Skip to main content

Busrejse til Rhinens julemarkeder

-
Oplev Nationernes Julemarked i vinbyen Rüdesheim

Julemarked ved Rhinen

Kom i julestemning ved Rhinfloden i Tysklands gamle vinby Rüdesheim, der blandt andet huser Nationernes Julemarked, hvor de over 100 boder introducerer dig for unikke juleskikke, højtidsdelikatesser og julepynt fra lande over hele verden.

Vi bor på Weinhotel Zum Grünen Kranz i gåafstand til det multikulturelle julemarked og den festlige gade Drosselgasse med de mange hyggelige beværtninger. Du skal derfor ikke gå langt efter hverken varm gløgg eller kolde øl, når vi ikke er ude at udforske Rhinlandet, der normalt er kendt for sine vinmarker, bølgende bakker og gamle fæstninger. Netop vinbjerge og borge får du flotte udsigter til, når vi tager på en dejlig sejltur på Rhinen, og derudover skal vi også en tur ind i baglandet for at besøge Hildegardklosteret, som bugner af hjemmelavede lækkerier.

Der bliver også tid til et besøg i metropolen Frankfurt, der juletraditionen tro blænder op for et stort og spændende julemarked, og som afslutning på hver af de hyggelige dage samles vi hjemme i Rüdesheim til en inkluderet middag.

Glæd dig til en dejlig tur til Rhinen med masser af julestemning i Rüdesheim og Frankfurt.

Gislev Rejser er teknisk arrangør på denne rejse.

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 4 overnatninger på centralt hotel i Rüdesheim
  • 4 x morgenmad
  • 4 x middag
  • 1 x byrundtur i Rüdesheim
  • 1 x sejltur på Rhinen
  • 1 x vinsmagning
  • 1 x morgenkomplet (udrejse)
  • 1 x frokost (udrejse)
  • Udflugt til Hildegard-klosteret
  • Udflugt til julemarkedet i Frankfurt
  • Besøg på Asbach Uralt inkl. smagsprøve
  • Turistskat
  • Dansk rejseleder
  • Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Hotel

  • Dag 1-5

    Weinhotel Zum Grünen Kranz

    Godt, hyggeligt og familiedrevet hotel centralt beliggende i Rüdesheim i rolige omgivelser, kun få minutters gang til byens seværdigheder og Rhinpromenaden. Hotellet ejes og drives af Ralf Nägler og hans børn, som er 8. generation på hotellet.

    Hotellet har reception, restaurant og terrasse. Alle værelser er lyst indrettet med tv og gratis wi-fi. Hotellet er opdelt i flere bygninger og har ikke elevator.

    AndetHårtørrer
    InternetGratis i restauranten, opholdsrum og gårdhaven
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i en anden rækkefølge end beskrevet.

  • Dag 1: Afrejse til Rüdesheim

    Efter endt opsamling og morgenkomplet i Christiansfeld byder rejselederen velkommen på rejsen og fortæller om programmet for de kommende fem dage, mens bussen kører ned gennem Tyslands vinterlandskaber til Rüdesheim, hvor vi indlogerer os på vores hyggelige hotel. Undervejs spiser vi frokost ved Bispingen.

  • Dag 2: Rüdesheim og sejltur på Rhinen

    Rejselederen viser rundt i Rüdesheim, som er en perle af en by med bindingsværkbygninger, hyggelige udskænkningssteder og en herlig stemning året rundt.

    Undervejs bliver der mulighed for at besøge museet Siegfrieds Musikkabinett, der rummer en unik udstilling af ikke færre end 300 selvspillende instrumenter.

    Efter frokost tager vi på en hyggelig sejltur på den rindende Rhinflod, hvor vi fra skibet nyder udsigterne til smukke vinbjerge og gamle middelalderborge.

    Om eftermiddagen bliver der tid til at opleve Nationernes Julemarked hjemme i Rüdesheim, hvor du rundt om i de over 100 boder, der står side om side i de hyggelige brostensgader, kan lytte til, smage og dufte jul på en helt anderledes måde, end vi er vant til hjemme i Danmark. Og nu vi er ved de specielle sanseoplevelser, så er det bestemt også værd at prøve byens helt egen kaffespecialitet, Rüdesheimer Kaffee med brandy, flødeskum og revet chokolade på toppen.

    Vi kan også varmt anbefale en tur i den stemningsfulde Drosselgasse, før eller efter aftenens inkluderede middag.

    Rüdesheim og sejltur på Rhinen
  • Dag 3: Det store julemarked i Frankfurt

    I dag tager vi på tur til metropolen Frankfurt, hvor vi besøger et af Tysklands største julemarkeder, der ligger i det charmerende gamle centrum.

    Mellem de smukke gamle bindingsværkshuse, omgivet af pyntede boder, juletræer og dekorationer, kan du nyde julemarkedet og dets festlige stemning. Vi følger også rejselederen på en lille byrundtur i den juleudsmykkede by, inden du får tid på egen hånd til at snuse rundt på det flotte julemarked.

    Tilbage i Rüdesheim spiser vi middag sammen på hotellet, og efter middagen kan du gå med rejselederen på en hyggelig aftentur i Drosselgasse.

    Det store julemarked i Frankfurt
  • Dag 4: Besøg i Hildegardklosteret og Asbach Uralt

    Dagen byder på et besøg på destilleriet Asbach Uralt, hvor vi hører om den kendte tyske Weinbrand, inden vi kører til Hildegardklosteret, der ligger flot omgivet af vinmarker.

    Der hersker ægte julestemning i det gamle, smukke kloster, hvor nonnerne fremstiller mange specialiteter som vin, honning og lækkert bagværk, som de sælger fra klosterets butik.

    Bagefter vender vi retur til Rüdesheim, hvor du har eftermiddagen på egen hånd til at hygge og til at genbesøge julemarkedet.

    Besøg i Hildegardklosteret og Asbach Uralt
  • Dag 5: Hjemrejse til Danmark

    Med god julestemning i bagagen kører vi mod den danske grænse, der passeres først på aftenen.

Afgange- og ankomsttider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Frederikshavn Frederikshavn, Busterminal, Kragholmen ved Rema 1000 03:25 00:40
Hjørring Hjørring, A-Z, A.F. Heidemanns Vej, P-plads 03:30 00:35
Dybvad NILLES, Falkevej 25, Dybvad 03:45 00:15
Brønderslev Brønderslev Banegård 03:55 00:10
Bouet Bouet, Kvickly, P-plads 04:20 23:45
Aalborg Aalborg, frakørsel 26, Universitetsboulevarden, Pendlerplads 04:35 23:25
Haverslev Haverslev, Industriparken 2, Circle K 04:55 23:00
Hobro Hobro, frakørsel 35, Skivevej, P-plads, Hobro V 05:10 22:45
Svendborg Klosterplads overfor banegården 05:10 22:35
Randers Randers, Viborgvej 141, ved ny Pendlerplads 05:25 22:25
Ringe Afk.13 ved OK-tanken Lombjergevej 05:35 22:00
Gislev Ørbækvej 12 05:50 21:45
Aarhus Århus, Bilka Tilst, Agerøvej 7, P-plads 05:55 21:50
Nyborg Rutebilstation 06:15 21:25
Skanderborg Skanderborg Banegård, Busstop, vest for stationen 06:25 21:20
Horsens Horsens, frakørsel 56A, Bøgehøjvej, Samkørselsplads Horsens V 06:40 20:55
Odense Odense Syd ved letbanen Søndre Hospitalsvej 06:40 21:00
Middelfart Afk. 58B, p-plads ved store toilet 07:10 20:30
Vejle Vejle, Vinding Friis Hansensvej 12 07:10 20:25
Kolding Kolding, P-plads overfor Godset, Nordkajen 07:35 20:05
Den Gamle Grænse Kro Den gamle Grænsekro P 07:55 19:40
Aabenraa Aabenraa/Rødekro, frakørsel 70, Kometvej, Shell 09:15 19:10
Padborg Padborg, Lejrvejen 12, OK 09:40 17:45

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
30/11-20255 dageJulemarked ved Rhinen Mere end 8Kr. 5.199Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Tillæg og entréer

    • Enkeltværelse kr. 700.
    • Dobbeltværelse som enkeltværelse kr. 1.600.
    • Større dobbeltværelse kr. 550 pr. person.

    Afbestillingsforsikring: 7 % af rejsens pris.

  • Hvilken valuta bruger man i Tyskland?

    I Tyskland bruger man Euro (EUR). 

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu