Derfor er jeg rejseleder
Jeg har arbejdet som journalist i en menneskealder og der haft mulighed for ikke alene at være nysgerrig, men også at blive betalt for at være det! Nysgerrigheden har medført mange rejser, også læser-rejser for avisen og private fodbold-rejser, hvor jeg har været rejseleder - mest til tysktalende lande, fordi jeg dyrker det tyske med stor lidenskab. Jeg dyrker også Spanien og tale spansk. Men der er ikke mange steder i Europa, jeg ikke kan begå mig.
Det bedste ved at være rejseleder
Der er at opleve den glæde, gæsterne har, når de får gode oplevelser, og så selvfølgelig sørge for gøre mit til, at de får dem. Og så elsker jeg - lige som jeg altid også har gjort det i mit arbejde som journalist - at møde nye mennesker. Alle har jo en historie.
Jeg lægger vægt på
At gæsterne skal have så gode oplevelser, at de vil fortælle begejstret om dem, når de kommer hjem, at gæsterne skal nyde godt af den viden og den service, jeg giver dem, og sidst, men ikke mindst, at gæsternes oplevelser har været så gode, at de gerne vil rejse med NILLES og mig igen. Carsten har været rejseleder på læserture for Jydske Tidende, JydskeVestkysten og jfm (Jysk Fynske Medier) i tre årtier. Hans ekspertise bruges hos NILLES især på rejser til tysktalende lande.