Skip to main content

Rejse til Barcelona

-
En livsglædens, kunstens og arkitekturens rejse

Storbyferie i Barcelona

Velkommen til Kataloniens fantastiske hovedstad med livsglæde, kulturperler og spændende arkitektur. Mange kunstnere har gennem tiden sat deres præg på byen, især Antonio Gaudí, og vi skal opleve flere af hans mesterværker, heriblandt La Sagrada Familia, som i dag er byens største vartegn. Barcelona ligger fantastisk smukt ned til Middelhavet, og vi bor i hjertet af byen, hvorfra vi skal opleve stemning og seværdigheder på nærmeste hold.

Hotel

  • Catalonia Park Putxet

    Catalonia Park Putxet er et moderne hotel, indrettet i lys og enkel stil og beliggende i rolige omgivelser, med dejlig udsigt over Barcelona fra tagterrassen. Her finder du også hotellets pool. Alle værelser har aircondition, mini-køleskab, satellit-tv og fuldt udstyret badeværelse med hårtørrer.

    Hotellet ligger i et beboelsesområde, og du finder masser af caféer, barer og restauranter i bydelen Gràcia, blot 15 minutters gang fra hotellet. Den berømte Gaudi Park Guell ligger 600 m fra hotellet.

    Den varierede morgenmad kan du nyde i hotellets spisesal eller på terrassen, og der er mulighed for at købe lette måltider i hotellets snack bar.

    BarJa
    InternetJa
    MinibarJa
    ReceptionJa
    SolterrasseJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa

Dagsprogram og udflugter

  • Der bliver i løbet af opholdet tid til at udforske Barcelona på egen hånd. Rejselederen giver gerne forslag til oplevelser.

    ØVRIGT! Vi oplever mange af seværdighederne til fods, og turen kan være krævende for gangbesværede.

  • Udrejse: Aalborg - Barcelona

    Udrejse med Norwegian direkte fra Aalborg til Barcelona. Der kan købes en let anretning på flyet. Transfer til vores hotel.

    Aalborg - Barcelona
  • Barcelona centrum til fods: Halvdagsudflugt

    Vi går en tur i centrum og oplever bl.a. promenaden Las Ramblas, som starter ved Plaça Catalunya og fortsætter ned til havnen, hvor Colombussøjlen står. På vejen passerer vi Domkirken, Rådhuset, hovedsædet for Kataloniens delstatsregering, La Generalitat og ser lidt af det Det Gotiske Kvarter.

    Der bliver tid til et hvil i løbet af formiddagen, og rejselederen giver gerne anbefaling til et frokoststed.

    Halvdagsudflugt
  • Barcelona med bus: Halvdagsudflugt

    I dag tager vi på sightseeing med bus. På vej til bjerget Montjuic ser vi bl.a. Plaça Espanya og EXPO-området fra verdensudstillingen i 1929. Vi ser OL-stadionet fra 1992 og Calatravas fantasifulde kommunikationstårn.

    Formiddagen slutter i den gamle bydel La Barceloneta, hvor der bliver lejlighed til at smage lidt tapas i en af kvarterets mange autentiske barer og restauranter (ej inkluderet). Efter tapas-frokost mødes vi igen, og dagens udflugt slutter ved vores hotel.

    Halvdagsudflugt
  • I Gaudís fodspor: Halvdagsudflugt

    I dag besøger vi Gaudís fantasifulde park; Parc Güell og hans uafsluttede mesterværk La Sagrada Familia. Besøgene er med autoriseret dansktalende lokalguide.

    Rundvisningen fortsætter til Paseo de Gracia, som er Barcelonas svar på Champs Elysées med over hundrede eksempler på spændende art nouveau-arkitektur. Her finder man bl.a. to af Gaudís mest kendte civile huse, Casa Battlò og Casa Milà.

    Man kan på egen hånd besøge ét af husene.

    Halvdagsudflugt
  • Egne eventyr i Barcelona

    Der bliver i løbet af opholdet tid til at udforske Barcelona på egen hånd. Rejselederen giver gerne forslag til oplevelser.

  • Hjemrejse: Barcelona - Aalborg

    Hjemrejse med Norwegian direkte fra Barcelona til Aalborg. Der kan købes en let anretning på flyet.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvad er temperaturen i Barcelona?

    Vejret Barcelona (gns.): juni og september 24-26°.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Hvilken valuta bruger man i Spanien?

    I Spanien bruger man Euro (EUR).

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu