Skip to main content

Baltiske lande - Østersøen rundt fra Jylland

-
Det bedste af Baltikum på en spændende rundrejse

Baltiske lande - Østersøen rundt fra Jylland

Tag med på en uforglemmelig rundrejse til Baltikum og nyd det begyndende efterår og de mange højdepunkter i Estland, Letland og Litauen.

Vi rejser ad den gamle ravrute og oplever undervejs Vilnius’ barokke arkitektur, Rigas brostensbelagte gader og middelalderbyen i Tallinn samt stedet, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen i 1219. Turen byder også på spændende oplevelser uden for de tre hovedstæder, og vi skal bl.a. besøge middelalderfæstningen Trakai-borgen i Estland, Korshøjen uden for Riga og frilandsmuseet Rocca al Mare uden for Tallinn.

Vi rejser med bus fra Jylland og sejler på udrejsen fra Karlshamn i Sverige til til Klaipėda i Litauen, mens vi på hjemrejsen sejler fra Tallinn til Stockholm og herfra går turen mod Göteborg, hvor vi sejler retur mod Danmark og nyder en middag ombord.

Vi bor på gode, centrale hoteller i de tre hovedstæder, og vi har naturligvis en dansk rejseleder med på hele turen.

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 2 overnatninger på færger i 2-køjes kahyt
  • 2 overnatninger i Vilnius
  • 2 overnatninger i Riga
  • 2 overnatninger i Tallinn
  • 8 x morgenmad
  • 8 x aftensmad
  • Færgeoverfart Göteborg - Frederikshavn
  • 1 x morgenmad (udrejse)
  • 1 x sandwich (udrejse)
  • 1 x aftensmad (hjemrejse)
  • Udflugter ekskl. entréer
  • Hovedtelefoner (audioguide)
  • Dansk rejseleder

Hoteller

  • Dag 2-4

    Amberton Cathedral Square Hotel Vilnius

    Hotellet ligger centralt i Vilnius' gamle bydel med uhindret udsigt til Domkirkepladsen på den anden side af vejen. Indretningen er lys og moderne, og alle værelser er udstyret med værdiboks, minibar, tv, gratis wi-fi, hårtørrer samt eget bad og toilet.

    Hotellet har en glimrende morgenbuffet samt restaurant, og i gåafstand derfra findes en bred vifte af caféer, butikker, restauranter og seværdigheder.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    MinibarJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    TvJa
  • Dag 4-6 - Benyttes på afrejse 11/9

    Wellton Riga Hotel & Spa

    Moderne hotel med en skøn beliggenhed lige midt i Rigas gamle bydel og i gåafstand til mange af byens seværdigheder og attraktioner. Hotellet har en stor og flot spaafdeling, hvor man mod betaling kan benytte det lækre poolområde, slappe af i en sauna eller få diverse behandlinger og massager. Værelser er lyse og rummelige og har alle tv, aircondition, gratis wi-fi, minibar og hårtørrer. Hotellets restaurant, serverer en bred vifte af både lokale og internationale retter, og i den tilhørende bar kan du nyde en cocktail eller en kop kaffe, mens du kigger ud på bylivet på den anden side af de store panoramavinduer.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    MinibarJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SaunaMod betaling
    SolariumMod betaling
    SwimmingpoolMod betaling
    TvJa
  • Dag 4-6 - Benyttes på afrejse 30/4

    Wellton Riverside SPA Hotel

    Wellton Riverside SPA Hotel ligger meget centralt og tæt på flere af Riga store seværdigheder i den gamle del af Riga. På hotellet er der døgnåben reception og elevator op til værelserne. Desuden finder du en skøn restaurant og hyggelig bar. Efter en begivenhedsrig dag kan du slappe af i den indendørs pool eller benytte dig af fitness-centret. Det er også fine Spa-faciliteter (mod gebyr). Alle værelser er udstyret med eget toilet og bad samt hårtørrer. Desuden er der Wi-fi, minibar og TV.

    AndetSPA (mod gebyr)
    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    MinibarJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
  • Dag 6-8

    Park Inn by Radisson Meriton Conference & Spa Hotel Tallinn

    Dejligt moderne hotel i Radisson-kæden i kort afstand fra den gamle by og mange spændende butikker, restauranter og caféer. Hotellet har to restauranter, der serverer både lokale, estiske retter og internationale klassikere, ligesom der kan tilkøbes adgang til hotellets spaafdeling, der har pool, sauna og fitness.

    Værelserne er pæne, moderne og rummelige, og de har alle aircondition, gratis wi-fi, eget bad og toilet, tv, hårtørrer og elkedel.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    MinibarJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SaunaJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede

  • Dag 1: Udrejse

    Opsamling i Jylland med stop for morgenmad i Hedensted. Herefter går turen via Sjælland og Øresundsbroen til Karlshamn i Sverige. Fra Karlshamn sejler vi med DFDS til Klaipėda i Litauen. Vi overnatter ombord og får både aften- og morgenbuffet.

    Vi spiser en sandwich undervejs.

  • Dag 2: Trakai-borgen – Vilnius

    Fra Klaipėda kører vi igennem det betagende litauiske landskab til den gamle hovedstad Trakai, der ligger i et smukt søområde. På en ø i søen Galvė ligger Trakai-borgen, der er en imponerende fæstning fra middelalderen, som man når ved at krydse to lange træbroer. Der bliver tid på egen hånd til et besøg hos de mange kræmmere, der står langs søen, samt til at se nogle af de fine gamle huse i byens centrum, hvoraf flere er beboet af efterkommere af en folkestamme fra Krim.

    Fra Trakai kører vi mod Litauens hovedstad Vilnius.

    Middagsmad er inkluderet.

    Trakai-borgen – Vilnius
  • Dag 3: Vilnius byrundtur

    I Vilnius kører vi ad byens gamle hovedstrøg Gedimino Prospektas til Seima-paladset, der huser Vilnius’ parlament. Vi kommer forbi Gediminas Tårn, den smukke Skt. Peter og Skt. Pauls-kirke og går gennem den gamle bydel forbi universitetet og præsidentpaladset. Vi besøger den russisk-ortodokse Helligåndskirke og slutter med et besøg ved Morgengryets Port med det kendte billede af Madonna af Vilnius, inden der bliver tid på egen hånd.

    Om aftenen arrangerer vi en tur til fjernsynstårnet, hvorfra der er en enestående udsigt over Vilnius fra 300 meters højde.

    Vi nyder middagen på hotellet efterfølgende.

    Vilnius byrundtur
  • Dag 4: Korshøjen - Riga

    Vi forlader Vilnius og kører nordpå. Efter en frokostpause ved Siauliai når vi frem til Korshøjen Kryziu Kalnas, der er et meget særpræget sted. Højen består af tusindvis af kors, der er bragt til stedet af troende katolikker fra hele verden.

    Turen fortsætter mod grænsen mellem Litauen og Letland til det flotte barokslot Pilsrundāle, som ligger ved en smuk park. Slottet er tegnet af den samme arkitekt, som tegnede Vinterpaladset i Skt. Petersborg.

    Sidst på dagen når vi til metropolen Riga.

    Middag på hotellet.

    Korshøjen - Riga
  • Dag 5: Riga byrundtur

    På en spadseretur gennem Rigas gamle bykerne kommer vi forbi Domkirken, de berømte byhuse ”De Tre Brødre”, Skt. Jakobs-kirken og Parlamentet. Vi går gennem ”Den svenske port” til Krudttårnet og kommer forbi det sjove kattehus samt den smukke park, hvor bymuren tidligere lå. Herfra når vi til Frihedsmonumentet, hvor de lettiske soldater holder vagt. Her kan vi se en af de brede boulevarder, byen er kendt for. Vi fortsætter videre forbi Operahuset og den høje Skt. Peters-kirke til Rådhuspladsen for at se det pragtfulde Sorthovedernes Hus.

    Om eftermiddagen kan man på egen hånd tage på det centrale marked i Riga eller besøge kvarteret med de berømte huse i jugendstil med de overdådigt pyntede facader.

    Om aftenen er der mulighed for en sejltur på Daugava-floden (ikke inkluderet).

    Middag på hotellet.

    Riga byrundtur
  • Dag 6: Pärnu – Tallinn

    Inden vi forlader Riga, kører vi en kort rundtur forbi Esplanade-parken, de fine residenser og den moderne hovedbanegård.

    Vi kører mod den estiske kurby Pärnu. Efter frokost er der tid til en kort spadseretur i centrum, før vi fortsætter mod Estlands hovedstad Tallinn. I byen kører vi til den største og smukkeste park Kadriorg, der er anlagt omkring det slot, som Zar Peter den Store lod opføre som en gave til sin hustru Katarina. I parken ses huset, hvor Peter den Store boede, når han besøgte Tallinn. Vi ser Kadriorg-paladset og det nærliggende præsidentpalads. Herfra kører vi til vores hotel i centrum.

    Undervejs kommer vi forbi Tallinns imponerende middelalderbymur med porte og tårne samt kanontårnet Tykke Margareta.

    Middag på hotellet

    Pärnu – Tallinn
  • Dag 7: Tallinn byrundtur

    På en byrundtur til fods skal vi opleve Tallinns charmerende gamle centrum.

    På Dombjerget ser vi parlamentet og besøger den russisk-ortodokse Aleksander Nevskij-katedral med de karakteristiske løgkupler. Herefter spadserer vi til Domkirken og senere til mindesmærket i Den Danske Konges Have, hvor Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen i 1219. Herfra fortsætter vi gennem byens hyggelige stræder til rådhuset. Undervejs ser vi flotte gildehuse og den imponerende Skt. Olai-kirke.

    Resten af dagen er fri til at nyde byen og dens attraktioner på egen hånd.

    Middag på Hotellet.

    Tallinn byrundtur
  • Dag 8: Rocca al Mare – Pirita

    Vi kører til Sangfestivalpladsen, hvor vi holder en kort paue. Herfra kører vi til Rocca al Mare, der er et charmerende frilandsmuseum placeret i en skov uden for Tallinns centrum. Her oplever vi historiske gårde fra hele Estland, en flot trækirke, hyggelige bygninger og vindmøller, som har overlevet den megen turbulens, det lille land har gennemgået.

    Tilbage i Tallinn bliver der lidt tid på egen hånd, inden vi midt på eftermiddagen kører langs bugten til Pirita, der var olympisk landsby i 1980, da Sovjetunionen var værtsnation for OL.

    Sidst på eftermiddagen sejler vi fra Tallinn til Stockholm med en af Tallink Silja Lines store færger.

    Vi overnatter ombord og får middags- og morgenbuffet.

    Rocca al Mare – Pirita
  • Dag 9: Hjemrejse

    Om morgenen kan man opleve den smukke indsejling til Stockholm. Herfra kører vi mod Göteborg, hvor vi sejler med Stena Line til Frederikshavn. Der er aftensmad ombord.

Afgange- og ankomsttider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Frederikshavn Busterminal, Kragholmen ved Rema 1000 05:00 21:45
Hjørring A-Z, A. F. Heidemanns Vej, P-plads 05:05 22:15
Dybvad Falkevej 25, NILLES Busser 05:20 22:00
Brønderslev Banegård 05:30 22:40
Hjallerup Frakørsel 16, P-plads, Hjallerup/Dronninglund 05:40 22:20
Bouet Kvickly, P-plads 05:55 22:35
Aalborg Frakørsel 26, Universitetsboulevarden, Pendlerplads 06:10 22:50
Haverslev Industriparken 2, Circle K 06:30 23:15
Randers Viborgvej 141, ved ny Pendlerplads 07:00 23:50

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
30/4-20259 dageDe Baltiske Lande Mere end 8Kr. 11.995Bestil
11/9-20259 dageDe Baltiske Lande Mere end 8Kr. 11.995Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvilken valuta bruger man i Letland?

    I Letland bruger man Euro (EUR).

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

  • Hvilken valuta bruger man i Litauen?

    I Litauen bruger man Euro (EUR).

  • Hvilken valuta bruger man i Estland?

    I Estland bruger man Euro (EUR).

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu