Skip to main content

Busrejse fra Sjælland til Limfjorden

-
Se lyset i det mørke Jylland

Sommer ved Limfjorden

Vi stiger ombord på bussen på Sjælland og kører til det nordvestlige Jylland, når vi på denne rejse kombinerer Nationalpark Thys store vidder og mangfoldige dyreliv med Furs stejle klinter og de autentiske handelsbyers charme i området omkring Limfjorden. Vi besøger også fiskerbyerne Lemvig og Thyborøn, hvor livet stadig leves i pagt med det lunefulde Vesterhav, og undervejs på turen bor vi på hyggelige kroer og hoteller. Hele oplevelsen toppes med gode måltider og smagsprøver på egnens specialiteter.

Idylliske færgeture, vikinger og gode øl

Vi skal bl.a. sejle en idyllisk tur med den lille færge, der forbinder byerne Hvalpsund og Sundsøre. Vi skal besøge vikingeborgen Aggersborg, der i 2023 kom på UNESCOs liste over verdensarv, og hvor vi får en indikation af, hvordan livet udfoldede sig for mere end 1.000 år siden. Og så skal vi smage på hjemmebrygget snaps i Løgstør og gode, lokale øl, når vi besøger Fur Bryghus.

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 3 x overnatninger på hoteller
  • 3 x morgenmad
  • 3 x aftensmad
  • 4 x frokost
  • 1 x morgenkomplet (udrejse)
  • 1 x middag (hjemrejse)
  • Rundvisning med lokalguide på Fur
  • Udflugter ekskl. entréer
  • Dansk rejseleder

Hoteller

  • Dag 1-2

    Hotelvfjorden

    Hotelvfjorden var oprindeligt en gammel gård fra 1800-tallet, som i 1978 blev omdannet til hotel. Her bor man i naturskønne omgivelser med kik til fjorden og Lemvig. I den gamle lade er der restaurant, hvor morgenmaden og den 2-retters aftenmenu serveres. Alle værelser er med bl.a. bad, toilet, WiFi og hårtørrer. Afstanden til Lemvig centrum er ca. 1,8 km. Der vil være gratis bustransport mellem hotel og Lemvig.

    ReceptionJa
    InternetJa
    RestaurantJa
    TvJa
    AndetHårtørrer
    BarJa
  • Dag 2-3

    Hotel Limfjorden

    Hotellet ligger i udkanten af Thisted med udsigt til Limfjorden. Hotellet råder bl.a. over en flot restaurant med fjordudsigt samt møbleret terrasse, hvor man kan nyde en kølig drink. Forplejningen består af 2-retters aftenmenu og morgenbuffet.

    InternetJa
    TvJa
    AndetStole og bord
  • Dag 3-4

    Sallingsund Færgekro

    Historisk kro fra 1938 med en unik beliggenhed i storslåede grønne omgivelser ud til Limfjorden. Værelser, som findes i både hovedbygning og i anneks er med bad, toilet og flere har balkon og udsigt over fjorden. Forplejningen består af 2-retters aftenmenu og morgenbuffet.

    InternetJa
    RestaurantJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse, Thyborøn og Lemvig

    Opsamling Sjælland, Fyn og Jylland.

    Turens første stop er morgenbuffet på Fyn. Herefter kører vi op gennem Jylland og via Lemvig til fiskerbyen Thyborøn, hvor vi får en dejlig frokost på havnen. Herefter kører vi tilbage til Lemvig, hvor vi går en lille tur i byens hyggelige gågade og på den livlige havn.

    Middag samt overnatning på Hotelvfjorden (tidl. Hotel Nørre vinkel).

    Udrejse, Thyborøn og Lemvig
  • Dag 2: Jegindø, Nationalpark Thy, Thisted

    Efter morgenmad på hotellet kører vi over Oddesundbroen til et kort besøg på Jegindø. Før dæmningen blev anlagt i 1916 var Jegindø en rigtig ø, hvis forbindelse med fastlandet sikredes ved færgen over Tambosund til Tambohuse Kro. Helt op til midten af 1900-tallet var der også forbindelse med rofærge fra det nordøstlige Bøhløre til Hestør Odde på Mors. Der er ingen bakker på Jegindø, hvis højeste punkt kun ligger 13 meter over havet. Den frodige ø har været beboet i tusinder af år, og mange steder kan man finde rester af stenalderfolkets bopladser. I Limfjordens meget vekslende farvande rundt om Jegindø har der altid været gode vilkår for fiskeri, og befolkningen på øen har tidligere været lige så meget fiskere som bønder.

    Via Vestervig fortsætter vi til Stenbjerg, hvor vi får frokost efterfuldt af en rundtur i Thy Nationalpark. Nationalparken, som er Danmarks første af sin slags, er hjemsted for bl.a. traner og krondyr, og her oplever vi den særprægede natur, som er både barsk og harmonisk.

    Middag og overnatning på Hotel Limfjorden i Thisted.

    Jegindø, Nationalpark Thy, Thisted
  • Dag 3: Aggersborg, Løgstør, Sallingsund Færgekro

    Fra morgenstunden går vi en lille tur i Thisted, inden vi kører en tur gennem naturreservatet ved Vejlerne, hvor der er registreret mere end 300 fuglearter på det 56 km2 store område.

    Herefter gør vi et kort stop ved Aggersborg, der er Danmarks største vikingeborg og netop optaget på UNESCOs verdensarvliste, inden vi når frem til muslingebyen Løgstør. Her skal vi på et spændende besøg på Limfjordsmuseet med forskellige udstillinger om livet i og omkring fjorden. Her vil museet også byde på en smagsprøve fra eget snapseri.

    Der serveres en lækker frokost på Næsbydale Badehotel, inden vi fortsætter langs Limfjorden via Vitskøl Kloster og Trend og sejler med den lille færge mellem Hvalpsund og Sundsøre.

    Vi spiser middag og overnatter på Sallingsund Færgekro, som ligger smukt ned til Limfjorden.

    Aggersborg, Løgstør, Sallingsund Færgekro
  • Dag 4: Fur og hjemrejse

    Efter morgenmad på hotellet skal vi på en kort sejltur til Fur. Fur er en fantastisk ø med stejle klinter, enestående natur og kun 800 fastboende indbyggere. Ved ankomst mødes vi med vores lokalguide, der deler ud af sin viden, mens vi kører en spændende rundtur på øen. Vi kommer bl.a. forbi Langsted Huller, Bette Jenses Hyw og Gammel Havn. På øens nordvestlige spids findes Knudeklinten, hvor vi i moleret kan se 55 millioner år gamle forsteninger af dyr og planter.

    Vi slutter turen af med et besøg på Fur Bryghus, hvor vi spiser en let frokost og får et par smagsprøver på bryghusets våde varer. Vi sejler med lokalfærgen tilbage til fastlandet og kører herefter hjemover med middag på Fyn.

    Fur og hjemrejse

Afgange- og ankomsttider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
København Banegårdspladsen v/hovedindgangen 06:00 20:20
Ølby Ølby Station, Ølbycenter 06:40 19:40
Ringsted Klosterparks Allé overfor Falck 07:00 19:20
Slagelse Busstop, Trafikcenter Alle 07:20 19:00
Halsskov Frakørsel 43, Storebæltsvej, Q8 07:35 18:45
Nyborg Rutebilstation 08:00 18:20
Odense Frakørsel 50, Søndre Hospitalsvej 6 08:25 17:55
Middelfart Frakørsel 58, Skovsvinget, P-plads 10:00 17:20
Fredericia Frakørsel 59, Snoghøj, Bødkervej, OK-tank 10:10 17:10
Vejle Friis Hansens Vej 12, Vinding 10:45 16:40
Herning Banegårdspladsen 11:45 15:45
Struer Kulgade 1 12:30 13:00

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
1/7-20244 dageSe lyset i “det mørke Jylland”Mere end 8Kr. 4.795Bestil
5/8-20244 dageSe lyset i “det mørke Jylland”Mere end 8Kr. 4.795Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Tillæg for enkeltværelse

    Tillæg for enkeltværelse: kr. 800

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu