formidling, både som selvstændig og som ansat i store og mindre virksomheder.
Det bedste ved at være rejseleder
At kunne dele de skønne destinationer med mine gæster og sørge for at I både får information om de steder, vi besøger, føler sig i trygge hænder – og at alting klapper som det skal, så ingen skal bekymre sig i deres ferie. Og så føler jeg mig i øvrigt privilegeret over at få et indblik i mine gæsters spændende liv og historie, når vi lærer hinanden lidt bedre at kende i løbet af vores rejse sammen.
Jeg lægger vægt på
Jeg er ganske nysgerrig af natur og nyder at få indsigt i både omgivelser, kultur og de mennesker jeg omgives af – og ser det i øvrigt som min mission at sørge for, at vi alle har det hyggeligt og sjovt undervejs.
Nana har været rejseleder siden 2014. Hendes ekspertise bruges på rejser til Spanien og Portugal.