Jeg hedder Claus, men bliver kaldt Kenyaclaus. Det meste af mit voksenliv har jeg tilbragt i
Kenya efter at have rejst jorden rundt, boet i
USA og været rundrejseguide i rigtig mange lande. 1998 bosatte jeg mig i Kenya. De første år var jeg hovedsageligt safariguide i Kenya og Tanzania, herefter kom Uganda og Rwanda til og efter nogle år kom det sydlige Afrika for alvor på kortet - først Botswana og
Sydafrika, så Zimbabwe, Zambia og Namibia. Det er blevet til rigtig mange safarioplevelser i rigtig mange safarilande i Afrika og et hav af forskellige safariparker.
Som safariguide har jeg på et travlt safariår omkring 200 dage sammen med safarigæster på Afrikas sletter. Det er ikke det værste arbejde - hvis nogen tror at man kan blive træt af sådan et arbejde efter 20 år, så er svaret “NEJ” - Afrika og sletterne er blevet mit liv.
Når tanken har strejfet om jeg måske skal prøve noget andet i livet, så bliver jeg ramt en total angst - Tænk nu hvis det er min sidste safari! Mere skal der ikke til. Jeg elsker at være på safari og kan ikke forestille mig at jeg nogensinde skal undvære det - og det er alle former for safari. Jeg er egentlig ikke så kræsen om det er det helt dyre, en standardsafari eller det er camping. Det er ikke det der gør noget for mig. Før jeg kom til Afrika var en af de ting jeg brugte rigtigt meget tid på, at rejse jorden rundt for at se dyrene i deres naturlige omgivelser. Jeg kunne sagtens bruge 4 dage i en bil for at se en bestemt antilope, der fandtes netop ét sted. Det har altid være en stor glæde for mig at opsøge de specielle ting, men selvfølgelig kun noget jeg gør når jeg er alene eller sammen med andre der vil det samme.
Det er klart at en god safariguide holder meget af dyrelivet og naturen - og har den nødvendige respekt. For mig er det vigtigt at vi opfører os med omtanke når vi bevæger os rundt blandt dyrene på vores safariture. En ting er at sikre at oplevelsen er lige så god om 20 år, som i dag, og som jeg synes den var for 20 år siden, MEN VI får også en langt bedre oplevelse, når vi lader dyrene gør deres og blot er tilskuere. Jeg har mange eksempler på hvordan vi når motoren slukkes og med en lille smule tålmodighed får oplevelser som ingen andre. Det er de oplevelser, der holder ild i lejrbålet om aftenen.
Udover at holde af naturen, så kan jeg lide at være sammen med mennesker. Det er en fantastisk glæde at opleve gæster på deres første safari. Det er altid specielle gæster, der kommer på safari - de er altid glade og interesserede, og spørger om det her ikke har været den bedste tur, om vi ikke har haft den bedste chauffør og om jeg ikke er den bedste guide - og jo selvfølgelig. Det gør mig rigtig glad at give den slags oplevelser - og jeg ved hvordan de alle er blevet “ramt” af Afrika. Ikke alle har mulighed for at komme igen, men jeg ved at det har været en oplevelse for livet og hvis de kan, så kommer de tilbage - ofte til Kenya, men der er også andre eventyr i Afrika.
Mange har en speciel tekst eller citat de godt kan lide. Med lidt kærlighed til Afrika finder mange noget hos Ernest Hemingways, Karen Blixen, Kuki Gallmann eller Nelson Mandela - jeg har én som jeg rigtig godt kan lide - blandt andet fordi det tog mig sindsygt lang tid at forstå den. Det er Karen Blixen, der i en af hendes tekster skriver “Kun den der lever frit, kan dø….”, som i min fortolkning passer rigtig godt til mig.
Jeg er Fynbo, udlært farvehandler og jeg er ikke stukket af hjemmefra fordi jeg havde en dårlig barndorm, tværtimod - jeg har bare altid haft eventyrlyst i kroppen. Som gammel spejder har jeg stadig det der drev mig dengang. Det var bare på en lidt anden måde.
