Skip to main content

Busrejse til Frankrig og Tyskland

-
Fransk finesse og tyske traditioner: En europæisk vinekspedition

Vinrejse til Frankrig og Tyskland

Tag med på en fascinerende rejse i vinens verden skabt i samarbejde med Coolwines.dk. Med hele seks inkluderede vinsmagninger og styr på alt det praktiske på forhånd får du en rejse, hvor du kan læne dig tilbage og se frem til en kyndig og smagfuld indføring i det stolte vinhåndværk og den omhyggelige proces fra jord til bord.

Vores første stop er i den tyske vinby Rüdesheim, hvor vi tager en tur med svævebanen op over de omkringliggende vinmarker, inden vi om aftenen får rejsens første smagsoplevelser, når vi skal til middag og vinsmagning på en kendt vingård i nabobyen. Efter en enkelt nat i Rüdesheim fortsætter vi over grænsen til det romantiske Alsace i det nordøstlige Frankrig, hvor vi indlogerer os for fire nætter på et dejligt hotel i Colmar. Her byder dagene på besøg og rundvisninger på vingårde i Frankrig, Tyskland og Schweiz, hvor de dygtige vinmagere serverer smagsprøver på deres mange gode vine og introducerer os for deres forskellige tilgange til vinproduktion. Før og efter smagningerne bliver der rig lejlighed til at nyde de smukke landskaber på køreturene, og vi har også indlagt et besøg på den mægtige borg Haut-Koenigsbourg i Alsace. Hele rejsen foregår i et roligt tempo med en overnatning på både ud- og hjemrejsen på hotel i Hannover.

Med Coolwines som rejseguide

Ud over rejselederen har du vinkyndige Henrik Tachau Kristensen fra Coolwines med som guide. Henrik er 45 år og har siden 1995 haft sin gang på gode restauranter som sommelier rundt om i Danmark. Han nåede også at drive Restaurant De 2 Have i Skagen i ni år, inden han helt og holdent overgav sig til vinverdenen. I år 2000 startede han sin vinimport op ved siden af sit restaurantarbejde, og gennem årene har han opbygget en portefølje af over 65 vinhuse fra hele verden. Vinene sælges via www.coolwines.dk, hos Vin, Sprit & Deli Centralen i Skagen samt til restauranter, vinbutikker og erhverv i hele Danmark.

Kort sagt; Henrik har en enorm viden om vin fra sine mange år i branchen, og med ham som vinguide er du sikret en kyndig og passioneret fortæller undervejs på udflugterne til de mange forskellige vinhuse. Han står til rådighed på hele rejsen til at besvare dine spørgsmål. Og skulle du få lyst til at købe nogle flasker med hjem, sørger Henrik for, at flaskerne bliver sendt til Danmark efter rejsen, hvis indkøbet er større, end hvad der er plads til i bussen.

Velkommen til vinens verden!

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 2 overnatninger i Hannover
  • 1 overnatning i Rüdesheim
  • 4 overnatninger i Colmar, Alsace
  • 8 x morgenmad
  • 2 x frokoster udrejse
  • 2 x aftensmad (ud og hjemrejse)
  • 2 x aftensmad på hotellet i Colmar
  • 1 x svævebane i Rüdesheim
  • 1 x vinsmagning med middag på Corvers Kauter (dag 2)
  • 1 x let frokost med vinsmagning hos Lukas Krauss (dag 3)
  • 1 x Alsace-aften på lokal restaurant (dag 3)
  • 1 x gårdfrokost hos Hauksson Weine med vinsmagning (dag 4)
  • 1 x picnic med vinsmagning hos Domaine Sorg (dag 5)
  • 1 x frokost med vinsmagning på gården hos Karl-Heinz (dag 6)
  • 1 x frokost og vinsmagning hos brødrene Frey (dag 7)
  • Frokost i Hellevad på hjemrejsedagen
  • NILLES rejseleder
  • Guide fra Coolwines

Hoteller

  • Dag 1-2

    IBIS Hannover Medical Park

    Med en beliggenhed i den østlige del af Hannover tæt ved grønne og rolige områder er hotellet det perfekte sted til en rolig overnatning. Nabohotellet Mercure tilbyder pool samt andre faciliteter, som kan benyttes under opholdet.

  • Dag 2-3

    Hotel Traube Rüdesheim

    Fint og centralt beliggende hotel midt i vinbyen Rüdesheim, kun et stenkast fra Rhinen. Hotellet udgør dermed en perfekt base for oplevelser i byen, der frister med hyggelige beværtninger i den berømte Drosselgasse samt vinranker, der står smukt på rad og række på bakken bag byen.

  • Dag 3-7

    Greet Hotel Colmar

    Dejligt og nyrenoveret hotel tæt på det historiske centrum i Colmar med de stemningsfulde pladser og store udvalg af hyggelige vinstuer og restauranter. Colmar er den største af bindingsværksbyerne på Alsaces berømte vinrute, og her bor vi således i hjertet af den skønne, nordøstfranske vinregion. Byen er bl.a. kendt for det romantiske område La Petite Venise, hvor kanaler, skæve bindingsværkshuse og et væld af farverige geraniumblomster udgør et populært fotostop for tilrejsende, og bevæger du dig lidt udenfor bymidten, rummer byen også nogle fine shoppingmuligheder.

    Vi bor kun 15 minutters gang fra det hyggelige centrum, og hjemme på hotellet venter der os et behageligt ophold. Hotellet har 62 værelser fordelt ud på tre etager, som du nemt kan komme rundt til med elevatoren. Værelserne er lyse og rummelige, og alle er de udstyret med gratis wi-fi, tv, aircondition, hårtørrer samt eget bad og toilet. Derudover råder hotellet over døgnåben reception, safeboks, bar og restaurant, der bl.a. serverer klassiske alsaciske retter, ligesom du i de hyggelige loungeområder kan hvile benene og falde i snak med dine medrejsende.

    AndetAircondition
    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    TvJa
  • Dag 7-8

    IBIS Hannover Medical Park

    Med en beliggenhed i den østlige del af Hannover tæt ved grønne og rolige områder er hotellet det perfekte sted til en rolig overnatning. Nabohotellet Mercure tilbyder pool samt andre faciliteter, som kan benyttes under opholdet.

    AndetAircondition
    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    TvJa

Dagsprogram

  • På denne rejse skal vi til hele seks vinsmagninger undervejs. Du kan læse mere om vinene og de forskellige vinhuse på coolwines.dk. Rejsen er i øvrigt ikke egnet for gangbesværede.

  • Dag 1: Afrejse fra Nordjylland med bus

    Efter opsamling ned gennem Jylland spiser vi morgenmad i Hedensted og fortsætter mod Tyskland. Vi gør holdt til frokost ved Neumünster, inden vi sidst på eftermiddagen er fremme ved vores hotel i Hannover, hvor vi spiser middag og overnatter.

  • Dag 2: Fra Hannover til vinbyen Rüdesheim

    Vi forlader Hannover med kurs mod Rüdesheim. Undervejs gør vi holdt til frokost, så vi har fået fyldt depoterne godt op, inden vi skal på opdagelse i den glade vinby.

    Rüdesheim ligger malerisk placeret ud til Rhinen, der snor sig gennem de grønne landskaber med småbyer og vinstokke langs bredderne. Byen er kendt for sin særlige Rüdesheimer Kaffee, sine charmerende gamle huse og ikke mindst den livlige gade Drosselgasse med de mange hyggelige vinstuer og barer. Derudover er Rüdesheim omgivet af vinmarker, og dem oplever vi oppefra, når vi tager svævebanen op til det højeste punkt på højen bag byen. Her får vi en skøn udsigt over Rhinen, Rüdesheim og vinrankerne, der står på snorlige rækker forneden, ligesom vi får et kig til det store Niederwald-monument, der troner over byen.

    Om aftenen kører vi det korte stykke langs Rhinen til byen Oestrich-Winkel, hvor vi skal til middag og vinsmagning på vingården Corvers Kauter. Her møder vi den passionerede familie, der med deres 250 års erfaring med vindyrkning primært producerer riesling-hvidvine, men også nogle glimrende rødvine på pinot noir-druen. Med deres helt egen stil er de ej at forveksle med bourgogne-vine, men stadig af høj kvalitet.

    Alle vinene, der dyrkes på familiens 31 hektar store marker, er økologiske, og mens vi nyder en lækker middag lavet med lokale råvarer i familiens restaurant, smager vi ca. ti af gårdens vine. Efterfølgende kører vi det korte stykke tilbage til vores hotel i Rüdesheim.

    Fra Hannover til vinbyen Rüdesheim
  • Dag 3: Videre til Lambsheim og vindyrkningens ’enfant terrible’

    I dag går turen sydpå til byen Lambsheim, hvor vi besøger den tyske
    vinmager Lukas Krauss. ’Manden med hatten’, som Lukas også kaldes, er kendt som en ’enfant terrible’ med sin unikke tilgang til vinproduktion, der bl.a. indebærer en villighed til at eksperimentere og en kærlighed for naturvine.

    Lukas byder os indenfor, og her oplever vi hans dejligt, tilbagelænede sep-up, og hvor lavpraktisk et vinhus egentlig kan være. Der er en fantastisk nerve i Lukas’ vine, der er frembragt i ’low-intention’-stil. Det indebærer ekstremt hårdt og nidkært arbejde i marken for at få de bedste og sundeste druer samt meget lidt indgriben i processen fra jord til bord.

    Lukas benytter en række forskellige druer fra de hvide silvaner- og grüner-druer til de røde pinot noir og pinot meunier. På dagens visit skal vi smage mousserende, hvide og røde vine, ligesom vi skal prøve den såkaldte ’neuer wein’, der er betegnelsen for vin fra den nyeste høst, der endnu ikke er fuldt fermenteret. Derudover får vi serveret en let og lokal frokost i baggården.

    Bagefter går turen over den franske grænse til Colmar, der er den største af byerne på den alsaciske vinrute. Her indlogerer vi os for de kommende fire nætter på et dejligt hotel blot et kvarters gang fra de mange bindingsværkshuse og hyggelige vinstuer i bymidten. Om aftenen arrangeres der en hyggelig alsacisk middag på restaurant.

    Videre til Lambsheim og vindyrkningens ’enfant terrible’
  • Dag 4: På vingårdsbesøg i Schweiz

    I dag skal vi et smut til Schweiz og regionen Aargau. Med Frankrig, Tyskland og Italien som nabolande har schweizerne de helt rigtige forudsætninger for at producere gode vine. Og det gør de også. Sagen er blot, at de drikker størstedelen af flaskerne selv, så omverdenen ikke når at få indblik i den schweiziske vinverden.

    Vi besøger vingården Hauksson Weine til nogle smagsprøver på de schweiziske vintraditioner. Gården er drevet af islandske Hoss Hauksson, der i 2017 lavede lidt af et karriereskift, da han sagde farvel til bankverdenen og i stedet gav sig i kast med vindyrkning på fuldtid.

    Hoss har en spændende tilgang til vin med sin grundtanke om, at de skal være så naturlige og rene som muligt. Han gør en dyd ud af at bruge naturens muligheder til at dyrke de sundeste druer, og resultatet er hans klingende rene og meget personlige vine. Hoss’ røde og hvide vine er skabt på druer som pinot gris, pinot noir, kerner, blaufränkisch og malbec, og derudover kan han prale med en udsøgt vermut.

    Vi smager på Hoss’ lækre vine over en frokost på gården, inden turen går tilbage til Frankrig og vores hotel i Colmar, hvor vi om aftenen spiser middag på hotellet.

    På vingårdsbesøg i Schweiz
  • Dag 5: Alsaces nordøstfranske druer

    Dagen står i den nordøstfranske romantiks tegn, når vi skal til vinsmagning på en af Alsaces utallige vingårde.

    Vi kører den korte vej til Eguisheim, der er en af de smukkeste bindingsværksbyer på Alsaces berømte vinrute. Vi slentrer gennem byens cirkulære bymidte forbi små lokalforretninger, vinbutikker og et væld af farverige pelargonier i altankasserne, indtil vi er fremme ved Domaine Sorg, hvor vi skal smage de alsaciske vine.

    Vores vinguide Henrik har vingården med på listen over de ti bedste i Alsace. Den blev opført i 1965 af et ægtepar, hvis børn og børnebørn driver gården videre den dag i dag. De går klassisk til værks i deres vindyrkning og sigter mod at skabe vine med præg fra de marker, druerne gror på. Vinene er rene og intense, og vi smager et udvalg af alsaciske klassikere som pinot blanc, pinot noir, pinot gris, muscat og gewurztraminer. Og smagsoplevelsen bliver kun bedre af, at vi smager på dråberne i Sorg-familiens smukke gård midt i Eguisheim.

    Efterfølgende får vi en halv time til at genopbygge vores vinappetit med en gåtur til Pfersigberg Grand Cru-marken, hvor vi bydes på picnic og smagning af grand cru-vinene midt på marken.

    Vi har eftermiddagen fri til at se nærmere på charmerende Eguisheim, vandre videre i markerne eller evt. leje en cykel i byen og tage på opdagelse i området. Det kan også være, at der er stemning for at arrangere en fælles udflugt, inden vi vender hjem til Colmar og middag på hotellet.

    Alsaces nordøstfranske druer
  • Dag 6: God vin i Baden og besøg på Haut-Koenigsbourg

    Efter en god nats søvn og morgenmad på hotellet skal vi genbesøge Tyskland, når vi i Baden besøger Karl-Heinz Johners vingård, som han har drevet siden 1985. Når Karl-Heinz dyrker vine, er det med bourgognen som forbillede, og det resulterer i glimrende grauburgunder-, chardonnay- og pinot noir-vine.

    Ud over druerne i Baden dyrker han også vin på den anden side af kloden i New Zealand, og på dagens besøg får vi smagt på vine fra begge egne. Samtidig deler Karl-Heinz ud af sine mange historier og store viden om vindyrkning, hvor der helt sikkert vil gemme sig en overraskelse eller to, uanset hvor meget man ved om vin.

    Vi spiser frokost i gårdens egen restaurant, hvorefter vi gør klar til endnu en spændende oplevelse på køreturen tilbage til Alsace. Vi besøger den mægtige middelalderborg Haut-Koenigsbourg, der knejser højt over regionens grønne landskaber på toppen af en 800 meter høj bakke. Der hører sig mange dramatiske fortællinger til borgen, der har været genstand for talrige konflikter gennem tiden. Den lå bl.a. uberørt i århundreder, efter svenskerne brændte den ned under Trediveårskrigen i 1600-tallet, og det er blot én af de historier, vi bliver klogere på under dagens besøg.

    Om aftenen bliver der mulighed for at udforske Colmars mange restauranter og finde en god middag på egen hånd.

    God vin i Baden og besøg på Haut-Koenigsbourg
  • Dag 7: Hjemrejse og vinsmagning i Rheinhessen

    Efter en sidste morgenmad på hotellet tager vi afsked med Alsace og kører nordpå til rejsens sidste vinsmagning i byen Ober-Flörsheim. Nærmere bestemt på vingården Frey, der er drevet af et ungt brødrepar, der for få år siden overtog tjansen fra deres forældre. De er dynamiske, kreative og ihærdige, og de er i fuld sving med at udnytte det potentiale, deres marker og placering giver.

    Vi skal smage deres økologisk dyrkede vine skabt på druerne pinot blanc, pinot gris, chardonnay, riesling og pinot noir. Dermed får vi samtidig smagt på vinen fra Rheinhessen-regionen, der har udviklet sig til en sværvægter inden for tysk vindyrkning.

    Vi spiser frokost i forbindelse med vinsmagningen på gården, inden vi fortsætter til Hannover, hvor vi spiser middag og overnatter.

    Hjemrejse og vinsmagning i Rheinhessen
  • Dag 8: Hjemkomst

    Efter morgenmad i Hannover kører vi mod grænsen. Her bliver der tid til at handle, inden vi kører videre til en dejlig frokost ved Hellevad i Sønderjylland.

Afgange- og ankomsttider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Frederikshavn Busterminal, Kragholmen ved Rema 1000 06:00 21:30
Hjørring A-Z, A. F. Heidemanns Vej, P-plads 06:05 20:50
Dybvad Falkevej 25, NILLES Busser 06:20 21:05
Brønderslev Banegård 06:30 20:25
Hjallerup Frakørsel 16, P-plads, Hjallerup/Dronninglund 06:40 20:45
Bouet Kvickly, P-plads 06:55 20:35
Aalborg Musikkens hus 07:10 20:25
Støvring Frakørsel 31, Støvring S, OK-tank 07:25 20:10
Haverslev Industriparken 2, Circle K 07:35 19:55
Hobro H. I. Biesgade, Busterminal 07:50 19:40
Randers Viborgvej 140, ved Pendlerplads 08:10 19:00
Ødum OK Plus Ødum, Landevejen 203/Ødumvej 08:25 18:45
Århus Frakørsel 47, Tilst, Borumvej, OK-tank 08:40 18:30
Viby P-plads ved Kirken, Grundtvigsvej 09:00 18:10
Skanderborg Banegård, Busstop, vest for stationen 09:25 17:45
Horsens Frakørsel 56A, Q8/Burgerking, Horsens V 09:40 17:05
Vejle Friis Hansens Vej 12, Vinding 10:50 16:45
Kolding P-plads ved Godset, Jens Holms Vej 11:15 16:25
Haderslev/Vojens Frakørsel 68, Lysbjergvej, OK-tank 11:30 16:05
Rødekro/Aabenraa Frakørsel 70, Kometvej, Shell/7-Eleven 11:45 14:35
Padborg Lejrvejen 12, OK-tank 12:10 14:20

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
23/9-20248 dageVinrejse til Frankrig og TysklandMere end 8Kr. 12.995Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvilken valuta bruger man i Tyskland?

    I Tyskland bruger man Euro (EUR). 

  • Hvilken valuta bruger man i Frankrig?

    I Frankrig bruger man Euro (EUR).

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu