Skip to main content

Busrejse til Putten

-
Millioner af farvestrålende blomster byder velkommen

Holland i blomst - Putten

I det sydvestlige Holland ligger den hyggelige by Putten, som er vores base på denne forårstur til blomsterrige Holland. Herfra skal vi bl.a. opleve den imponerende blomsterauktion i Alsmeer og nyde den hyggelige kanalby Amsterdam. Vi skal naturligvis også besøge den uforglemmelige blomsterpark Keukenhof, der hvert år byder på nye farvestrålende blomsterudsmykninger samt besøge et hollandsk osteri og naturligvis smage de nok så berømte oste. Vi bor på hotel midt i charmerende Putten og nær Amsterdam.

Putten

Putten er en mellemstor by i regionen Gelderland med ca. 20.000 indbyggere. I byen finder man en række butikker og restauranter. Putten spillede under 2. Verdenskrig en vigtig rolle, og ved byens kirke finder man et krigsmonument for de faldne soldater.

Se film fra Keukenhof

Hotel

  • Hof van Putten

    Hotel Hof Van Putten ligger i den hyggelige by Putten, ca. 50 km nordøst for Amsterdam. Hotellet er centralt placeret med butikker og grønne områder i umiddelbar nærhed. Hotellet råder over restaurant, bar, elevator i hovedbygning og wellness-afdeling bl.a. med sauna og solarium. Hotellet har 113 forskelligt indrettede værelser beliggende i 3 forskellige bygninger. Værelserne er indrettet med bad og toilet, telefon, safeboks, Wi-Fi og TV. Forplejningen er med buffet om morgenen og 3-retters menu eller buffet om aftenen.

    ReceptionJa
    InternetJa
    RestaurantJa
    TvJa
    ElevatorJa
    SafeboksJa
    AndetHårtørrer
    SolariumJa
    BarJa

Dagsprogram og udflugter

  • Udrejse

    Morgenkomplet i Hedensted, frokost i Neumünster og ankomst til Putten først på aftenen.

  • Blomsterauktion – Osteri – Putten: Halvdagstur

    Vi begynder tidligt på dagen med et besøg på verdens største blomsterauktion i Aalsmeer. Flere millioner blomster passerer hver dag gennem disse enorme auktionshaller.

    Efterfølgende skal vi opleve et typisk hollandsk landbrug, hvor vi kommer tæt på køerne og staldene og ser produktion af ost samt håndværket at fremstille træsko. Der bliver mulighed for smagsprøver og for at købe ost. Efter besøget kører vi retur til Putten og får tid til at udforske den hyggelige by.

    Halvdagstur
  • Amsterdam – Nordeuropas Venedig: Heldagstur

    I dag går turen til den smukke og spændende by Amsterdam, ”Nordeuropas Venedig”. Her er skønne, gamle huse og over 400 broer, der binder byens 70 øer sammen. På byrundturen i bus og til fods ser vi Rijksmuseet, kongeslottet, talrige typiske gavlhuse samt mange andre seværdigheder.

    Desuden bliver der tid til en spændende kanalrundfart og til at stifte bekendtskab med mange andre attraktioner. Rejselederen vil være behjælpelig med forslag og vejvisning.

    Hjemkørsel fra Amsterdam via den 30 km. lange Markerwaarddijk over Ijssel-søen.

    Grundet skærpet regler for guidning i Amsterdam er det nu ikke tilladt at vise/guide grupper rundt i byens centrum og særligt markerede områder.

    Heldagstur
  • Neues Waterweg – Keukenhof: Heldagstur

    Dagens første besøg er ved verdens mest unikke stormflodssikringsanlæg vest for Rotterdam. På begge sider af Neues Waterweg har man bygget et kolossalt betonfundament med en stålarm på 238 meter. Ved stormflodsvarsel køres to stålarme mod hinanden og lukker mod Nordsøen.

    Vi fortsætter herefter nordpå til verdens største blomsterpark Keukenhof. Der bliver tid til at nyde det pragtfulde farveorgie med tusindvis af tulipaner og andre forårsblomster samt lejlighed til at købe blomsterløg.

    Heldagstur
  • Hjemrejse

    Indkøbspause ved Otto Duborg og frokostbuffet i Rødekro.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på turen til Putten?

    Entréer udgør: Keukenhof ca. EUR 20. Amsterdam kanalrundfart ca. EUR 12. Osteri ca. EUR 8. Blomsterauktion ca. EUR 8.

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

  • Hvilken valuta bruger man i Holland?

    I Holland bruger man Euro (EUR).

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu