Skip to main content

Julemarkeder i Nordjylland

-
Stemningsfuld rejse og historisk slotsophold

Julemarkeder i Nordjylland

Tag med på en skøn julemarkedsrejser til toppen af Danmark, hvor vi besøger de eventyrlige julemarkeder på Voergaard Slot og Børglum Kloster. Vi lægger også vejen forbi Magisk Jul i Blokhus, hvor mere end 1,5 millioner julelys venter – her kan du ganske enkelt ikke undgå at komme i julestemning. Endelig ser vi også det berømte fyr ved Rubjerg, som Murer-Keld reddede fra at styrte i havet. Vi bor på det historiske middelalderslot Kokkedal med smukke riddersale, hvælvinger og slotstårn.

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus fra Sjælland, Fyn og Jylland
  • 2 overnatninger på Kokkedal Slot
  • 2 x morgenmad
  • 2 x 2-retters middag
  • 1 x morgenkomplet udrejse
  • 1 x anretning hjemrejse
  • Entré til Vorgaard julemarked
  • Entré til Børglum julemarkeder
  • Dansk rejseleder.

Hotel

  • Kokkedal Slot

    Kokkedal Slot ligger i naturskønne omgivelser højt på en bakke med vid udsigt over Limfjorden til Aalborg og Nibe. Slottet kan dateres helt tilbage til 1407 og blev i sin tid opført til at modstå angreb, hvilket bl.a. den enorme voldgrav vidner om. I hovedbygningen finder man den hyggelige restaurant, samt stuer, saloner og riddersal i barokstil. Værelser er alle unikke i stil og størrelse og indrettet med bl.a. bad, toilet, skrivebord, hårtørrer og tv. I slotsparken forefindes desuden nogle lejligheder med både 1 og 2 soveværelser. Lejligheder med 2 soveværelser er oplagte til par eller enlige som rejser sammen, men gerne vil have separate soveværelser.

Dagsprogram

  • Dag 1: Julemarked på Voergaard Slot

    Afrejse fra Sjælland, Fyn og Jylland med morgenkomplet i Hedensted. Vi fortsætter mod nord, krydser Limfjorden og befinder os nu i Vendsyssel. Syd for Sæby, beliggende i naturskønne omgivelser, troner Vorgaard Slot, som i dagens anledning danner ramme om et fantastisk julemarked. Slottet er som taget ud af historiebøgerne med voldgrav, tårne, overdådige saloner og fangehuller, som siges at være hjemsøgt. Fortællinger og sagn om Voergaard Slot er mange og til tider grufulde, og involvere bl.a. både Ingeborg Skeel og Stygge Krumpen som begge har boet på slottet. Vi nyder det hyggelige julemarked og de fantastiske omgivelser, hvorefter vi fortsætter til Kokkedal Slot, hvor vi indkvarteres. I den smukke Riddersal nyder vi en 2-retters middag.

    Julemarked på Voergaard Slot
  • Dag 2: Rubjerg, Børglum og Magisk Jul

    Efter morgenmaden kører vi til Rubjerg Knude Fyr, som i 2019, under stor mediebevågenhed, blev rullet 70 meter ind i landet af Murer-Kjeld. Der vil være tid til at gå ud til fyret (ca. 1 km), hvis vejret tillader det. Herefter besøger vi julemarkedet på Børglum Kloster. Klosteret er flot dekoreret med julehjerter, gran, krybbespil, kravlenisser og duften af gløgg, hjemmebag og brændte mandler forkæler næseborene. Rundt om i de flotte stuer og sale er der boder og stande med kunsthåndværk, julepynt og smagsprøver, og i Slotskirken vil julen blive sunget ind ved minikoncerter. Om eftermiddagen ved mørkets frembrud kører vi til Blokhus, hvor vi besøger Skulpturparken (entré 100 DKK). Mere end 1,5 millioner lys på flere tusinde meter juleranker pryder de enorme sandskulpturer og her finder du også Europas længste lysende juletunnel, en kyssepergola, et gigantisk juletræ på 17,5 meter, smukke guldkareter, blinkende julestjerner, kærlighedstræ med røde julehjerter og meget, meget mere. Man kan ganske enkelt ikke undgå at komme i julestemning. Til aften mødes vi igen i Riddersalen på Kokkedal Slot, hvor vi nyder en 2-retters middag

    Rubjerg, Børglum og Magisk Jul
  • Dag 3: Aalborg julemarked

    Vi spiser morgenmad og tager afsked med Kokkedal Slot. I Aalborg kører vi en lille byrundtur og oplever hvordan byen i disse år forandres med blandt andet utraditionelt nybyggeri på havnefronten. På Gammeltorv besøger vi det lille hyggelige julemarked inden vi sætter kursen sydover. I Hedensted får vi en varm anretning inden hjemkomst.

    Aalborg julemarked

Afgange- og ankomsttider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
København Banegårdspladsen v/Hovedindganen 06:00 18:40
Ølby Ølby Station, Ølbycenter 06:40 18:20
Ringsted Frakørsel 35, Østre Ringvej, Pendler P-plads 07:00 18:00
Slagelse Frakørsel 39, Trafikcenter Alle, Cirkel K 07:20 17:40
Halsskov Frakørsel 43, Storebæltsvej, Q8 07:35 17:25
Nyborg Rutebilstation 08:00 17:00
Odense Frakørsel 53, pendlerplads v. lyskryds, Middelfartvej 08:25 16:25
Nørre Aaby Frakørsel 57, Assensvej 9, P-plads 08:55 15:55
Middelfart Frakørsel 58, Skovsvinget, P-plads 09:00 15:50
Fredericia Frakørsel 59, Snoghøj, Bødkervej, OK-tank 09:10 15:40
Vejle Friis Hansens Vej 12, Vinding 09:30 15:10
Horsens Frakørsel 56A, Q8/Burgerking, Horsens V 10:40 13:50
Skanderborg Banegård 10:50 13:10
Viby P-plads ved Kirken, Grundtvigsvej 11:15 12:45
Aarhus Frakørsel 47, Tilst, Borumvej, OK-tank 11:30 12:30
Ødum OK Plus Ødum, Landevejen 203/Ødumvej 11:45 12:20
Randers Juventusvej, bag ved Bauhaus 12:00 12:05
Hobro H. I. Biesgade, Busterminal 12:20 11:45
Haverslev Industriparken 2, Circle K 12:35 11:30
Støvring Hobrovej, Shell 12:45 11:20
Aalborg Thomas Boss Gade, v/Sauers Plads 13:00 11:05

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
27/11-20213 dageJulemarkeder i NordjyllandMere end 8Kr. 3.195Bestil
4/12-20213 dageJulemarkeder i NordjyllandMere end 8Kr. 3.195Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvor kan jeg stige på bussen?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål.

    Se vores opsamlingsruter

  • Gratis langtidsparkering

    Der er gratis langtidsparkering ved NILLES garageanlæg i Dybvad og i Vinding ved Vejle. Desuden forefindes offentlige parkeringspladser i f.eks. Haverslev.

    Gratis langstidsparkering Dybvad:


    Gratis langstidsparkering Haverslev:

    Gratis langtidsparkering Vejle/Vinding:

  • Påstigning - afstigning

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med evt. grupperabat.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu