Skip to main content

Sejl ned ad Rhinen ved juletid

-
Drik en kop glühwein langs der Rhein

Julemarkedskrydstogt på Rhinen

Hvis der er noget, de mestrer til perfektion i de små og store byer i Rhinlandet, så er det julemarkeder. Når december melder sin ankomst, trækker byer som Köln, Rüdesheim, Koblenz og Mainz i deres fineste julerober og omdanner deres hyggelige bymidter til julemarkeder med alt hvad hjertet kan begære af madboder, musikscener og butikker med alskens lokalt fremstillet julepynt. Den nemmeste og mest behagelige måde at opleve de mange julerier i Rhinlandet er at sejle mellem de mange hyggelige byer på Rhinen, og det gør vi på dette julemarkedskrydstogt, hvor vi starter og slutter i Düsseldorf og nyder godt af All Inclusive og smukke udsigter ad libitum på det gode Crusemundo-skib MS River Diamond.

Første stop på vores flodrejse ned ad Rhinen er den gamle romerby Koblenz, hvor vi for en stund lader glühwein være glühwein og i stedet smager på den lokalt producerede sekt på byens Deinhard Sekt-museum. Herefter lægger vi til kaj i domkirkebyen Mainz, hvor vi går en hyggelig tur i byens krogede handelsgader, inden vi sejler videre til vinbyen over dem alle på disse kanter, Rüdesheim. Her skal besøge Nationernes Julemarked, der lokker med lækre julespecialiteter fra alle afkroge af kloden på byens centrale markedsplads, ligesom vi naturligvis også skal slentre gennem den livlige Drosselgasse, hvor de mange vinstuer og caféer tilbyder Rüdesheimer-kaffee og glühwein en masse. Krydstogtet slutter med manér i Köln, hvor byens store julemarked ligger og putter sig i ly af byens ikoniske domkirke, inden vi sejler tilbage til Düsseldorf og kører hjem efter fem dage fyldt med julehygge i Rhinlandets hyggeligste flodbyer.

Gislev Rejser er teknisk arrangør på denne rejse.

Glæd dig til

  • Besøg i nogle af Rhinlandets hyggeligste julebyer
  • All Inclusive ombord på MS River Diamond
  • Ølsmagning på bryggeri i Köln
  • Julemarkedsbesøg i Mainz, Rüdesheim, Koblenz og Köln

Inkluderet i rejsens pris

  • 4 overnatninger på MS River Diamond
  • All Inclusive ombord (se beskrivelse)
  • Velkomstcocktail
  • 4 x morgenbuffet ombord
  • 3 x frokost ombord
  • 4 x middag ombord inkl. afskedsmiddag
  • Eftermiddags te/kaffe,kage eller aften snack
  • Flaske vand i kahytten (hver dag)
  • Live musik om aftenen på skibet
  • 1 x morgenkomplet (udrejse)
  • 2 x frokost i Tyskland (ud- og hjemrejse)
  • Julemarkedsbesøg i Koblenz, Mainz, Rüdesheim og Køln
  • Sektsmagning i Koblenz
  • Kuffertservice ved check-ind og check-ud
  • Passager- og havneafgifter
  • Dansk rejseleder
  • Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

Overnatning

  • Dag 1-5

    MS River Diamond

    Velkommen ombord på Crucemundo-skibet MS River Diamond, der er bygget i 2007 og gennemrenoveret efter alle kunstens regler i 2028.

    Skibet består af fire dæk, hvor det nederste, Main Deck, huser kabiner med koøjekig til floden, mens de to øverste dæk (Middle og Upper) udelukkende har kabiner med fransk altan og dermed mulighed for at nyde udsigten over Rhinen i private omgivelser.

    Ud over de 85 kabiner fordelt på de tre dæk råder skiber over en restaurant med store panoramavinduer, et loungeområde med bar og dansegulv, et lille fitnesscenter, en reception, et bibliotek med bløde sofaer og et soldæk, hvor du med et tæppe om hofterne kan nyde udsigter over Rhinlandets landskaber med en kop kaffe i hånden.

    Der er gratis, trådløst Wi-Fi tilgængeligt på hele skibet, så du nemt kan holde dem derhjemme opdateret på dine flodeventyr, og da rejsen inkluderer All Inclusive, kan du se frem til at nyde tre daglige måltider samt gratis kaffe/te hver dag ombord.

    BarJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SolterrasseJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse til Düsseldorf

    Vi spiser morgenkomplet i Hedensted, frokost på farten og middag ombord MS River Diamond, som ligger og venter på os ved bredden af Rhinen i Düsseldorf, når vi kommer frem den tyske storby ud på eftermiddagen.

    Aftenen kan bruges på at lære skibet at kende, nyde den lækre velkomstmiddag i restauranten og finde dig til rette i den kabine, hvor du formentligt ligger og sover, når skibet letter anker klokken 23 og sejler mod turens første stop, Koblenz.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenkomplet i Hedensted, frokost på farten og middag på skibet.

    Udrejse til Düsseldorf
  • Dag 2: Koblenz, sektsmagning og julemarked

    Vi nyder morgenmad og frokost ombord, mens skibet sejler forbi Deutsches Eck og mod Koblenz, som vi ankommer til cirka 12.30. Vi glider lige forbi byens ikoniske fæstning, det UNESCO-fredede Ehrenbreitstein-fort, som ligger og byder skibene ude på Rhinen velkommen fra sin placering højt på en klippe.

    Efter ankomsten til kajen i Koblenz tager rejselederen os med til Deinhard Sekt-Museum, hvor vi hører om produktionen af sekt og smager de lækre bobler. Herefter skal vi rundt i Koblenz, der i anledning af julen har omdannet hele syv af sine centrale pladser til julemarkeder. Mest imponerende er nok julerierne på Jesuitenplatz, den gamle romerbys hovedtorv, hvor små træskure, krybbespil, juletræer og butikker fyldt med de håndlavede Herrhuter-julestjerner pryder pladsen.

    Om aftenen spiser vi middag på skibet, der omkring klokken 19 sejler videre mod Mainz.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Koblenz, sektsmagning og julemarked
  • Dag 3: Mainz' julemarkeder og sejlads til Rüdesheim

    Skibet lægger til kaj i domkirkebyen Mainz tidligt om morgenen, og når vi har spist morgenmad ombord, tager vi på spadseretur rundt i den smukke by.

    Skibet sejler først videre klokken 15, så vi har god til til at nyde de mange julemarkeder, der ligger på byens centrale pladser; Neubrunnenplatz, Schillerplatz og Domplatz foran den imponerende domkirke.

    De sene eftermiddagstimer bruger vi på Rhinen, og omkring klokken 17 lægger vi til kaj i Rüdesheim, hvor du har mulighed for at besøge byens berømte Nationernes Julemarked eller nappe en kop varm rüdesheimer kaffe i livlive Drosselgasse på egen hånd, mens mørker sænker sig over Rhinlandets mest berømte vinby.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Mainz' julemarkeder og sejlads til Rüdesheim
  • Dag 4: Kölns julemarkeder

    Vi bruger formiddagen på Rhinen, mens vi sejler mod Köln, som vi ankommer til klokken cirka 14.30. Straks herefter tager vi på rundtur i byen sammen med rejselederen, og et af de første stop er et bryggeri, hvor vi skal smage på nogle af Kölns mange lokalt producerede øl.

    Herefter er der "fri leg" i domkirkebyen, og vi kan i den forbindelse på det varmeste anbefale et kig indenfor i byens ikoniske domkirke, Kölner Dom, der er et gotisk mesterværk af en bygning opført mellem det 12. og 16. århundrede. Messen kan du desværre ikke nå at overvære, da den først starter halvanden time inden, MS River Diamond sejler videre mod Düsseldorf klokken 20, men kirken er også uden for messetid et fantastisk bekendtskab.

    Er du mere til glühwein end gudetro, så skal du bare blive på den store plads lige uden for domkirken, der i december er omdannet til et af Tysklands mest stemningsfulde julemarkeder med et hav af boder og alskens tyske julegodter til ganen.

    Klokken 20 sejler MS River Diamond de sidste timer op ad Rhinen til Düsseldorf, som vi ankommer til omkring klokken 23.30.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Kölns julemarkeder
  • Dag 5: Hjemrejse fra Düsseldorf

    Efter morgenmaden ombord på skibet tjekker vi ud og begynder busturen hjem til Danmark.

    Vi spiser frokost på en restaurant langs motorvejen og ankommer til Danmark ud på aftenen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på skibet og frokost i Tyskland.

Afgange- og ankomsttider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Frederikshavn Frederikshavn, Busterminal, Kragholmen ved Rema 1000 03:25 00:40
Hjørring Hjørring, A-Z, A.F. Heidemanns Vej, P-plads 03:30 00:35
Dybvad NILLES, Falkevej 25, Dybvad 03:45 00:15
Brønderslev Brønderslev Banegård 03:55 00:10
Bouet Bouet, Kvickly, P-plads 04:20 23:45
Aalborg Aalborg, frakørsel 26, Universitetsboulevarden, Pendlerplads 04:35 23:25
Haverslev Haverslev, Industriparken 2, Circle K 04:55 23:00
Hobro Hobro, frakørsel 35, Skivevej, P-plads, Hobro V 05:10 22:45
Svendborg Klosterplads overfor banegården 05:10 22:35
Randers Randers, Viborgvej 141, ved ny Pendlerplads 05:25 22:25
Ringe Afk.13 ved OK-tanken Lombjergevej 05:35 22:00
Gislev Ørbækvej 12 05:50 21:45
Aarhus Århus, Bilka Tilst, Agerøvej 7, P-plads 05:55 21:50
Nyborg Nyborg station, ved Turistbusholdepladsen, Banegårdsallléen P 06:15 21:25
Skanderborg Skanderborg Banegård, Busstop, vest for stationen 06:25 21:20
Horsens Horsens, frakørsel 56A, Bøgehøjvej, Samkørselsplads Horsens V 06:40 20:55
Odense Odense Syd ved letbanen Søndre Hospitalsvej 06:40 21:00
Middelfart Afk. 58B, p-plads ved store toilet 07:10 20:30
Vejle Vejle, Vinding Friis Hansensvej 12 07:10 20:25
Kolding Kolding, P-plads overfor Godset, Nordkajen 07:35 20:05
Den Gamle Grænse Kro Den gamle Grænsekro P 07:55 19:40
Aabenraa Aabenraa/Rødekro, frakørsel 70, Kometvej, Shell 09:15 19:10
Padborg Padborg, Lejrvejen 12, OK 09:40 17:45

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
8/12-20255 dageJulemarkeder langs RhinenMere end 8Kr. 9.399Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Tillæg

    Enkeltkabine hoveddæk: kr. 4.000
    Enkeltkabine midterste dæk: kr. 6.000

    Dobbeltkabine midterste dæk , kr. 2.100 pr. kabine
    Dobbeltkabine øvre dæk, kr. 3.600 pr. kabine

  • Forbehold flodkrydstogter

    Der tages forbehold for ændringer i sejlplan og anløbshavne som følge af myndighedskrav, vandstand/strømforhold i floderne samt rederiets hensyn til skibet og passagerernes sikkerhed.
    - Således kan sejlads på floderne og overnatning på skibet, i helt særlige tilfælde, helt eller delvist erstattes med hhv. buskørsel til udflugtsmål og seværdigheder og/eller overnatning på hotel. Sådanne ændringer giver ikke ret til efterfølgende kompensation.

    Turen kan være krævende for gangbesværede, da en stor del af udflugtsprogrammet afvikles til fods. Vær desuden opmærksom på, at udflugterne kan afvikles i en anden rækkefølge end den nedennævnte. 

  • Hvilken valuta bruger man i Tyskland?

    I Tyskland bruger man Euro (EUR). 

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu