Skip to main content

Besøg Gdansk med fly

-
Rejs ad Pommern til og oplev historiske Gdansk

Gdansk

Halvanden times flyvetur fra Aarhus byder en af Østersøens mest spændende byer velkommen til et ophold fyldt med kultur, en fantastisk kystpromenade og en bykerne, der er blevet nænsomt genopbygget efter bombardementerne under 2. Verdenskrig. På denne rejse udforsker vi Gdansks smukt restaurerede centrum og bliver samtidig klogere på byens glorværdige fortid som havneby, handelscentrum i regionen Pommern og arnested for Lech Walesas opstand mod det kommunistiske styres jerngreb i 70’erne. De fintmaskede net af brostensbelagte gader i den gamle bydel leder os rundt til de mange seværdigheder, der bl.a. tæller den imponerende Mariakirke, Mariackagaden med de mange ravbutikker og Neptunspringvanet på byens hovedtorv.

Gdansk uden for bymurene

Det er ikke kun de mange farvestrålende huse og hyggelige gader, der gør Gdansk til et spændende bekendtskab. Byen er også berømt for sin lange kystpromenade mod vest, hvor hyggelige badebyer, strandrestauranter og træmoler ligger som perler på en snor med udsigt til Østersøen. I byen Sopot holder vi pause ved Grand Hotel, inden vi spiser frokost med udsigt til det hav, der er god tid til at tage en svømmetur i efterfølgende. Vi besøger også halvøen Westerplatte, hvor tyskerne gik i land i 1939, og så bruger vi en formiddag ved den UNESCO-beskyttede Malbork-borg, som er verdens største af sin slags opført i teglsten.

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly Aarhus – Gdansk med Ryanair
  • Transfer t/r
  • 3 overnatninger på Hotel Number One by Grano
  • 3 x morgenmad
  • 2 x middag
  • 1 x orgelkoncert
  • 1 x entré til museumsskibet Soldek
  • Udflugter som beskrevet i program (eksl. entreér)
  • 20 kg indtjekket bagage
  • Dansk rejseleder

Hotel

  • Dag 1-4

    Hotel Number One by Grano

    Hotel Number One by Grano ligger midt i Gdansks gamle bydel med et hav af restauranter, caféer, butikker og den hyggelige havnepromenade inden for kort gåafstand. Hotellet er moderne indrettet i lyse farver med egen restaurant, en bar og et stort, indendørs spaområde med gratis adgang til pool og sauna. Diverse spabehandlinger skal tilkøbes.

    Værelserne er ligesom resten af hotellet lyse og moderne, og de indeholder alle aircondition, Tv, hårtørrer, værdiboks, gratis wi-fi, gode senge samt eget bad og toilet.

    De øvre etager nås med elevator, og receptionen er døgnåben.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SaunaJa
    SolariumJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Dag 1: Aarhus - Gdansk

    Vi rejser med Ryanair direkte fra Aarhus til Gdansk, hvor vi ankommer om formiddagen.

    Efter udlevering af bagage tager vi med vores rejseleder mod badebyen Sopot, der ligger få kilometer vest for Gdansk ud til den smukke Østersø. Ordet Sopot betyder kilde på slavisk, og byen har gennem mange hundrede år været et yndet udflugtsmål for lokale og polakker generelt. Vi slendrer gennem byens hyggelige gader og ser havnepromenaden og det smukke Grand Hotel. Der bliver tid og mulighed for at trække i badebukserne og tage en dukkert i Østersøen, besøge chokoladecaféen eller nyde en frokost på en af byens mange restauranter.

    Efter nogle timer kører vi mod Gdansk med et stop i Oliwa for at besøge byens smukke, gotiske katedral. I Katedralen overværer vi en rørende, 20-minutters orgelkoncert.

    Herefter kører vi mod Hotel Number One by Grano, der ligger på den lille ø Wyspa Spichrzów midt i den gamle bydel, hvor vi tjekker ind.

    Om aftenen er der middag på hotellet.

    Aarhus - Gdansk
  • Dag 2: Gdansk og Westerplatte

    I dag bliver det tid til at opleve Gdansk. Vi starter dagen med at gå rundt til byens største seværdigheder. Neptun Springvandet, rådhuset, Zuraw-porten, Mariacka-kirken og området omkring. Vi ser også museumsskibet SS Soldek, som var det første skib, der blev bygget i Gdansk efter 2. verdenskrig.

    Om eftermiddagen besøger vi Westerplatte, der er en smuk halvø ved Motlawa-flodens udmundingen mod Østersøen. Det var her, de første slag stod mellem Polen og Nazityskland i september 1939.

    Som afrunding på dagen kører vi til museet om 2. Verdenskrig, hvor der er mulighed for at dykke endnu dybere ned i historien.

    Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen, hvor der er der mulighed for at nyde en aften i Gdansk på egen hånd.

    Gdansk og Westerplatte
  • Dag 3: Halvdagstur til slottet Malbork

    Vi bruger vores formiddag i byen Malbork, hvor verdens største borg opført i teglsten selvfølgelig pryder området. Borgen tog mere end 230 år at opføre og har siden 1997 været en del af UNESCOs Verdensarvsliste.

    Vi er retur igen på hotellet lige over middag, og om eftermiddagen er der god tid til at udforske Gdansk på egen hånd. Byen er bl.a. kendt for sine mange ravbutikker, der ligger skulder ved skulder i den hyggelige Mariacka-gade, og har du mod på mere shopping, kan du slå et smut forbi det store og moderne Forum Gdansk, hvor de mange butikker lokker med priser, der ligger et godt stykke under de danske.

    Du kan også vælge at besøge det enorme skipsværft, der ligger i udkanten af byens centrum. Værftet kom på hele verdens læber, da en ung Lech Walesa i 1980 startede en række strejker blandt værftets arbejdere, der senere tvang de kommunistiske arbejdsgivere til at underskrive en kontrakt, der gav arbejderne på ret til at samles i fagforeninger. Lech Walesa blev efterfølgende fængslet, men modtog Nobels Fredspris i 1983 og blev valgt til præsident i det frie Polen i 1990.

    Middag på hotellet om aftenen.

    Halvdagstur til slottet Malbork
  • Dag 4: Gdansk - Aarhus

    Efter morgenmad på hotellet kører vi mod lufthavnen, hvorfra der er tidlig afrejse med direkte fly til Aarhus.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aarhus Lufthavn, terminalen 06:00 11:50

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
18/9-20244 dageGdansk (Rejs ad pommeren til)Mere end 8Kr. 5.995Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Tillæg for enkeltværelse

    Tillæg for enkeltværelse: kr. 895

  • Entréer

    Museum for 2. Verdenskrig EUR 6
    Malbork-slottet EUR 15

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Hvilken valuta bruger man i Polen?

     Euro (ud- og hjemrejse) og polske zloty. Polske zloty kan købes i Danmark og Polen.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu