Skip to main content

Rejse til Færøerne

-
Dejlige, uspolerede øer – en fryd for den rejsende

Færøerne

Oplevelsesrig rejse til Færøerne med 5 middage og 3 frokoster. Du kommer vidt omkring på denne rejse og oplever undervejs den forunderlige natur, som er så karakteristisk for Færøerne. Får spottes ved hvert et lille græsstrå, fuglelivet er rigt og varieret og vi har spækket rejsen med færøske kulturoplevelser. Med 30 års erfaring ved vi, hvad der bør opleves.

Gislev glæder sig til at byde velkommen til en ø-gruppe med stejle skrænter, et prægtigt, isskabt landsskab, over 1.000 km kyst, et velbevaret lokalsamfund, et venligt folk som både taler færøsk og dansk samt en række oplevelser lidt udover det sædvanlige.

Du har f.eks. mulighed for at tilkøbe en F'ljód, som er en stuekoncert. En koncert med færøske musikere og sangere, afholdt i hyggelige omgivelser i et færøsk hjem. Et koncept der blev startet op for nogle år siden, og som færinge og gæster på øerne i dén grad har taget til sig.

Glæd dig allerede nu til mødet med vores færøske landsmænd.

Hvis du bestiller denne rejse minimum 90 dage før afrejse, kan du parkere gratis i Aalborg Lufthavn. Tilbuddet gælder rejser med afgang fra og med 1. april 2026. Læs mere om servicen under praktiske oplysninger.

Forkøbsrabat kr. 500. Rabatten gælder ved bestilling til og med 15.01.2026.

Gislev Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.

Glæd dig til

  • Bo med enestående panoramaudsigt over Tórshavn og havet
  • Middag på den over 1000 år gamle Kongsbondegård i Kirkjubøur med drikkevarer ad libitum
  • Spektakulær udsigt til vandfaldet i Gásadalur samt klippeformationen Kæmpen og Kællingen
  • Oplev en F'ljód. Privatkoncert i et færøsk hjem, med fin og intim stemning
  • Se vidunderlig natur, bygder, kirker og hør mere om den færørske historie
  • Fly til Færøerne både fra Billund, Aalborg og København

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly fra Danmark - Færøerne tur/retur
  • Håndbagage og indtjekket bagage
  • Transfer fra/til lufthavnen
  • 7 x overnatning på Færøerne
  • 7 x morgenmad
  • 5 x middag på hotellet
  • 3 x frokost (dag 3, 4, og 6)
  • Byrundtur i Tórshavn inkl. Nordens Hus
  • Udflugt til Sandoy inkl. kulturhistorisk fortælling
  • Middag på Kongsbondegården med drikkevarer ad libitum (dag 3)
  • Udflugt til bygden Saksun og Kongsgården Dúvugardar
  • Gjógv og klippeformationerne Kæmpen og Kællingen
  • Udflugt med besøg i Fårehuset i Nes og i Blasastova
  • Lokale guider, fortællere og dansk rejseleder
  • Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

Hotel

  • Dag 1-8

    Hotel Føroyar

    Hotellet er beliggende lidt udenfor Tórshavn ved fjeldvejen. Bygningen regnes blandt de smukkeste bygninger i hovedstaden. Fra hotellet har man en fantastisk udsigt over havet, byen og naturen.
    De lyse og rummelige værelser har badekar, radio, telefon, satellit-tv, Wi-Fi, hårtørrer, strygefaciliteter samt mulighed for at lave kaffe og te.

    Hotellet har skøn Spa afdeling med opvarmede pools, saunaer og meget mere (mod betaling).

    Alle værelser er med udsigt, og når du er afsted på vores solorejse til færøerne, så bor du på enkeltværelse uden at betale tillæg.

    BarJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    TvJa
    Swimmingpoolmod betaling

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i en anden rækkefølge end beskrevet.

  • Dag 1: Ankomst til smukke Færøerne

    Afgang fra Danmark og med direkte fly til Færøerne. Efter en flot indflyvning lander vi i Vágar lufthavn.

    Fra lufthavnen kører vil til Gásadalur. Den lille bygd var indtil 2006 helt isoleret fra resten af Færøerne. Den eneste mulighed for at komme hertil var med helikopter eller ved at gå de 4 km ind over fjeldet.

    I 2006 åbnede den 1700 meter lange tunnel, der pludselig forbandt Gásadalur med omverdenen. Dette til stor glæde for os alle som nu har mulighed for at køre til bygden og se det smukke vandfald Múlafossur. En kort spadseretur fører til en flot udsigt mod det 30 meter høje vandfald, der kaster sig ud over den lodrette fjeldside. (Ved sen ankomst til Færøerne, besøges Gásadalur på dag 8 isf. dag 1).

    Vi nyder udsigten, inden vi fortsætter til charmerende Tórshavn og Hotel Føroyar for indkvartering. Glæd dig, der er flot udsigt ud over Tórshavn og Atlanterhavet. Her bor vi alle nætter på Færøerne.

    Forplejning inkluderet denne dag: Middag på hotellet.

  • Dag 2: Nordens hus og byrundtur i Tórshavn

    Efter morgenmad besøger vi Nordens Hus i Tórshavn. Færøernes største kulturhus, der er en arkitektonisk perle, danner ramme om mange kulturelle arrangementer inden for musik, film, kunst og teater.

    Spændende besøg i Nordens Hus, hvor hele Norden er tænkt ind i arkitekturen. Gulvet er af norsk granit, træpanelerne er fra de svenske skove, møblerne er fra Finland og glasfacaderne er fra Danmark. Oven på det islandske tag gror det Færøske græs. Udsigten fra kulturhuset mod Torshavn og Atlanterhavet er intet mindre end storslået.

    Efter besøget i Nordens Hus skal vi opleve Torshavn, der kalder sig selv for Verdens mindste hovedstad. Byens historie går mere end 1.000 år tilbage, hvor vikingerne valgte, netop denne centrale placering, til deres Tingsted (parlament). Selv i dag kan vi føle os sat hundredvis af år tilbage i tiden, når vi spadserer rundt i de smalle, brostensbelagte stræder i Tinganes. Her er de sorttjærede huse med hvidsprossede vinduer og græs på taget bevaret. Færøernes hovedstad er bare charmerende.

    Efterfølgende vil der være tid på egen hånd til at gå på opdagelse i byen samt nyde en god frokost.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

    Nordens hus og byrundtur i Tórshavn
  • Dag 3: Sandoy og Strikkestenen. Middag inkl. drikkevarer hos Kongsbonden

    Vi kører i den helt nye tunnel, Sandoyartunnilin under havet til øen Sandoy, syd for Tórshavn. Her skal vi skal stifte bekendtskab med nogle af de stolte kulturtraditioner på Færøerne. Vi hører om livet i de små bygder i gamle dage og måske lidt om de flotte færøske nationaldragter. Det hele krydres med en let færøsk frokost med lokale delikatesser, og vi slutter af med kaffe, te og hjemmebag.

    På vej til Sandur tager vi en kort gåtur til Strikkestenen, som refererer til sagnet om en blind jættekvinde, der kværnede guld. Guldet blev stjålet og kvindens søster tog jagten efter tyven. Det er sporene efter forfølgelsen, som endnu kan ses i den store sten, som er beklædt med strikkede motiver i færøsk uld fra sagnet.

    Herefter kører vi tilbage til Streymoy, hvor vi skal nyde en dejlig aften i Kirkjubøur. Her byder Kongsbonden velkommen, og i kirken fortæller han mere om Kongsbønder, kirker og livet som Kongsbonde. Siden bænkes du i den 1000 år gamle sal/stue på Kongsgården, hvor vi spiser middag.

    Aftenen sluttes af med kaffe og avec i de hyggelige små stuer, mens familien rumsterer i det store køkken ude bagved. En virkelig unik oplevelse at være på besøg hos denne meget autentiske, færøske kongsbondefamilie. Mange konger og dronninger fra de europæiske kongehuse har også besøgt Kongsbonden, sidst var det den norske dronning.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag med drikkevarer.

    Sandoy og Strikkestenen. Middag inkl. drikkevarer hos Kongsbonden
  • Dag 4: På opdagelse i de isolerede bygder

    Efter morgenmaden kører vi nordvest på til Saksun, en lille bygd som bl.a. blev benyttet under optagelserne til Malmros’ film, Barbara. I den lille bygd ser vi kirken udefra samt den gamle kongsgård, Dúvugardar. Begge ligger med smuk udsigt over fjorden, eller lagunen, som den blev til efter en kraftig storm blokerede fjordmundingen med sand.

    Vejen ud til Saksun er ensporet med mødesteder undervejs. En bemærkelsesværdig å flyder langs vejen. Det bemærkelsesværdige er, at den midtvejs skifter retning og flyder baglæns.

    Herfra kører vi videre til naboøen Eysturoy og nordpå langs Sundini-fjorden og passerer bygden Eidi. Her drejer vi ind over fjeldet hvorfra der er en storslået udsigt til klippeformationen Kæmpen og Kællingen.

    Vi fortsætter over fjeldet og passerer Færøernes højeste bjerg: Slættaratindur på 882 m. Mens vi kører på den højtbeliggende fjeldvej til Gjógv (hvis vejret tillader det) må vi prise os lykkelige over, at kunne tage turen i bus og ikke på gåben som de måtte ty til i gamle dage.

    Pittoreske lille Gjógv byder både på en smuk naturhavn og et mindesmærke over de mange fiskere, bygden har mistet i årenes løb. Statuen blev indviet af Dronning Margrethe i 1995. Dagens frokost spiser vi på gæstehuset Gjáargardur.

    Efter frokost kører vi den naturskønne vej langs Funningsfjørdur og videre retur til hotellet, hvor der er lidt tid på egen hånd inden middag.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag på hotellet.

    På opdagelse i de isolerede bygder
  • Dag 5: Tórshavn på egen hånd eller på opdagelse med rejselederen. F'ljód om aftenen

    Ønsker du at nyde Tórshavn og omegn på egen hånd, så kan du med fordel benytte de røde busser som er gratis. En anden mulighed er at tage med rejselederen på opdagelse i nærområdet af hotel og by. Hvor turen går hen fortæller rejselederen mere om på rejsen. Turen er inkluderet, men dog eksklusiv udgifter til eventuelle entréer, sejlture e.l.

    Om aftenen har du mulighed for, at tage med rejselederen til en ægte færøsk “kvøldseta”, som direkte oversættes til: “en aften-sidning”. Det er en ældgammel tradition på Færøerne, at man samledes i private hjem for at synge og fortælle historier. Et opslag blev måske sat op i bygden, eller det blev meddelt efter mund-til-øre-princippet, og så var der hygge.

    For nogle år siden blev traditionen genoplivet i en mere organiseret form. Elin Brimheim Heinesen startede i 2012 med hyggeaftener under titlen “F’LJÓÐ Kvøldsetur”. Konceptet greb om sig, sådan at der i dag arrangeres mange små stuekoncerter (også kaldet intimkoncerter) i private hjem rundt omkring på Færøerne. I flere bygder er det blevet en årlig stuekoncert-festival, hvor mange huse i bygden slår dørene op.

    Vi har fornøjelsen af at slå dørene op til Elin Brimheim Heinesens hjem, så Gislevs gæster kan opleve dette unikke tiltag. Glæd dig til en aften med historiefortælling, dygtige færøske musikere, sød musik, ditto kage og kaffe. Stemningen i et ægte færøsk hjem og den akustiske sang og musik går lige i hjertet.

    Udflugtspris inklusiv kaffe og kage kr. 350 - bestilles med rejsen. Turen gennemføres ved minimum 15 deltagere. Bemærk begrænset antal pladser.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Tórshavn på egen hånd eller på opdagelse med rejselederen. F'ljód om aftenen
  • Dag 6: Rundkørsel under havet, gamle huse, får og Christianskirken

    Vi kører gennem den undersøiske tunnel Eysturoyar. Tunnellen er 11 km lang, og den eneste undersøiske tunnel i verden, der har en rundkørsel. Det er den færøske kunstner, Tróndur Patursson, der står bag den enestående lysudsmykning, der er et kunstværk i sig selv. I selve rundkørslen ses silhuetter af mennesker, som danser kædedans og synger kvæde rundt om søjlen.

    Det er interessant at tænke på at tunnellen ligger 73 meter under havets overflade. Den blev bygget fra 2016 til 2020 og forbinder begge sider af Skálafjørður på øen Eysturoy med hinanden og med hovedstaden Tórshavn, som jo som bekendt ligger på Streymoy.

    Uden for den lille by Nes besøger vi fårehuset. Her modtages vi af fårebonden, der fortæller om de færøske får og redegør for årshjulet indenfor fårehold. Fortællingen, der foregår i et fårehus i selskab med et par af bondens får, er både interessant, humoristisk og informativ.

    Efterfølgende er der hjemmelavet rabarbersaft og pindemadder, så du kan smage færingernes favoritspise, nemlig fermenteret lam. Vi stopper også ved garnbutikken Navia, hvor der er varm kaffe på kanden og mulighed for at købe færøsk garn, i alle regnbuens farver.

    Herfra til Blasastova, hvor vi ser nogle af de gamle, færøske huse. Her fortæller den lokale museumsguide, med stor indlevelse om alt det vi ser. Måske ser vi endda nogle af de oprindelige færøske heste, og møder ejeren, der gerne fortæller om dem.

    Efter vi har nydt en frokost i nabobygden, kører vi mod Klaksvik, hvor vi besøger Christianskirken. Kirken, der er tegnet af den danske arkitekt Peter Koch, stod færdig i 1963. De bastante gavle i færøsk basalt og langsider af træ, giver kirken et rustikt udtryk, hvilket står i stor kontrast til det smukke indre. Den smukke altertavle blev egentlig skabt til Viborg Domkirke, der havde glæde af altertavlen fra 1901-1910. I 1913 blev altertavlen flyttet til Christianskirken. Vi tager forbehold for at kirken kan være lukket ved kirkelige handlinger.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad og frokost.

    Rundkørsel under havet, gamle huse, får og Christianskirken
  • Dag 7: Sejltur til Fuglefjeldene (Tilkøb)

    Efter morgenmaden kører vi til Vestmanna. Her møder vi vores skipper og går om bord på båden, der skal tage os til de stejle fjeldvægge ved Vestmanna. Vi nyder det imponerende syn fra den duvende båd, når vi sejler helt tæt på de enorme fjelde.

    Højt oppe kan du på de ubeskriveligt stejle skråninger se får, der helt ubekymret går og græsser. Der findes ca. 80 fuglearter på Færøerne, og de 54 af dem yngler på de grønne fjelde, så selvom søpapegøjen ikke længere findes i så stort antal, så er der masser af andre fugle.

    Tilbage i havnen er det tid til at nyde den fyldige fiskesuppe og tilhørende salatbar i den lokale restaurant. Du kan også besøge Sagamuseet ovenpå og få den færøske historie præsenteret på en meget visuel måde.

    Udflugt kr. 795 inkl. sejlads, museum og suppe - bestilles med rejsen. Turen gennemføres ved minimum 15 deltagere.

    Vi kører tilbage til hotellet først på eftermiddagen. Hvis du vil nyde dagen på egen hånd, kan vi anbefale, at du tager på opdagelse i idylliske Tórshavn med flotte huse, butikker og et hyggeligt havnemiljø.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad og afskedsmiddag på hotellet.

    Sejltur til Fuglefjeldene (Tilkøb)
  • Dag 8: Afrejse fra Færøerne

    Fra hotellet kører vil til lufthavnen. En oplevelsesrig rejse til smukke Færøerne er slut, men vi håber du vil leve længe på de skønne minder fra dette yderst interessante øsamfund.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Billund Lufthavn, Terminalen 09:05 10:20

Gyldig : 02-07-2026, 13-08-2026, 16-07-2026, 18-06-2026, 23-07-2026

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, Terminalen 19:20 20:05

Gyldig : 06-08-2026, 25-06-2026

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
København Lufthavn, Terminal 2 10:25 17:35

Gyldig : 09-07-2026, 30-07-2026

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
18/6-20268 dageFærøerne - Fly fra BillundMere end 8Kr. 16.499Bestil
25/6-20268 dageFærøerne - Fly fra AalborgMere end 8Kr. 16.499Bestil
2/7-20268 dageFærøerne - Fly fra BillundMere end 8Kr. 16.499Bestil
9/7-20268 dageFærøerne - Fly fra KøbenhavnMere end 8Kr. 16.499Bestil
16/7-20268 dageFærøerne - Fly fra BillundMere end 8Kr. 16.499Bestil
23/7-20268 dageFærøerne - Fly fra BillundMere end 8Kr. 16.499Bestil
30/7-20268 dageFærøerne - Fly fra KøbenhavnMere end 8Kr. 16.499Bestil
6/8-20268 dageFærøerne - Fly fra AalborgMere end 8Kr. 16.499Bestil
13/8-20268 dageFærøerne - Fly fra BillundMere end 8Kr. 16.499Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 3.900.
    Udflugt F'ljód i færøsk hjem kr. 350.
    Sejltur til fuglefjelde kr. 800.
    Bestilles med rejsen.

  • Fly til Færøerne

    Vi flyver med Atlantic Airways ud af Billund, København og Aalborg.

    Vand og kaffe/te er gratis ombord. Der kan købes et let måltid ombord samt sodavand, juice, øl, vin og spiritus.

    Flytiden er ca. 2 timer fra Danmark til Færøerne. Der er 1 times tidsforskel og urene stilles tilbage.

  • Fysisk formåen

    Rejsen er ikke velegnet for gangbesværede. På flere af udflugterne kan terrænet være meget ujævnt.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Få tilskud til hotelovernating før afrejse

    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Det har vi forståelse for og tilbyder derfor følgende mulighed: Ved indtjek før kl. 07.00 og med mere end 100 km til afrejselufthavn ydes et tilskud på kr. 350,00 pr. værelse (max. 1 nat). Man skal selv stå for bestilling af hotelværelse. Vi har indgået aftale med relevante hoteller i forhold til afrejselufthavn. Kontakt os for nærmere information.

  • Hvilken valuta bruger man på Færøerne?

    Danske mønter og pengesedler er gangbare betalingsmidler på Færøerne.

  • Gratis parkering i Aalborg Lufthavn

    Gratis parkering i Aalborg Lufthavn
    Som noget helt nyt tilbyder vi gratis parkering i Aalborg Lufthavn, hvis du booker din rejse minimum 90 dage før afrejse. Tilbuddet er gældende for rejser med afgang fra og med den 1. april 2026. Når du bestiller din rejse, skal du skrive din bils registreringsnummer i et markeret felt. Inden rejse modtager du så en kode fra os, som du kan bruge, når du parkerer i Aalborg Lufthavn i forbindelse med rejsen.

  • Hvad er en samarbejdsrejse?

    Samarbejdsrejser er rejser, vi  har udviklet sammen med vores søsterselskab Gislev Rejser. På disse rejser møder du enten en rejseleder fra NILLES eller fra Gislev Rejser. Som altid garanterer vi en rejse, hvor service, dygtige rejseledere, gode hoteller og spændende udflugter er i højsædet. I Gislev Rejser er de nemlig mindst lige så dedikerede til den gode rejseoplevelse, som vi er hos NILLES. Og alle vores samarbejdsrejser er således skabt med det formål at give dig flere valgmuligheder, større udvalg og en rejseoplevelse, der er fuldt på højde med det, du kender fra vores almindelige rejser.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu