Skip to main content

Flyrejse til Madeira fra København

-
15 dages vinterafslapning i Madeiras subtropiske klima

Langtidsferie på Madeira

Brug de første to uger af december på at slappe af og forberede dig til de kommende julerier under Madeiras lune vintersol. Den grønne Atlanterhavsø er med sit subtropiske klima, gennemsnitstemperaturer mellem 18-20 grader og hele fem daglige soltimer (Danmark har til sammenligning blot en enkelt i december) det perfekte sted at lade batterierne op i den mørke tid.

På denne rejse flyver vi direkte fra København til Madeiras hovedstad Funchal, hvor vi indlogerer os for 14 nætter på det gode Hotel Girassol, der ligger i udkanten af den spændende ministorby fyldt med lokale markeder, hyggelige shoppegader, caféfyldte torve og et hav af de blomster i alle regnbuens farver, der har givet øen tilnavnet Blomsterøen.

Selvom rejsen står i afslapningens tegn, så har vi også inkluderet flere udflugter rundt på øen i løbet af opholdet. Du skal således bl.a. glæde dig til at følge med rejselederen til Funchals berømte botaniske have, nyde udsigten over Nonnernes Dal centralt på øen, smage den lokale vin på vingården Barbeito, møde nonnerne på Clarissa-klostret ved Cabo Girao og gå en smuk tur langs nogle af øens mange vandingskanaler - levadaer -, der slanger sig smukt gennem de grønne og bakkede landskaber.

Er de inkluderede udflugter ikke nok, har du også mulighed for at spæde Madeiraoplevelsen op med en række tilkøbsudflugter, hvor du eksempelvis kan komme ud at sejle og sepejde efter delfiner og hvaler langs kysten, dedikere en hel dag til vandring langs nogle af øens mange levadaer eller udforske de smukke landskaber omkring Ribeiro Frio.

Glæd dig til

  • 15 dage under Madeiras lune vintersol
  • Et godt hotel med pool i udkanten af Funchal
  • Flere inkluderede udflugter til øens mange højdepunkter
  • Direkte fly fra København

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly København – Madeira tur/retur
  • Inkl. transfer lufthavn - hotel tur/retur
  • Inkl. håndbagage og indtjekket bagage
  • 14 x overnatninger i dobbeltværelse med balkon
  • 14 x morgenmad
  • 3 x aftensmad på hotellet
  • 1 x Madeira-aften inkl. drikkevarer
  • 1 x frokost (Santana udflugt)
  • Udflugter ekskl. entréer
  • 1 x ponchasmagning
  • 1 x vinsmagning (2 glas)
  • Dansk rejseleder

Hotel

  • Dag 1-15

    Hotel Girassol

    Du er sikret et dejligt ophold på Madeira på det 4-stjernede hotel Girassol i udkanten af øens hovedby Funchal. Hotellet gennemgik en større renovering i 2020, og du får således et behageligt ophold på de pæne og moderne værelser. Alle værelser har balkon eller terrasse og er stilfuldt indrettede med stort lysindfald og den gode solferie for øje, og her har du almindelige fornødenheder som gratis wi-fi, aircondition, tv, hårtørrer samt eget bad og toilet.

    Hotellet råder over tre restauranter og tre barer, hvor du kan udforske et fint udvalg af drinks og retter, der spænder fra portugisiske specialiteter til internationale klassikere. Dertil har hotellet spaområde, fitnesscenter, døgnåben reception, hyggelige loungeområder både inde og ude samt en elevator, så du nemt kan komme rundt til hotellets gode faciliteter.

    Udenfor har du mulighed for at dase i en solstol, tage en frisk dukkert i en af hotellets pools eller gå en tur ad de små stier under palmerne i den tropiske have.

    AndetAircondition, Spa, fitness
    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse

    Vi flyver fra København fra morgenstunden og lander før middag i lufthavnen i Funchal. Herfra køres vi til Hotel Girassol, hvor vi indlogeres på dobbeltværelser med balkon. Hvis du gerne vil have lidt mere plads at boltre dig på de kommende dage, kan du ved rejsens køb opgradere til en Junior Suite med separat soveværelse for kr. 700.

    Resten af eftermiddagen bruges til at falde til i de nye omgivelser, besigtige poolområdet, gå en tur i lokalområdet og generelt tage forskud på den afslappende hverdag, der venter de næste 14 dage.

    Om aftenen spiser vi en inkluderet velkomstmiddag i hotellets restaurant, hvor du naturligvis også kan vælge at indtage dine måltider på de dage, hvor vi ikke har inkluderet frokost og middag i prisen.

    Udrejse
  • Dag 2-14: Afslapning krydret med spændende udflugter

    Afslapning, hygge og lune temperaturer er kodeordene for vores ophold på Madeira. Den inkluderede morgenmad serveres i hotellets Seventy-restaurant fra klokken 7.30 – 10, men ellers kan du godt pakke uret væk og indstille dig på en ferie, hvor alt foregår i det eget tempo.

    Når frokost- eller middagssulten melder sig, kan du vælge den nemme løsning og tilkøbe måltiderne i hotellets hovedrestaurant eller i den hyggelige Splash-bistro, der som navnet antyder ligger lige op ad hotellets poolområde. Du kan naturligvis også bevæge dig ud i lokalområdet eller tage den korte tur ind til centrum af Funchal, hvor gode restauranter og hyggelige spisesteder bestemt ikke er nogen mangelvare.

    Ud over spisesteder er Funchal også rig på hyggelige kvarterer, lokale madmarkeder, grønne parker og et utal af barer og caféer, så du kommer bestemt ikke til at mangle adspredelse, hvis bogen, sudokuen, skakspillet eller en af de mange solstole ved hotellets poolområde skal have en pause.
    I løbet af opholdet har vi også inkluderet en række udflugter rundt til madeiras største højdepunkter i prisen, ligesom du har mulighed for at tilkøbe yderligere oplevelser med rejsen. Læs mere om dem nedenfor.

    Afslapning krydret med spændende udflugter
  • Dag 15: Hjemrejse

    Brug de tidlige formiddagstimer på en sidste tur i poolen eller gå en stille morgentur rundt i lokalområdet for at købe de sidste souvenirs (eller julegaver), inden vi tager bussen ud til lufthavnen.

    Vi flyver fra Madeira over frokost og lander i København tidligt om aftenen efter 15 fantastiske dage under Madeiras sol. Lige i tide til at nyde julestemningen i Danmark.

    Hjemrejse
  • Inkluderede udflugter

  • Funchal og den botaniske have samt Madeira-middag på lokal restaurant

    Vi besøger Funchals farverige marked, hvor de lokale køber og sælger frugt, grøntsager, blomster, mange slags fisk – bl.a. den uhyggeligt udseende espada-fisk – og meget andet. Vi oplever domkirken, Sé, der er bygget i en blanding af gotisk og manuelinsk stil.

    På udflugten besøger vi også Funchals Botaniske Have. Haven byder på mere end 3.000 forskellige planter, der er bragt til øen fra det meste af kloden, og her mødes vi af en flot palet af farver i havens mange områder.

    Om aftenen kører vi til en lokal restaurant uden for byen. Her serveres Madeiras nationalret, Espetada, som er oksekød på spyd grillet over åben ild. Under middagen underholder en lokal folkedansergruppe. En meget festlig aften.

    Funchal og den botaniske have samt Madeira-middag på lokal restaurant
  • Vingård, kloster og Nonnernes dal

    Vi starter dagen med turen til udsigtspunktet, Eira do Serrado, hvorfra vi har en enestående udsigt ned over Nonnernes Dal, som ligger 500 meter under os. Meget passende besøger vi i dag klosteret Clarissa ved Cabo Girao. Vi oplever derudover også Barbeitos vingård, hvor der er arrangeret smagsprøver, inden vi vender retur til hotellet midt op dagen.

    Vingård, kloster og Nonnernes dal
  • Ø-rundtur vestlige Madeira og frokost

    Dagens udflugt begynder i de højere luftlag, når vi besøger Madeiras højeste tinde, Pico do Arieiro, som måler hele 1.818 meter. Herfra har vi en fantastisk udsigt over hele øen. Vi fortsætter til naturområdet omkring Ribeiro Frio, der på dansk hedder noget så jordnært som Den Kolde Flod. Her findes en række naturlige gangstier med laurbærtræer og vilde planter. Vi tager på en flot levada-vandretur på ca. en time op til udsigtspunktet, Balcões. De, som ikke ønsker at vandre, kan blive i Ribeiro Frio og nyde de dejlige omgivelser og hyggelige caféer. Fra Balcões nyder vi udsigten over de grønklædte bjerge, inden vi fortsætter til den charmerende by Santana, der ligger midt i de flotte terrasselandskaber. Området er kendt for sine unikke, trekantede og farverige huse, hvor stråtaget når helt ned til jorden.

    Vi spiser frokost og fortsætter til landsbyen Porto da Cruz, som ligger i læ bag den majestætiske klippe, Penha d’Águia. Her besøger vi en sukkerrørsfabrik, som producerer rom og andre likører.

    Udflugtens sidste stop er naturreservatet Ponta de São Lourenço. Her venter et meget smukt syn med ørkenagtigt landskab omkranset af det azurblå Atlanterhav. Naturreservatet står i skarp kontrast til Madeiras ellers så farverige natur.

    Ø-rundtur vestlige Madeira og frokost
  • Tilkøbsudflugter: Sejltur langs kysten

    En skøn sejltur i katamaran-båd langs Madeiras sydkyst. Der vil være god mulighed for at se bl.a. delfiner, havskildpadder og hvaler samt naturligvis den smukke kystlinje fra havet.

    Sejlturen inkl. transport koster kr. 450,00 pr. person og skal bestilles ved tilmelding. Minimum 10 rejsedeltagere for gennemførsel.

    Sejltur langs kysten
  • Levadavandring

    Den bedste måde at opleve Madeiras smukke natur på er ved at vandre langs en af Madeiras mere end 2.000 km lange levadaer. En levada er en vandingskanal, hvor vandet ledes fra bjergene ned til de mange små landbrugsterrasser. Vandringen har en længde på 6 km. og sværhedsgraden kan være noget udfordrende.

    Levadavandring koster kr. 325,00 pr. person og skal betales ved tilmelding.

    Levadavandring
  • Ø-rundtur nordlige Madeira inkl. frokost – heldagstur

    Denne udflugt byder på en perlerække af store naturoplevelser. Vi gør dagens første stop ved verdens næsthøjeste havklippe, Cabo Girão, hvorfra vi nyder den fantastiske udsigt over kysten. Har du mod på det, er der mulighed for at prøve at træde ud på klippens skywalk, hvor man stående på den gennemsigtige glasterrasse kan se næsten 600 meter lodret ned under fødderne. Et helt særligt syn, der godt kan give et sus i maven.

    Derefter aflægger vi det nye banan-museum et besøg. Her får vi indblik i bananproduktionen fra frø til frugt. Der bliver også lejlighed til en smagsprøve på bananøl. Vi fortsætter til "Den Vilde Flod", Ribeira Brava, inden vi krydser øen, og kommer til São Vicente, hvor vi spiser frokost med udsigt til Atlanterhavet, inden vi fortsætter forbi den nordvestligste beliggende by, Porto Moniz, som er kendt for sine havbassiner bygget i kystens størknede lavamasser. Hjemturen går over højsletten, Paul da Serra.

    Turen koster kr. 450,00 pr. person (inklusive frokost) og skal betales ved tilmelding.

    Ø-rundtur nordlige Madeira inkl. frokost – heldagstur

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
København Lufthavn, terminal 2 05:30 17:50

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
29/11-202515 dageMadeira Langtid - Direkte fly fra København tur/returMere end 8Kr. 12.999Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Tillæg for enkeltværelse

    Tillæg for enkeltværelse: kr. 4.300

  • Opgradering til Junior Suite

    Opgradering til Junio Suite med separat soveværelse: kr. 700

     

  • Tilkøbsudflugter

    Levadavandring: kr. kr. 325
    Sejltur langs kysten: kr. 450 (gennemføres ved minimum ti deltagere)
    Ø-rundtur nordlige Madeira inkl. frokost: kr. 450,00 pr. person (inklusive frokost) og skal betales ved tilmelding.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Hvilken valuta bruger man i Portugal?

    I Portugal bruger man Euro (EUR)

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu