For mange mennesker er den gode ferie ensbetydende med god mad og drikke. Og at udforske et lands madlavningstraditioner er samtidig en af de bedste måder at lære nye kulturer at kende på – uanset om det drejer sig om nationalretter eller regionale specialiteter lavet på lokale råvarer. Her på siden finder du vores gastronomirejser, som er skabt med de store madoplevelser for øje. Så lad blot appetitten få frit lejde, og glæd dig til store kulinariske oplevelser i hyggeligt selskab med rejselederen og dine medrejsende.
Gourmetrejser på dansk
Har du en svaghed for god mad, kan du glæde dig til store smagsoplevelser i både hyggelige og historiske rammer hjemme i Danmark. Tag med på en skøn gourmetrejse til Skagen, hvor vi får serveret en 5-retters menu afstemt efter sæsonens lokale råvarer med tilhørende vinmenu i Pakhuset med en skøn udsigt til lystbådehavnen. Eller hvad med en gastronomirejse til Sønderborg og det 4-stjernede designhotel Alsik? Glæd dig til en festlig aften, hvor Michelin-kokken Jesper Koch holder et spændende foredrag og efterfølgende serverer en udsøgt 3-retters menu med fokus på sønderjyske råvarer samt vin, øl og sodavand ad libitum under middagen. Velbekomme.