Skip to main content

Flyrejse til fantastiske Nordnorge

-
Oplev Tromsø, Lofoten, Trollfjorden, Kiruna og Nordkap
  •  
    Nordkap - Midnatssol og eventyr nord for Polarcirklen
  • Varighed
    Nye afgange på vej
  • Pris fra
    Nye afgange på vej

Nordkap - Midnatssol og eventyr nord for Polarcirklen

Flyv med til Tromsø, og glæd dig til en uforglemmelig rejse med et væld af store oplevelser i det fantastiske Nordnorge. I løbet af rejsen bliver der rig mulighed for at opleve den forunderlige midnatssol, og dertil byder turen på et hav af skandinaviske højdepunkter såsom at stå ved Nordkap længst mord nord 300 meter over havets overflade. En helt særlig oplevelse, hvor den susende vind og den endeløse havudsigt ganske enkelt skal mærkes på egen krop.

Undervejs har vi også to overnatninger på den eventyrlige øgruppe Lofoten, hvor vi skal opleve charmerende Svolvær og den smukke, omkringliggende natur, ikke mindst på sejlturen ind i den berømte Trollfjord. Glæd dig også til at køre en flot togtur fra Narvik til Sverige, hvor vi besøger den interessante mineby Kiruna og hører historien om flytningen af en hel by, samt til at få muligheden for at opleve de flere tusinde år gamle helleristninger i Alta. Og så kan man ikke besøge denne del af verden uden også at komme omkring samerne, og vi hører naturligvis om historien, kulturen og samernes livsstil blandt rensdyr.

Alt dét og meget mere kan du se frem til, når vi tager dig med på eventyr i midnatssolens land.

Oplev midnatssolen

Sommertidens midnatssol betyder vitterligt, at solen ikke går ned og der er derfor lyst døgnet rundt. Lyset giver os en lethed som kommer os til gode på vores tur rundt i Norden. Midnatssolen er et naturfænomen, der optræder om sommeren i Norden. Jorden roterer omkring en akse, der i sommermånederne hælder mod solen og derfor går solen ikke ned i flere uger nord for den nordlige polarcirkel.

Glæd dig til

  • Sejlads i magiske Trollfjorden er inkluderet
  • Spændende besøg i jernmalmminen i Kiruna
  • 2 nætter på Lofoten og i Honningsvåg giver tid til fordybelse og refleksion
  • Middag i Nordkaphallen og god tid til at opleve Nordkapklippen 300 m over havet
  • I de norske samers fodspor – hør fortællinger og nyd en samisk frokost
  • Spektakulær togtur med Ofotbanen - nyd udsigten og det varierede landskab

Dagsprogram

  • Rejsen er ikke egnet for gangbesværede. Kontakt Gislev Rejser hvis du er tvivl, om du kan deltage på denne rejse.

    Programmet kan forekomme i en anden rækkefølge end beskrevet.

  • Dag 1: Dit nordiske eventyr starter

    Vi mødes med rejselederen i lufthavnen, hvorfra vi flyver med rutefly til Tromsø, med en enkelt mellemlanding i Oslo.

    Efter ankomst vil der være transfer til hotellet beliggende centralt i byen. Allerede her i Tromsø har du mulighed for at opleve den spektakulære midnatssol, hvor landskabet bliver svøbt i røde, gullige og orange farver.

    De lyse aftner inviterer til en gåtur langs kajen. Det er også muligt at tage Fjellheisen op, 421 m over havet, til toppen af Storsteinen. Herfra er der en smuk udsigt over området. Kabelbanen har om sommeren åben til kl. 01.00.

    Dit nordiske eventyr starter
  • Dag 2: Eventyrlige Lofoten – Et norsk eventyr

    Ad små veje og med sejlads følger vi den forrevne kyst med fjorde, vige og klippeformationer til Lofoten, den betagende øgruppe ud til Atlanterhavet.

    Indkvartering finder sted centralt i Svolvær. Med hele 2 overnatninger bliver der tid til både oplevelser og afslapning her på fantastiske Lofoten.

    Svolvær er kendt under navnet Lysets by og er især kendt for fiskeri. Lyset, fjeldene og havet har igennem tiderne lokket adskillige kunstnere til øen. Langs vandet vil man stadig støde på rorbuer, som var fiskernes overnatningssted.

    Bemærk fiskerkonen som står ved indsejlingen til Svolvær havn. Her står hun 4,5 meter høj og hilser fiskerne velkommen hjem, samtidig er hånden løftet til ly for vejret mens, hun spejder udover havet og håber at manden kommer hjem i god behold.

    Den varme Golfstrøm gør klimaet i Lofoten mildere end andre områder i verden, som er lige så langt nordpå som f.eks. Alaska og Grønland. Gennemsnitstemperaturen i juli er ca. 12 grader og også her kan du opleve den fantastiske midnatssol danse.

    Eventyrlige Lofoten – Et norsk eventyr
  • Dag 3: Ø-rundtur på Lofoten og sejlads i Trollfjorden

    Lofoten er en perlerække af små øer forbundet med broer, som bare skal opleves. Det er en verden af kontraster, og du fascineres hurtigt af mågeskrigene, de røde og okkergule træhuse eller rorbuerne bygget på træpæle, krydret med lugten af tjære og tørfisk. Naturen ændrer hele tiden karakter, og du overraskes af det ene smukke syn efter det andet.

    I den idylliske fiskerby Henningsvær, Lofotens Venedig, mærker du på tæt hold den helt specielle stemning der er i byen.

    Om eftermiddagen oplever du den smalle Trollfjord på en smuk sejlads, hvor bjergsiderne rejser sig højt. Nyd sejladsen og udsigten ombord på den komfortable hybridkatamara.

    Ø-rundtur på Lofoten og sejlads i Trollfjorden
  • Dag 4: Flot togtur - Kiruna, minebyen der synker

    Vi forlader Norge for en stund og sætter kursen mod Sverige. I Narvik stiger vi ombord på toget og tager Ofotbanen til Riksgränsen i Sverige. Den 43 km lange togtur tager os gennem et dramatisk, vildt og ubeboet landskab. Strækningen er en del af jernmalmsbanen og blev taget i brug i 1903 til transport af jernmalm fra de svenske miner i Kirunaområdet, og stadig i dag er Ofotbanen en vigtig godskorridor for hele Norden.

    Sidst på dagen ankommer vi til Kiruna. Fra bussen ses det gamle rådhustårn trone i centrum og det nye rådhus tage form. Kiruna har eksisteret i over 100 år grundet minen, hvilket er den største underjordiske jernmalmmine i verden.

    I dag er man ved at flytte byen og dens indbyggere ca. 3 kilometer mod øst. Byen blev grundlagt af Hjalmar Lundbohm og ligger 145 km nord for den arktiske cirkel. I byen kan man hver eneste dag, året rundt, høre rumlen under jorden fra minen der har gjort, at byen flere steder er sunket 10 meter.

    Flot togtur - Kiruna, minebyen der synker
  • Dag 5: Samernes land

    Dagen starter med et besøg i den største underjordiske jernmalmmine, et af Sveriges mest spændende besøg. Dette besøg varer ca. 3 timer, hvor vi med lokalguide bliver præsenteret for minen samt, hører hvordan det er muligt at flytte en by.

    Efterfølgende kører vi til Kautokeino, et af samernes bosteder i Norge. Samerne regnes som Norges urbefolkning, og selv om de i dag er bosat over hele landet, er det i Finnmarken de samiske traditioner er mest synlige.

    Karasjok og Kautokeino er de to mest betydningsfulde samiske bosteder i Norge, og her får du også de mest autentiske samiske oplevelser.

    Samernes land
  • Dag 6: Nordkap 71°10' 21”

    Mod Karasjok, der ligger i hjertet af Finnmarken midt i den vilde natur, som i dag er hovedstad for samerne i Nordnorge. Her byder vi på en samisk inspireret frokost med fortællinger om samisk kultur og livsstil.

    Vi besøger også De Samiske Samlinger, hvor vi vil blive præsenteret for den samiske historie. Herefter køres det sidste stræk op til rejsens absolutte højdepunkt, Nordkap.

    Denne aften venter der os en dejlig 3-retters middag i Nordkaphallen. Nyd den flotte udsigt ud over Nordkapklippen, som ligger 300 m over ishavets overflade.

    Vi har lagt vægt på, at du har god tid til at opleve den forunderlige midnatssol. Gå på opdagelse i Nordkaphallen, se den flotte film, de små udstillinger og køb evt. en souvenir med hjem som minde om din rejse til Nordkap.

    Nordkap 71°10' 21”
  • Dag 7: Fuglefjeldstur og Honningsvåg

    I dag kan du tage med vores rejseleder på fuglefjeldstur fra Gjesvær. Næstefter Nordkapklippen er fuglesafari den største Nordkapattraktion. Du får mulighed for at opleve enestående natur på en sejlads ud til de kendte fuglefjelde. Båden sejler fra Gjesvær til naturreservatet Gjesværstappan – 15 km vest for Nordkapklippen.

    Her er du allerede 10 minutter efter at båden har forladt kajen. Udflugten varer ca. 2 timer og fra båden kan du observere de fleste af Nordatlantens fuglearter, herunder søpapegøjer. Ombord på båden findes varme dragter du kan iføre dig, og undervejs har du mulighed for at købe en kop kaffe eller te. Gislevs rejseleder orienterer nærmere om turen. Tilmelding sker på rejsen.

    En afslappende dag i de friske norske omgivelser er absolut også anbefalelsesværdig. Besøg evt. isbaren i Honningsvåg og få en drink i et glas af is, besøg det interessante Nordkap-museum, eller nyd en tur ned på havnen, hvor Hurtigruten lægger til om formiddagen. Middag på hotellet.

    Det er bl.a. også i Honningsvåg, at man kan finde de kæmpestore kongekrabber. Vidste du, at kongekrabberne er en introduceret art i Norge? De første kongekrabber blev udsat ved Murmansk af den russiske forsker Yuri Orlav i 1961, angiveligt til det formål at skaffe mad til den russiske flåde.

    Fuglefjeldstur og Honningsvåg
  • Dag 8: Alta – Helleristningerne

    Vi kører sydpå til Finnmarkens største by Alta. Hold udkig efter de mange rensdyr, som bevæger sig frit i den flotte natur.

    I Alta besøger vi de interessante helleristninger og Alta museum. Se deres udstillinger, tag et kik i den fine butik, gå den flotte tur rundt på 1,2 km og se helleristningerne, der vidner om, at der for ca. 6000 år siden var bosættelser i området. De er derfor et vigtigt bevis på, at der var menneskelig aktivitet så højt mod nord og er derfor optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.
     
    Besøg evt. den flotte Nordlyskatedral, hvor den danske kunstner Peter Brandes bl.a. står bag den store alterfigur.
    Overnatning i Alta.

    Alta – Helleristningerne
  • Dag 9: Hjemrejse med fly fra Alta

    Retur til Danmark efter en magisk rundrejse nord for polarcirklen.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hoteller

    Nøje udvalgte hoteller med god beliggenhed.

    Ændring af hotel kan forekomme. Eventuelle ændringer vil blive til hotel af samme standard.

  • Bagage

    SAS: Det er tilladt at medbringe 1 stk. bagage pr. person, maks. vægt 23 kg samt 1 stk. håndbagage der maks. vejer 8 kg. Håndbagagens dimensioner må maksimum måle 55 cm x 40 cm x 23 cm.

    Norwegian:  Det er tilladt at medbringe 1 x 23 kg indtjekket bagage samt 10 kg håndbagage (Max 55 x 40 x 23cm).

  • Entréer

    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt. 

    Diverse entréer 2025 (vejledende priser)
    Fjellheisen t/r: NOK 495
    Alta museum: NOK 150
    Fuglefjeldstur: NOK 850
    Ishavskatedralen: NOK 80

  • Fysisk formåen

    Rejsen er ikke egnet for gangbesværede. Kontakt Gislev Rejser hvis du er tvivl, om du kan deltage på denne rejse.

  • Vejr og påklædning

    Klima
    Nordnorge deler breddegrader med Alaska, Grønland og Sibirien, men sammenlignet med disse områder har Nordnorge et noget mildere klima. For at finde ud af hvilket tøj du skal tage med på din ferie, anbefaler vi at du tjekker vejrudsigten inden afrejsen på:
    mit rejsevejr eller yr.no.

    I Nordnorge kan du opleve midnatssolen fra midten af maj til slutningen af juli. Vejret er varmest fra slutningen af juni til starten af august, hvor temperaturen kan nå op på ca. 20 grader.

    Påklædning
    Vejret kan være omskifteligt fra strålende sol til sågar en lille snebyge. Du behøver ikke overgardere dig med den udendørs påklædning, men let vind og vandtæt beklædning og gode sko anbefales. Støttestrømper til brug i bussen kan også anbefales.

    Ved Lofoten sejler vi med Brim, som er en hybridkatamaran, der viser os skønne Trollfjorden. På denne sejlads er det vigtigt at medbringe varmt tøj, dertil regntøj om nødvendigt

  • Rejseleder

    Du møder Gislevs dansktalende rejseleder i lufthavnen. Rejselederen er med på hele rejsen.

  • Drikkevand i Norden

    Du kan trygt drikke vandet fra hanen i Sverige, Finland og Norge.

  • Ud- og hjemrejse

    Billund Lufthavn

    Gældende for afrejserne 25. juni og 9. juli 2026
    Fra Billund Lufthavn via København til Tromsø med Norwegian på udrejsen. Hjemrejse med SAS fra Alta via Oslo til Billund

    Mødetid i Billund kl. 04.25

    Afrejse Billund kl. 06.25
    Ankomst København kl. 07.15
    Afrejse fra København kl. 08.50
    Ankomst Tromsø kl. 11.25

    Hjemrejse
    Afrejse Alta kl. 07.00
    Ankomst Oslo kl. 10.00
    Afrejse Oslo kl. 13.20
    Ankomst Billund kl. 14.30

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 3.700.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu