Skip to main content

Busrejse til Paris

-
En perlerække af verdensberømte seværdigheder

Paris – Byernes by

Paris kaldes med rette “Byernes By”. På begge sider af Seinen ligger verdensberømte seværdigheder så langt øjet rækker, og på denne rejse skal vi stifte bekendtskab med de allerstørste seværdigheder. Glæd dig til at opleve Eiffeltårnet, Notre Dame, kunstmuseet Louvre, hvor Mona Lisa hænger til skue, både den gamle og den nye Triumfbue og meget mere.

Glæd dig også til at opleve den helt specielle, franske storbystemning på byens mange velbesøgte fortovscaféer. Om aftenen mærker vi byens puls, når vi spiser ude på gode lokale restauranter, hvor der er fokus på maden. Hvor mange gange man end besøger Paris, er ét sikkert – man bliver aldrig færdig med at opleve “Byernes By”.

Vores Paris- eksperter har udvalgt spændende restauranter, hvor vi hver aften i Paris får en ny smagsoplevelse. På flere af restauranterne kan vi både nyde maden og flotte udsigter til nogle af Paris’ største seværdigheder.

Smag på Paris

Montmartre - Toppen af Paris

På stemningsfulde Montmarte nyder vi en god middag på en vaskeægte pariserrestaurant med højt til loftet og som tydeligt er inspireret af det omkringværende kunstnermiljø.

Brasserie

Brasserie er det franske ord for ”bryggeri”. Her er stemningen uformel og afslappet og maden enkel, men velsmagende. Det er her de lokale parisere spiser og nyder et godt glas. Vi får serveret en god middag og kan nyde den gode stemning.

Latinerkvarteret - med udsigt til Notre Dame

I hjertet af Latinerkvarteret nyder vi en god middag med en enestående udsigt til den flotte Notre Dame domkirke, som ligger kun et stenkast fra restauranten.

And fra Sydvestfrankrig på Chez Papa

På en hyggelig restaurant ved De Store Boulevarder nyder vi en middag, hvor hovedingrediensen er and. Restauranten får kvalitetsråvarerne leveret direkte fra mindre opdrættere i området Le Gers, hvor den 4. musketer d’Artagnan kommer fra.

Hoteller

  • Benyttes på afrejse 13/8

    Hotel Apolonia Paris Montmartre

    Hotel Apolonia Paris Montmartre ligger blot ti minutters gang fra Sacré-Coeur og Place du Tertre. Hotellet ligger blandt de livlige gader i Butte Montmartre og der er gode muligheder for offentlig transport lige udenfor hotellet. På hotellet finder du døgnåben reception, elevator, terrasse, café og snackbar og meget mere. Alle værelser er udstyret med eget badeværelse med toilet og bad, hårtørrer, skabe og tv.

    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    SafeboksJa
    SolterrasseJa
    TvJa
  • Hotel Paix Republique

    Hotel Paix Republique er et ægte pariserhotel med den helt rigtige beliggenhed ved Republikpladsen i hjertet af Paris. Lige uden for døren finder man metrostationen, Republique, hvorfra man på kort tid kan komme rundt til Paris’ mange seværdigheder. Hotellet råder over reception restaurant, bar, elevator og gratis Wi-Fi. Alle værelser er udstyret med bad og toilet, hårtørrer, TV, telefon, minibar, safeboks samt gratis Wi-Fi. Under opholdet serveres der fransk morgenmad.

    ReceptionJa
    InternetGratis Wi-Fi
    Restaurant(morgenmad)
    TvJa
    ElevatorJa
    MinibarJa
    SafeboksJa
    AndetHårtørrer
    BarJa

Dagsprogram og udflugter

  • Udrejse: Dag 1 og 2

    Morgenkomplet i Hedensted og frokost i Neumünster. Turen fortsætter forbi Hamburg, ind i Ruhr-distriktet og derefter ankommer vi til vores overnatningshotel ved Krefeld. Næste dag passerer vi Liège i Belgien og ankommer til Paris midt på eftermiddagen.

  • Introduktion til metroen – Latinerkvarteret

    Vi lærer byens hurtige og nemme transportmiddel at kende på en tur til Paris’ mest elskede kvarter, Latinerkvarteret. Derefter går turen til Tour Montparnasse, hvor man har den flotteste udsigt over Paris og det oplyste Eiffeltårn.

  • Byrundtur i Paris: Heldagsudflugt

    I dag præsenteres vi for både kendte og mindre kendte seværdigheder på begge sider af Seinen. Vi ser bl.a. Madeleine-kirken, Concorde-pladsen, Louvre, Napoleons Triumfbue med den ukendte soldats grav og Champs-Elysées. Fra Trocadéro-pladsen oplever vi den fantastiske udsigt over Seinen og Eiffeltårnet. Midt på dagen gør vi stop ved Latinerkvarteret og spadserer til den berømte Notre Dame-katedral, der ligger på den lille ø Cité i Seinen. Til frokost anbefaler vi et af de mange hyggelige spisesteder i Latinerkvarteret. Som afslutning passerer vi den nye Operabygning ved Bastille-pladsen.

    Heldagsudflugt
  • Versailles – Den nye Triumfbue: Halvdagsudflugt

    Vi besøger den franske Ludvig XIV’s prægtige slot Versailles med den imponerende smukke spejlsal, hvor Versaillestraktaten blev underskrevet. Slottet dannede fra 1600-tallet og frem til den franske revolution rammen om fransk hofliv.

    Turen går videre til den moderne bydel La Défense. Vi kører en sightseeingtur forbi den nye Triumfbue, der er tegnet af den danske arkitekt J.O. von Spreckelsen, forbi Cnit-muslingeskallen fra 1958 og Les 4 Temps, et af Europas største indkøbscentre.

    Entré til slottet koster DKK 150 og skal bestilles ved tilmelding

    Halvdagsudflugt
  • Aftensejltur på Seinen: Aftenudflugt

    Vi tager på en panoramasejltur på Seinen, hvor vi passerer alle de smukt oplyste seværdigheder og nyder en rundtur i det smukt aftenbelyste Paris.

    Aftenudflugt
  • Cabaret – Moulin Rouge

    Der er mulighed for aftenbesøg på den berømte varieté Moulin Rouge, kendt for sin moderne udgave af ægte franske cancan-dans, som vi som tilskuer kommer til at opleve på helt nær hold. Det er et storslået show.

  • Montmartre

    Med rejselederen bliver der mulighed for at besøge Paris’ ”intime kvarter” Montmartre, hvor vi skal opleve den smukke Sacre Coeur-kirke og den atmosfærefyldte Place du Tertre, hvor kunstmalerne holder til

  • Hjemrejse: Dag 6 og 7

    Vi besøger undervejs diamant- og søfartsbyen Antwerpen, hvor vi skal opleve en af Europas største havne. Vi forlader Antwerpen midt på eftermiddagen og kører videre til overnatning i Holland. Sidste dag indkøbspause ved Otto Duborg og frokostbuffet i Hellevad.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvad skal jeg beregne i entré i Paris?

    Entréer udgør ca. EUR 60. Moulin Rouge (inkl. champagne) ca. EUR 130.

     

  • Hvordan er vejret i Paris?

    Paris (gns.): maj – september 16° - 24°.

  • Hvilken valuta bruger man i Frankrig?

    I Frankrig bruger man Euro (EUR).

  • Hvor kan jeg stige på bussen?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål.

    Se vores opsamlingsruter

  • Gratis langtidsparkering

    Der er gratis langtidsparkering ved NILLES garageanlæg i Dybvad og i Vinding ved Vejle. Desuden forefindes offentlige parkeringspladser i f.eks. Haverslev.

    Gratis langstidsparkering Dybvad:


    Gratis langstidsparkering Haverslev:

    Gratis langtidsparkering Vejle/Vinding:

  • hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu