Skip to main content

Busrejse til Polen

-
Kulturperlen Krakow og bjergbyen Zakopane

Krakow-Zakopane

Krakows smalle gader er som at træde tilbage i historien. Her står de smukke borgerhuse uberørte af verdenskrigene, mens kongeslottet troner højt over byen. På markedspladsen er den moderne verden flyttet ind i de gamle bygninger og skaber en helt speciel atmosfære med caféer, gallerier og små butikker. Bjergbyen Zakopane er omgivet af Polens højeste bjergtinder. Her oplever vi markedet med lokalt kunsthåndværk, ser de gamle træhuse og sejler med tømmerflåde gennem områdets smukkeste kløft.

Hoteller

  • Hotel Czarny Potok

    Hotel Czarny Potok er centralt beliggende i Zakopane tæt ved gågaden med butikker og restauranter. Hotellet råder over reception, restaurant, bar, elevator, stor have med terrasse, pool, sauna, jacuzzi, motionscenter samt spa- og wellnesscenter. Alle værelser er med bad og toilet, hårtørrer, telefon, TV, safeboks, minibar, gratis Wi-Fi og aircondition. Forplejningen består af buffet om morgenen og 3-retters menu om aftenen.

    ReceptionJa
    InternetGratis Wi-Fi
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    SaunaJa
    TvJa
    ElevatorJa
    AktivitetFitnessafdeling, Spa- og Wellnesscenter
    MinibarJa
    SafeboksJa
    AndetHårtørrer
    SolariumJa
    BarJa
    SolterrasseJa
  • Hotel Ibis Krakow Centrum

    Hotel Ibis Krakow Centrum ligger ved floden Vistula, få minutters gang fra Wawel-højen med kongeslottet og domkirken. Hotellet er i gåafstand til den gamle bydel og rådhuspladsen. Hotellet råder over reception, restaurant, safeboks, elevator, gratis Wi-Fi og bar. Alle værelser er med bad og toilet, hårtørrer, telefon, TV, aircondition samt gratis Wi-Fi. Forplejningen er god og består af buffet om morgenen og 3-retters menu om aftenen.

    ElevatorJa
    InternetJa
    MinibarJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse

    Vi nyder en morgenkomplet i Hedensted, spiser frokost i Neumünster og overnatter ved Cottbus.

  • Dag 2: Auschwitz

    Vi passerer grænsen til Polen og kører forbi Wroclaw og Katowice videre til koncentrationslejren Auschwitz, hvor vi gør ophold. Under 2. Verdenskrig var Auschwitz centrum for grusomme jødeudryddelser, hvor mere end en million mennesker mistede livet. I dag er lejeren indrettet som museum og mindesmærke for ofrene. Auschwitz er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Vi fortsætter til Krakow, hvor vi ankommer først på aftenen.

    Guidet rundvisning i Auschwitz-Birkenau Museum koster DKK 100 og skal bestilles ved tilmelding.

    Auschwitz
  • Dag 3: Krakow byrundtur

    På toppen af Wawel-højen troner det tidligere kongeslot og domkirke, hvor næsten alle Polens konger er blevet kronet. Mange konger og andre fremtrædende polakker ligger begravet under kirken. Vi går til højen og videre herfra ad hyggelige stræder til byens store torv. Undervejs passerer vi nogle af Krakows mange seværdigheder. På selve torvet ses rådhustårnet, den pragtfulde bygning i italiensk renæssancestil, også kaldet ”Klædehallerne”, og Maria-kirken med en imponerende altertavle og unikke dekorationer. Om eftermiddagen kan man på egen hånd gå på opdagelse.

    Krakow byrundtur
  • Dag 4: Saltminen i Wieliczka og den jødiske bydel

    Vi kører til den 700 år gamle saltmine i Wieliczka, som er et af de største museer for minedrift i Europa. Vi ser, hvordan minearbejderne har hugget kapeller, kunstige søer og statuer ud i saltblokkene. Herfra kører vi videre til Krakows jødiske bydel Kazimierz for at besøge den flotte Tempel-synagoge samt en af Europas bedst bevarede, jødiske kirkegårde. På vej tilbage til hotellet kører vi igennem bydelen Podgórze, forbi Oskar Schindlers fabrik og resterne af ghettomuren fra 2. Verdenskrig.

    Guidet rundvisning i saltminen koster DKK 125 og skal bestilles ved tilmelding.

    Saltminen i Wieliczka og den jødiske bydel
  • Dag 5: Tømmerflåde-sejlads på Dunajec-floden

    Vi forlader Krakow og begiver os gennem flotte landskaber med bjerge og dale. I Sromowce Nizne tager vi på tømmerflådesejlads på Dunajec-floden. Via en dyb kløft snor floden sig gennem Pieniny-bjergene og danner dermed en naturlig grænse mellem Polen og Slovakiet. Sejlturen er en smuk naturoplevelse og ganske ufarlig, så alle kan være med. Sejladsen slutter i Szczawnica. Her bliver vi hentet af bussen og kørt til den lille landsby Chocholow, hvor vi ser de specielle, gamle bjælkehuse. Den lille landsby er en turistattraktion og betegnes som et mindesmærke. Vi besøger en lokal familie, der producerer oste. Her hører vi om fremstillingen og får naturligvis en smagsprøve på deres produkter. Turen går videre til Zakopane, hvor vi nyder aftenen.

    Tømmerflåde-sejlads på Dunajec-floden
  • Dag 6: Zakopane

    På en byrundtur har vi mulighed for at beundre byens unikke arkitektur og den gamle trækirke. Vi spadserer ad hovedstrøget Krupowki med forretninger, caféer og restauranter og oplever byens kræmmermarked, hvor det altid er muligt at gøre en god handel. Om eftermiddagen er det muligt at komme med togbanen til Gubalówka-bjerget, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Zakopane og Tatrabjergene. Om aftenen arrangeres der fællesspisning på en af byens spændende restauranter med stemningsfuld folkloremusik.

    Folkloreaften med middag koster DKK 125 pr. person og skal bestilles ved tilmelding.

    Zakopane
  • Dag 7 og 8: Hjemrejse

    Hjemrejse med overnatning ved Berlin. Indkøbspause ved Otto Duborg og frokostbuffet i Hellevad.

    Hjemrejse

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvad er temperaturen i Krakow?

    Gennemsnitstemperatur: Juni - august 21° - 24°.

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på turen til Krakow?

    Entréer udgør: ca. PLN 200,00.

  • Hvor kan jeg stige på bussen?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål.

    Se vores opsamlingsruter

  • Gratis langtidsparkering

    Der er gratis langtidsparkering ved NILLES garageanlæg i Dybvad og i Vinding ved Vejle. Desuden forefindes offentlige parkeringspladser i f.eks. Haverslev.

    Gratis langstidsparkering Dybvad:


    Gratis langstidsparkering Haverslev:

    Gratis langtidsparkering Vejle/Vinding:

  • hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

  • Hvilken valuta bruger man i Polen?

     Euro (ud- og hjemrejse) og polske zloty. Polske zloty kan købes i Danmark og Polen.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu