Skip to main content

Solorejse med bus til Nordtyskland

-
Med besøg i idylliske Papenburg, Bremen og Glückstadt
  •  
    Nordtyske perler for solorejsende
  • Varighed
    Nye afgange på vej
  • Pris fra
    Nye afgange på vej

Nordtyske perler for solorejsende

På denne rejse venter der spændende oplevelser for dig, der rejser alene, men gerne vil være i godt selskab med andre solorejsende. Vi har lagt ekstra vægt på et hyggeligt rejseforløb med fælles aktiviteter, der omfatter ølsmagning, quiz og hygge på keglebanen. Hver dag byder på spændende oplevelser, smukke køreture og skønne byer, og med på rejsen er der som altid en erfaren, dansk rejseleder.

På vores gode Hotel Thomsen venter der tre nætter med hygge og god forplejning. Derudover slipper du som altid på vores solorejser for at betale tillæg for enkeltværelse.

Gislev Rejser er teknisk arrangør på denne rejse

Glæd dig til

  • Rejse med stort indhold, fællesskab og smukke oplevelser fra start til slut
  • Byrundtur i Bremen og ølsmagning inkluderet
  • Oplevelser i charmerende Stade og sejltur over Elben til Glückstadt
  • Alle nætter med halvpension på Hotel Thomsen i Delmenhorst

Kort

Dagsprogram

  • Rejsen er ikke egnet for gangbesværede.

  • Dag 1: Udrejse gennem Altes Land - Tysklands frugthave

    Morgenmad i Christiansfeld og sydpå forbi Hamborg og gennem Altes Land, der huser mere end én million frugttræer. I foråret blomstrer kirsebærtræerne smukt, og i sensommeren høstes den friske frugt fra de mange æbletræer.

    Turen går videre til et behageligt ophold i den hyggelige hansestad Stade, hvor der bliver mulighed for frokost. Den idylliske gamle bydel byder på stemning, betagende bindingsværkshuse og indbydende caféer ved det gamle fiskemarked.

    Videre til varm velkomst, middag og indkvartering på vores hotel.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad undervejs og middag på hotellet.

    Udrejse gennem Altes Land - Tysklands frugthave
  • Dag 2: Betagende Bremen og ølsmagning

    Efter morgenmaden kører vi til Bremens gamle centrum med renæssancerådhuset og den smukt dekorerede facade med statuer af kejseren og kurfyrsterne.

    Rundtur i Schnoorkvarteret, der oser af sjæl og charme. Hils på brødrene Grimms ”Die Bremer Stadtmusikanten”, og nyd en tur på Weserpromenaden – mulighederne er mange i denne charmerende by.

    Du får tid på egen hånd til at se nærmere på byen, spise frokost og handle lidt i byens mange butikker. Der bliver også tid til at besøge et af byens bryghuse. Her får vi en rundvisning og smager på det gode tyske øl, inden vi returnerer til middag på hotellet.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

    Betagende Bremen og ølsmagning
  • Dag 3: Luksusskibe og hollandsk idyl i Papenburg

    Spændende udflugt til hollandsk prægede Papenburg, der ligger nær Ostfriesland. De mere end 40 km kanaler med romantiske folde- og svingbroer og forankrede skibe sender tankerne mod ren hollandsk idyl. Velbevarede og kærligt restaurerede historiske huse i centrum præger bybilledet og tilføjer byen ekstra charme.

    Der venter en helt særlig oplevelse, når vi besøger det berømte Meyer Werft. Her kan du se med fra første række, når vi får hele historien om byggeriet af nogle af verdens mest luksuriøse krydstogtsskibe.

    Vi kører retur til hotellet til en lille pause, inden middagen venter. Efter middagen arrangerer rejselederen en lille kegleturnering ved hotellets keglebaner.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

    Luksusskibe og hollandsk idyl i Papenburg
  • Dag 4: Over Elben til Glückstadt

    Vi sætter kursen nordpå igen. Med færge over Elben til den hyggelige by Glückstadt, der blev grundlagt af Christian d. 4. i 1616 som handels- og fæstningsby.

    Her har vi et passende ophold med tid til frokost, inden vi kører mod den danske grænse med mange gode oplevelser i bagagen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet og frokost undervejs.

    Over Elben til Glückstadt

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods. Du kan dog deltage, hvis du er indstillet på ikke at deltage i det fulde udflugtsprogram. Dette aftales nærmere med rejselederen, så både gruppen og du får en god oplevelse på rejsen.

  • Bemærk

    Rejsens program kan forekomme i anden rækkefølge.

  • Entréer

    Entrèer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

  • Tillæg

    Intet tillæg for enkeltværelse.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu