Skip to main content

Rejser til Kina

-
Fascinerende historier fra Riget i Midten
Se ledige afgange i

Få steder i verden smelter ældgammel kultur, kejserhistorie, dragende naturscenarier, ufattelige bygningsværker og storpolitik bedre sammen end i Riget i Midten - Kina.

Det enorme land med næsten halvanden milliard indbyggere strækker sine grænser ud til fjerne egne som Mongoliet i nord, Rusland i øst, Kasakstan i vest og Vietnam i syd. Og på grund af bygningsværker som Den Kinesiske Mur, futuristiske storbyer som Shanghai, mageløs natur og en drabelig historie omhandlende kejsere, Ming-dynastier og en skelsættende kulturrevolution har landet placeret sig højt på mange eventyreres ønskeliste over lande, der bare skal opleves.

Vi er fascinerede af de historier, indbyggere, bygningsværker, madtraditioner, naturscenarier og teknologiske landvindinger, der tilsammen udgør nationen Kina. Derfor er vi også glade for at kunne invitere dig med til Beijing, når vi i februar og marts tager på 8-dages rejser til landets ikoniske hovedstad og området omkring den. Læs mere om vores rejse til beijing lige nbedenfor, og bliv klogere på landet Kina under den.

Velkommen til Kinas hovedstad

De fleste rejser til Kina starter i landets hovedstad Beijing, der ud over godt 22 millioner indbyggere huser nogle af landets mest imponerende bygninger og historiske kulturinstitutioner. Byen er på mange måder som et levende museum, hvor de smalle gader i den gamle by afløses af moderne skyskrabere af glas, mindesmærker fra højdepunkterne af den kommunistiske æra og ældgamle paladser og pladser fra kejsertiden. Dette bedst eksemplificeret ved området omkring Den Himmelske Freds Plads, hvor landets gamle og moderne historie smelter sammen.

Den Himmelske Freds Plads

Den Himmelske Freds Plads er en af verdens største pladser. Den blev opført i det 14. århundrede og markerer forpladsen til Den Forbudte By, der er adskilt fra pladsen af den Himmelske Freds Port. Pladsen kom for alvor på Vestens radar i 1989, da de kinesiske myndigheder på brutal vis nedkæmpede fredelige studerende, der demonstrerede for mere demokrati i det kommunistiske Kina.

I dag er der ingen spor af de blodige optøjer. Nu fungerer den enorme plads som hyldest til de gamle dynastier, den kommunistiske æra og som passage til den tidligere formand Maos mausoleum, der ligger vest for pladsen.

Den Forbudte By husede op gennem forrige årtusinde mange dynastier af den kinesiske kejserfamilie, og den fik sit navn, fordi det udelukkende var den kejserlige familie og hoffet, der havde adgang til det enorme bygningskompleks, der huser 800 bygninger og - ifølge myten - 9.999 værelser og rum.

I gamle tider var det forbundet med dødsstraf at snige sig over de ti meter høje mure og ind i de gamle, kejserlige bygninger i Den Forbudte By, men i dag er der adgang for alle, der vil betale adgangsbilletten.

Det kan man kun glæde sig over, for det er et både storslået og imponerende syn at slentre rundt mellem de dekorerede korridorer, templet udsmykket med en gigantisk drage og smukke pagoder i verdens største kejserlige palads, mens man får fortalt historien om de i alt 24 kejsere fra forskellige dynastier, der har beboet paladset midt i det gamle Beijing gennem tiden.

Himlens Tempel

Beijing er andet og mere end området omkring Den Himmelske Freds Plads. Cirka fem kilometer stik syd fra Den Himmelske Freds Plads ligger Himlens Tempel, der var det sted, kejseren tog hen for at bede om godt vejr. Den smukke, cirkelformede helligdom er bygget i træ uden brug af hverken skruer eller søm, og den fungerer i dag også som samlingspunkt for lokale kinesere.

Sammen med en dansk rejseleder besøger vi på vores rundrejse det imponerende tempel og den lige så imponerende park, der omkredser det. Området blev bygget af kejser Yongle, der også stod bag opførelsen af Den Forbudte By, og fra det ophøjede plateau er der en imponerende udsigt ind mod Beijing og Det Kejserlige Sommerpalads på den anden side af Den Forbudte By.

Oplev Den Kinesiske Mur

Den Kinesiske Mur er Kinas største og et af verdens mest ikoniske bygningsværker. Den blev begyndt opført af Kinas første kejser - Qin Shi Huang - som et værn mod fjendtlige, mongolske normadestammer for mere end 2.000 år siden, og den strækker sig godt 6.500 kilometer på tværs af Kina fra øst mod vest.

Dele af muren er i dag eroderet eller fjernet af mennesker, fordi lokale skulle bruge stenene som byggematerialer, men store dele af det UNESCO-fredede bygningsværk står stadig i al sin pragt og kan besigtiges på dagsture fra de store byer.

På vores rundrejse i Kina besøger vi Badaling-afsnittet af Den Kinesiske Mur, der blev opført under Ming-dynastiet i det 16. århundrede, og som repræsenterer en af de mest velholdte og smukkeste strækninger af muren. Badaling-stykket ligger blot 90 kilometer fra Beijing, og sammen med vores danske rejseleder skal vi gå en tur på den smukke mur og høre den spændende historie om dens opståen og de smukke klippeformationer, den slanger sig henover.

Det kinesiske køkken

Det kinesiske køkken er et kapitel for sig og noget, som gør et indtryk på stort set alle besøgende i det store land. Og uanset hvad ens smagspræferencer er, så er det en stor kulinarisk oplevelse at sætte sig til bords på restauranter ved gadekøkkener og i private hjem i Kina.

Landet er som tidligere nævnt enormt, og det bærer Kinas nationalretter i den grad også præg af. I de store sletteområder mod nord består køkkenet som oftest af kød fra får og køer, mens områderne tæt på havet i syd har et bredt udvalg af fiskeretter. På natmarkederne i de store byer kan man få alt fra stegte grisetæer til blæksprutter, og overalt i det store land serveres forskellige variationer af den berømte pekingand, der vel er det tætteste, kineserne kommer på en decideret nationalret.

På hvert gadehjørne finder man små restauranter, der serverer alt fra dumplings til nuddelretter og kylling, der går igen i mange af kinesernes foretrukkende madopskrifter, og uanset appetit, smagsløg og eventyrlyst, så er der ingen, der går sultne i seng på en rejse til Kina.

Vores rejser til Kina: 1 rejse fundet

Beijing og Den Kinesiske Mur

Beijing og Den Kinesiske Mur

  • Asien
  • Rundrejser
  • Rejselængde: 8 Dage
    Pris: Fra Kr. 13.995
  • Spændende storbyrejse til Kinas hovedstad. Oplev højdepunkter som Den Forbudte By, Den Himmelske Freds Plads samt flere af de parker, templer og paladser, der også er med til at gøre Beijing til en enestående oplevelse. Inkl. udflugt til Den Kinesiske Mur - ét af verdens syv nye vidundere.

  • Okt
  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
7021 6022Se åbningstider
Luk menu