Skip to main content

Rejse til Lissabon og Porto

-
Skønne storbyoplevelser, smukker udsigter og ægte portugisisk charme

Lissabon og Porto

På denne tur skal vi opleve to af Portugals skønneste byer: Lissabon og Porto. Vi starter vores rejse i landets imponerende hovedstad Lissabon med dens unikke attraktioner, smalle gader, charmerende gamle sporvogne og mosaikprydede facader. Herefter skal vi opleve den hyggelige by Porto med brostensbelagte gader, pastelfarvede huse, historiske atmosfære og hyggelige portvinshuse. I Porto skal vi endvidere på en betagende dagssejlads på Douro-floden, hvor vi nyder Nordportugals storslåede natur.

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly Aalborg-Lissabon tur/retur
  • Transfer til hotel tur/retur
  • 3 overnatninger i Lissabon
  • 4 overnatninger i Nordportugal
  • 7 x morgenmad
  • 7 x aftensmad
  • 1 x dagsejlads på Douro-floden
  • 1 x frokost på Douro floden inkl. drikkevarer
  • Portvinssmagning
  • Vinsmagning
  • Turistskat
  • Udflugter ekskl. entréer
  • Whispers (høretelefoner)
  • Dansk rejseleder

Hoteller

  • Hotel Turim Lisboa

    Hotel Turim Lisboa er lokaliseret i hjertet af Lissabon, i byens shopping gade, kun 10 minutters gang fra den historiske bymidte. Hotellet er hyggeligt indrettet i varme farver. Alle værelser har eget badeværelse med toilet, hårtørrer og håndklæder, aircondition, gratis Wi-Fi, TV og en minibar.

    InternetJa
    ReceptionJa
    TvJa
  • Dag 4-8

    Hotel Santana

    Hotel Santana ligger lige ned til floden i den historiske by Vila do Conde. Med en flot panoramaudsigt udover den historiske by og Santa Clara klosteret, tilbyder hotellets restaurant en menu bestående af nationale retter. Dertil er der en bar i hotellets lobby, en stor opvarmet pool, spa samt fitnessrum. Alle værelser er udstyret med aircondition, TV, hårtørrer, toiletartikler samt eget badeværelse.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse

    Udrejse fra Aalborg til Lissabon. Transfer med bus til hotel i Lissabon. Der kan købes en let anretning på flyet.

  • Dag 2: Lissabon byrundtur – heldagstur

    Vi tager på rundtur i den fabelagtige hovedstad Lissabon, der ligger, hvor Tejo-floden munder ud i Atlanterhavet. De flot dekorerede fortove med avancerede motiver og de mange facader, der er dækket med glaserede fliser, er små kunstværker.

    I bydelen Belém vidner Torre de Belém og Jerónimosklosteret, der er udsmykket i den fantasifulde og dekorative manuelinske stil, om Lissabons tidligere storhed som Europas største handelsby. Rigdommene strømmede til landet efter den berømte konge, Henrik Søfareren, havde lagt grunden til Portugals kæmpeimperium. Begge bygningsværker er med på UNESCO’s Verdensarvsliste.

    Vi skal også se Lissabons charmerende centrum Baixa, med den enorme og elegante plads Praça do Comércio og de livlige handelsgader. Vi spadserer rundt i de små gader i det hyggelige mauriske kvarter Alfama og fornemmer den orientalske stemning.

  • Dag 3: Sintra – Cabo da Roca – heldagstur

    Vi forlader Lissabon og kører til den smukke UNESCOlistede by Sintra. Byen er en af Portugals smukkeste byer med sine mange klostre og romantiske arkitektur. Midt i den gamle bydel findes det velbevarede Palacio National, og oppe på toppen i byen ligger det berømte Torneroseslot Palácio de Pena, som med sine mange forskelligfarvede tårne er som taget ud af et eventyr.

    Der bliver tid til at nyde arkitekturen og de mange små hyggelige gader på egen hånd. Turen fortsætter til det vestligste punkt på det kontinentale fastland Cabo da Roca, hvorfra vi har en fænomenal udsigt over Atlanterhavet og kyststrækningen.

  • Dag 4: Òbidos - vingårdsbesøg – heldagstur

    Vi tager afsked med Lissabon og kører mod nord til middelalderbyen Óbidos, som er omgrænset af fæstningsmure. Når man går rundt i byen, er det som at træde flere hundrede år tilbage i tiden. Vi fortsætter turen til et af Portugals mange skønne vinområder, hvor vi skal på et vingårdsbesøg. Her smager vi på de liflige dråber, inden vi fortsætter mod vores hotel i Vila do Conde, 30 km. fra Porto.

  • Dag 5: Porto – heldagstur

    Vi skal rundt i magiske Porto, Portugals næststørste by samt portvinens og Nordportugals hovedstad. Byen hæver sig malerisk fra bredden af Douro-floden, og fra balkonerne på de farvestrålende huse hænger blomster og vasketøj. Byens historiske centrum er på UNESCO’s Verdensarvsliste.

    Vi starter vores tur til fods og går blandt andet forbi Bolhão-markedet. Vi fortsætter til São Francisco-kirken, der er berømt for sit gyldne interiør, den overvældende kakkel-udsmykkede São Bento-station og langs den stemningsfulde Ribeira, promenaden langs Douro. Vi skal naturligvis også til portvinssmagning i et af de mange portvinshuse.

    Eftermiddagen er på egen hånd til at udforske denne stemningsfyldte by.

  • Dag 6: Douro flodkrydstogt – heldagstur

    Vi kører til vores flodkrydstogtsskib, hvor vi starter sejladsen på den majestætiske Douroflod, der snor sig om det smukke portugisiske landskab.

    Vi sejler forbi nogle af Portos mange broer, passerer dæmninger og slusesystemerne, Crestuma-Lever og Carrapatelo, hvor vi løftes henholdsvis 14 og 35 meter op. Vi skal opleve de grønne terrassemarker, hvor vinen dyrkes på de mange skråninger, hyggelige jernbanebyer og portugisiske gårde, ”quintas”.

    Når vi kommer et stykke ind i Douro-dalen, ser vi også den gamle jernbane, som snor sig langs floden. Sidst på eftermiddagen er vi i hjertet af vindistriktet Peso do Régua, hvor vi går fra borde og tager bus eller tog retur til Porto. Der serveres frokost ombord på skibet.

  • Dag 7: Guimarães – halvdagstur

    Vi kører til Portugals første hovedstad Guimarães, som er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Den historiske by er særdeles velbevaret, og det var her, at Portugals første konge blev født i 1100-tallet. Vi ser det imponerende palads Paço dos Duques de Bragança, der er fra det 15. århundrede.

    Efterfølgende bliver der tid på egen hånd til at gå rundt i de snævre, krogede gader og kigge på de velholdte middelalderhuse, historiske monumenter og ruinerne af den ældgamle borg, der vogter over byen.

  • Dag 8: Hjemrejse

    Transfer til lufthavnen. Hjemrejse med fly direkte fra
    Lissabon til Aalborg.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, Terminal 11:15 21:15

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
5/9-20238 dageLissabon-Porto rundrejseMere end 8Kr. 11.295Bestil
12/9-20238 dageLissabon-Porto rundrejse3Kr. 11.295Bestil
19/9-20238 dageLissabon-Porto rundrejseMere end 8Kr. 11.295Bestil
26/9-20238 dageLissabon-Porto rundrejseMere end 8Kr. 11.395Bestil
3/10-20238 dageLissabon-Porto rundrejseMere end 8Kr. 11.295Bestil
10/10-20238 dageLissabon-Porto rundrejseMere end 8Kr. 11.295Bestil
17/10-20238 dageLissabon-Porto rundrejseMere end 8Kr. 11.495Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvad er temperaturen i Lissabon-Porto?

    Gennemsnitstemperatur: Lissabon (gns.): september - oktober 23° - 26°. Porto (gns.): september - oktober 22° - 25°.

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på turen til Lissabon - Porto?

    Entréer udgør: ca. EUR 35.

  • Øvrige forbehold

    Forbehold: Vær opmærksom på at udflugterne kan køres i en anden rækkefølge end beskrevet.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Gratis langtidsparkering

    Der er gratis langtidsparkering i Aalborg Lufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Hvilken valuta bruger man i Portugal?

    I Portugal bruger man Euro (EUR)

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu