Skip to main content

Julemarkeder

-
Med dansk rejseleder til de bedste julemarkeder
Se ledige afgange i

Kom i julestemning i godt selskab

Traditionen tro hygger vi lidt mere i julemånederne. Og hvad forbinder vi så med julehygge? Jo ser du, vi har en rimelig klar idé om, hvad vi tiltrækkes af, og her er flere sanser i spil: Duften af gløgg, brændte mandler, æbleskiver, vafler og meget mere. Lyden af julemusik og kanebjælder, der blander sig med latter og hyggesnak skaber en helt særlig atmosfære. Og kunsthåndværk og andre gode gaveideer byder sig til i smukt dekorerede boder. Vi er så sandelig i julehumør hos NILLES Rejser og kan igen i år tilbyde et stort af udvalg af julemarkedsture, både i Danmark og i udlandet.

Julemarkeder i Tyskland

Julerejser har englelyd og en ganske særlig stemning, som vi danskere de senere år virkelig har taget til os, og vi rejser også gerne ud for at nyde de bedste steder. Utroligt populært – og med god grund – er busrejser til julemarkeder i Tyskland. Her bliver der virkelig gjort noget ud af det, og markederne er så hyggelige og storslåede – fra Lübeck og Goslar over Hamburg og Rüdesheim til Berlin. Træd ind i et eventyr, når vi besøger de hyggeligste torve i Tyskland, som ofte ligger blandt de romantiske bindingsværkshuse, der er med til at skabe en helt unik stemning og atmosfære. Ofte bærer torvene og markedspladserne på en spændende historie, og denne kommer til virkelighed i julemånederne.

Julemarkeder i Danmark

Vi kan naturligvis også selv være med på julehyggen her i Danmark. Tag med til Gram Slot, Ærø eller et julesmykket København med alle lysene i Tivoli og på Bakken. I København får du også mulighed for at sætte tænderne i de skønne kager fra La Glace –et ægte juleeventyr, der går lige i hjertet. Og julen er jo hjerternes fest, så hvad mere kan man forlange – et honninghjerte måske?

Her på siden præsenterer vi alle vores julerejser, og der vil løbende komme flere til, så hold øje nedenfor. Er du i tvivl om, hvilken type jule- og nytårsrejse, der passer bedst til dig? Så tag en snak med os og hør nærmere. Det vigtigste for os er, at du får lige de oplevelser, du drømmer om.

Julemarkeder i Østrig

Tag med på en hjertevarm julerejse til Østrig. Glæd dig til byerne Linz og Steyer, hvor det emmer af jul. Du besøger flere julemarkeder undervejs og der bliver rig mulighed for at udforske byerne, shoppe og nyde stemning. Læs om vores rejse til Østrig her.

Julemarkeder i Sverige

I år har vi to rejser til vores skønne naboland Sverige. Stockholm er en af Europas smukkeste byer og til jul er ingen undtagelse. Her pyntes byens torve og gågader med julelys, juletræer og boder, hvor du kan købe alverdens sager. Vælg imellem vores rejse til Stockholm og Helsinki, hvor du også kan se frem til at sejle i den smukke skærgård. Eller vores rejse til det julepyntede Stockholm med tog, hvor du passerer et smukt snedækket landskab.

Busrejser med julestemning

Vores julebusrejser er indbegrebet af god julestemning og hygge med hinanden fra det øjeblik, vi stiger ind i bussen, og vores dygtige rejseledere vil undervejs fortælle om de attraktioner, seværdigheder og byer, vi kommer forbi. Når vi går rundt, er det tydeligt, at de lokale har lagt hårdt arbejde og hjerteblod i at skabe en speciel oplevelse fra udsmykning til markeder, der bugner med alt det, et julehjerte kan begære.

Find vores rejser til julemarkeder med dansk rejseleder nedenfor og se også vores rejser i selve julen og nytåret. Der kommer løbende flere rejsemål til.

NILLES Rejser ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår på rejser fyldt med gode oplevelser.

Julemarkeder: 1 rejse fundet

Julemarkeder i Berlin

Julemarkeder i Berlin

  • Tyskland
  • Rejselængde: 4 Dage
    Pris: Fra Kr. 3.695
  • Oplev Berlin når byen funkler med julelys og pyntede boder på de store pladser og torve. Bo direkte på Alexanderplatz i gåafstand til mange af byens seværdigheder.

  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
7021 6022Se åbningstider
Luk menu