Skip to main content

Rejse til Normandiet, 9 dage

-
En perlerække af smukke oplevelser fra start til slut

Normandiet

Flot rundrejse til Normandiets smukke landskaber, charmerende byer og indbydende klinter. Hele området er fyldt med spændende oplevelser og velsmagende Calvados.
Hver dag byder på nye højdepunkter og smukke køreture. På den bevægende udflugt til Invasionskysten mærker du virkelig historiens vingesus.
Gislevs danske erfarne rejseleder er med hele vejen til at fortælle alt om de mange historiske steder, vi besøger.

Gislev Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.

Glæd dig til

  • Monets smukke have er inkluderet i rejsens pris
  • Den gamle vikingehovedstad Rouen og maleriske Honfleur
  • Inklusiv besøg hos Calvadosproducent
  • Bevægende heldagsudflugt til Invasionskysten
  • Imponerende Mont Saint Michel og den berømte Pegasus Bro
  • Grand Place i Bruxelles og maleriske Amiens
  • Populær rejse, navngivne hoteller og erfaren dansk rejseleder

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • Morgenkomplet på udrejsen
  • Frokostpakke på udrejsen
  • Overnatning i Holland på ud- og hjemrejse
  • 2 overnatninger Rouen
  • 2 overnatninger i Saint-Malo
  • 2 overnatninger i Caen
  • 5 x middag (egen hånd dag 3, 5 og 7)
  • Entré til Monets Have
  • Calvadossmagning
  • Entré til museet ved Pegasusbroen
  • Udflugter jf. program
  • Dansk rejseleder
  • Entréer er eksklusive med mindre andet er nævnt

Hoteller

  • Dag 2-4

    Ibis Styles Rouen Cathedrale

    Mindre men funktionelle værelser med bad, toilet. Hotellet ligger nær gågader og Notre Dame katedralen.

    AndetHårtørrer
    InternetJa
    TvJa
  • Dag 4-6

    Hôtel de France et de Chateaubriand/ Hôtel De la Cité

    Søsterhoteller, som begge er beliggende i centrum af Saint Malos gamle bydel lige ved siden af den imponerende bymur.

    AndetHårtørrer, lounge, kaffebar
    ElevatorJa
    InternetJa
    RestaurantJa
    TvJa
  • Dag 6-8

    Ibis Styles Caen Centre Gare Hotel

    Hotellet er beliggende i gåafstand til Caen centrum.

    AndetAircondition, hårtørrer
    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    SafeboksJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Dag 1-2: Udrejse, Bruxelles og vikingernes Rouen

    Gennem Tyskland til overnatning i Holland.

    Næste dag kører vi til vidunderlige Grand Place i Bruxelles, hvor der bliver tid til et kort stop.

    Herefter fortsætter vi ind i Frankrig til to overnatninger på centralt hotel i vikingernes gamle hovedstad Rouen.

    Første aften spiser vi sammen på lokal restaurant, og anden aften har du mulighed for selv at afprøve det franske køkken.

    Måltider inkluderet første aften: Middag.
    Måltider inkluderet anden aften: Morgenmad og middag.

    Udrejse, Bruxelles og vikingernes Rouen
  • Dag 3: Rouen, Monets have og panoramatur langs Seinen

    Om formiddagen tager rejselederen dig med på rundtur til fods i Rouen med den imponerende gotiske katedral og torvet, hvor Jeanne d’Arc blev brændt på bålet.

    Vi kommer også gennem Rouens smalle hyggelige stræder og passerer det astronomiske ur fra 1400 tallet.

    Over middag tager vi på flot udflugt til Monets smukke have i Giverny. Haven er et smukt blomsterflor og naturligvis ser du også hans karakteristiske bro. En del af besøget er hans hus, hvor et par af hans malerier er udstillet, og du kan se, hvordan han levede.

    På vej retur til Rouen kører vi en panoramatur langs den flotteste del af Seinen.

    Entré til Monets Have er inkluderet i rejsens pris.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

    Rouen, Monets have og panoramatur langs Seinen
  • Dag 4: Kridtklinter ved Etretat, Honfleur, og Saint-Malo

    Vi forlader Rouen og kører gennem de normanniske landskaber med de mange danske stednavne fra vikingetiden til den populære kystby Etretat med de smukke kalkstensklipper og den flotte udsigt.

    Herfra over den imponerende bro Pont Normandie til frokoststop i Honfleur – en af de kønneste havnebyer i Normandiet.

    Undervejs bliver der også tid til et besøg hos producent af Calvados, hvor vi får en rundvisning og smager på den lokale æblebrændevin, inden vi kører videre til middelalderbyen Saint-Malo hvis enestående gamle bydel er omgivet af en vældig forsvarsmur.

    Du bor centralt inden for middelalderbymurene de næste 2 nætter. Første aften spiser vi sammen på hotellet, og næste aften har du mulighed for selv at afprøve det lokale køkken. Rejselederen hjælper gerne med forslag.

    Besøg ved producent af Calvados er inkluderet i rejsens pris.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og aftensmad.

    Kridtklinter ved Etretat, Honfleur, og Saint-Malo
  • Dag 5: Middelalderbyen Dinan og afslapning i Saint-Malo

    Halvdagsudflugt til Dinan - en perle af en by beliggende ved Rance floden og en af Frankrigs bedst bevarede middelalderbyer med en charmerende labyrint af små gader og pladser flankeret af smukke velholdte bindingsværkshuse.

    Rejselederen viser rundt, og du får tid på egen hånd til at gå på opdagelse. Retur i Saint-Malo får du resten af dagen til egne oplevelser.

    Der er mange skønne restauranter i Saint-Malo, og denne aften har du mulighed for at afprøve det franske køkken.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

    Middelalderbyen Dinan og afslapning i Saint-Malo
  • Dag 6: Klosterøen Mont-Saint-Michel og Bayeux samt Pegasusbroen

    Vi forlader Saint-Malo og kører med passende pauser til Mont-Saint-Michel, hvis skønhed toner frem på lang afstand. Mulighed for at gå eller køre med shuttlebus ud til øen med de hyggelige snævre middelaldergyder og det imponerende kloster på toppen. Der bliver god tid til at udforske øen og nyde udsigten ud over hele bugten.

    Turen fortsætter til Bayeux, hvor du mødes af en imponerende katedral og et hyggeligt centrum. Rejselederen viser rundt, efter en passende pause i den smukke by Bayeux, tager vi hul på besøget på invasionskysten, når vi besøger den berømte Pegasus bro. Her opnåede de allierede luftlandetropper en af D-dagens få successer ved erobringen af tre vigtige broer. Her besøger vi det lokale museum, inden vi kører til vort hotel i Caen.

    Første aften spiser vi sammen på lokal restaurant, og anden aften har du mulighed for at afprøve det lokale køkken. Rejselederen hjælper gerne med forslag.

    Entré til museet ved Pegasus-broen er inkluderet.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Klosterøen Mont-Saint-Michel og Bayeux samt Pegasusbroen
  • Dag 7: Bevægende heldagsudflugt til Invasionskysten

    Flot og interessant heldagsudflugttil kysten, hvor de allierede indledte landgangen den 6. juni 1944 under kodenavnet "Operation Neptune".

    Ved den 33 meter høje klippe, Pointe du Hoc, ser vi resterne af den stærke tyske kanonbefæstning. Videre til Utah Beach med mindesmærket for de ca. 800 danske søfolk, der deltog under allieret flag. Vi besøger også landsbyen Sainte-Mère-Église, hvor amerikanske faldskærmstropper var så uheldige at lande på torvet.

    Ved Omaha Beach besøger vi krigsgravene for de amerikanske soldater, hvor 9387 marmorkors i lige rækker peger mod havet. Ved Arromanches ses resterne af den kæmpemæssige, kunstige havn “Mulburry B”- bygget i England og slæbt over kanalen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

    Bevægende heldagsudflugt til Invasionskysten
  • Dag 8-9: Amiens og 1. verdenskrigs slagmarker

    Vi kører nordpå til pause i den maleriske katedralby Amiens, der huser en af Frankrigs mest ærefrygtindgydende katedraler. Herfra fortsætter vi videre gennem 1. verdenskrigs slagmarker til sidste overnatning i Holland.

    På rejsens sidste dag ankommer vi til Danmark først på aftenen.

    Måltider inkluderet dag 8: Morgenmad og middag.
    Måltider inkluderet dag 9: Morgenmad.

    Amiens og 1. verdenskrigs slagmarker

Afgange- og ankomsttider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Frederikshavn Frederikshavn, Busterminal, Kragholmen ved Rema 1000 03:25 00:40
Hjørring Hjørring, A-Z, A.F. Heidemanns Vej, P-plads 03:30 00:35
Dybvad NILLES, Falkevej 25, Dybvad 03:45 00:15
Brønderslev Brønderslev Banegård 03:55 00:10
Bouet Bouet, Kvickly, P-plads 04:20 23:45
Aalborg Aalborg, frakørsel 26, Universitetsboulevarden, Pendlerplads 04:35 23:25
Haverslev Haverslev, Industriparken 2, Circle K 04:55 23:00
Hobro Hobro, frakørsel 35, Skivevej, P-plads, Hobro V 05:10 22:45
Svendborg Klosterplads overfor banegården 05:10 22:35
Randers Randers, Viborgvej 141, ved ny Pendlerplads 05:25 22:25
Ringe Afk.13 ved OK-tanken Lombjergevej 05:35 22:00
Gislev Ørbækvej 12 05:50 21:45
Aarhus Århus, Bilka Tilst, Agerøvej 7, P-plads 05:55 21:50
Nyborg Nyborg station, ved Turistbusholdepladsen, Banegårdsallléen P 06:15 21:25
Skanderborg Skanderborg Banegård, Busstop, vest for stationen 06:25 21:20
Horsens Horsens, frakørsel 56A, Bøgehøjvej, Samkørselsplads Horsens V 06:40 20:55
Odense Odense Syd ved letbanen Søndre Hospitalsvej 06:40 21:00
Middelfart Afk. 58B, p-plads ved store toilet 07:10 20:30
Vejle Vejle, Vinding Friis Hansensvej 12 07:10 20:25
Kolding Kolding, P-plads overfor Godset, Nordkajen 07:35 20:05
Den Gamle Grænse Kro Den gamle Grænsekro P 07:55 19:40
Aabenraa Aabenraa/Rødekro, frakørsel 70, Kometvej, Shell 09:15 19:10
Padborg Padborg, Lejrvejen 12, OK 09:40 17:45

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
28/3-20269 dageNormandiet 9 dageMere end 8Kr. 9.699Bestil
11/4-20269 dageNormandiet 9 dageMere end 8Kr. 9.699Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Tillæg

    Enkeltværelse: Kr. 3.300.
    Afbestillingsforsikring: 7% af rejsens pris. 

  • Bemærk

    Det er en god idé at medbringe en kikkert til invasionskysten. 

    Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da en stor del af udflugterne foregår til fods.

    En lille overnatningstaske kan anbefales til første og sidste overnatning.

  • Entréer

    Følgende entréer er inkluderet:

    • Monets Have
    • Museet ved Pegasus-broen
    • Calvadossmagning


    Yderligere entréer er eksklusive, med mindre andet er nævnt. Beregn ca. € 40.

  • Hvilken valuta bruger man i Frankrig?

    I Frankrig bruger man Euro (EUR).

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

  • Hvad er en samarbejdsrejse?

    Samarbejdsrejser er rejser, vi  har udviklet sammen med vores søsterselskab Gislev Rejser. På disse rejser møder du enten en rejseleder fra NILLES eller fra Gislev Rejser. Som altid garanterer vi en rejse, hvor service, dygtige rejseledere, gode hoteller og spændende udflugter er i højsædet. I Gislev Rejser er de nemlig mindst lige så dedikerede til den gode rejseoplevelse, som vi er hos NILLES. Og alle vores samarbejdsrejser er således skabt med det formål at give dig flere valgmuligheder, større udvalg og en rejseoplevelse, der er fuldt på højde med det, du kender fra vores almindelige rejser.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu