Skip to main content

Direkte flyrejse til Egypten

-
Oplev faraoernes storslåede templer i Luxor med dansk rejseleder

På eventyr i Kongernes Dal

Det er ikke uden grund, at Luxor har fået tilnavnet ”verdens største frilandsmuseum”. Byen, der ligger ved bredden af Nilen godt 600 kilometer syd for hovedstaden Cairo, er nemlig et veritabelt tag-selv-bord af templer, gravkamre og statuer, og tager man sig god tid til at udforske området, får man et fuldstændig unikt indblik i de gamle egypteres levevis.

Det gør vi på denne Egypten-nyhed, hvor vi flyver direkte fra Aalborg Lufthavn til badebyen Hurghada, og herfra videre med bus gennem de golde og storslåede ørkenlandskaber til Luxor ved Nilens bred. Her indlogerer vi os på et godt hotel og bruger efterfølgende tre hele dage på at udforske bl.a. Kongernes Dal med Dronning Hatshepsuts dødetempel, Memnonkolosserne, Karnaktemplet og en lang række øvrige, antikke pragtværker, der har gjort området omkring Luxor til en af planetens mest sagnomspundne og fascinerende turistattraktioner.

I løbet af opholdet i Luxor har du også mulighed for at tage med på en række tilkøbsture som eksempelvis en luftballontur over Kongernes Dal i den gryende morgensol, inden vi kører tilbage gennem ørkenen og nyder tre dage på et lækkert resort lige ud til Det Røde Hav.

Denne rejse er for dig, der drømmer om at komme helt tæt på fortællingerne om de fascinerende faraoer i området, der har Egyptens største koncentration af templer, og som samtidig ønsker at slappe af ved bredden af det Røde Hav på en årstid, hvor temperaturerne sjældent sniger sig over behagelige 25 grader.

Glæd dig til

  • Tre hele dage med inkluderede udflugter i og omkring Luxor
  • Dronning Hatshepsuts dødetempel i Kongernes Dal
  • En sejltur på verdens længste flod, Nilen
  • En tur i firhjulstrækker i den egyptiske ørken
  • Afslapning på et lækkert resort i det Røde Havs badeby nummer 1, Hurghada

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly Aalborg - Hurghada tur/retur
  • Håndbagage og indtjekket bagage
  • Visum (udfyldes efter ankomst til Cairo)
  • Transfer fra/til lufthavnen
  • 4 overnatninger på godt hotel i Luxor
  • 3 overnatninger på resorthotel i Hurghada med All inclusive
  • 4 x morgenmad
  • 4 x middag
  • 3 dage med All inclusive i Hurghada
  • Sandwich samt vand på ankomsttransfer
  • Frokost (dag 3)
  • Sejltur på Nilen
  • Udflugter som beskrevet inklusive entré
  • Dansk rejseleder
  • Egyptisk lokalguide

Hoteller

  • Dag 1-4

    Iberotel Luxor

    Dejligt, moderne hotel med panoramaudsigt over Nilen. Iberotel Luxor er den perfekte base, når man som os gerne vil kombinere spændende udflugter til Luxors mange historiske seværdigheder med nogle afslappende timer i rolige omgivelser.

    Hotellet er udstyret med en frodig have, der munder ud i et lille poolområde med frit kig til Nilen. Solstole er der nok af, og bliver du træt af at ligge ved poolen, kan du sætte dig op i den hyggelige bar og nyde en drink eller en kop kaffe i de bløde stole der.

    Værelserne er store, moderne og lyse, og de indeholder alle moderne bekvemmeligheder. Lige ved siden af hotellet ligger en lille båd, så hvis du vil med på tilkøbssejlturen på Nilen, så skal du ikke gå mere end to minutter hen ad den hyggelige flodpromenade.

    Hotellet råder også over en god buffetrestaurant, hvor vi indtager både morgen- og middagsmad i løbet af vores ophold, og hvis du trænger til en lille gåtur i nærområdet, så ligger den nærmeste café og bar kun 100 meter væk.

    Afstand til havet10 meter fra Nilens bred
    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    MinibarJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SolterrasseJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
  • Dag 4-8

    Stella Beach Resort Hurghada

    Dejligt All Inclusive-resort lige ud til en dejlig sandstrand og det Røde Havs lune og klare vand.

    Hotellet er centreret omkring det store poolområde, hvor de mange palmer giver indtrykket af en frodig oase midt i ørkenen. Hotellet huser en lækker buffetrestaurant, hvor der serveres lokale speicaliteter og internationale klassikere morgen, frokost og aften.

    Værelserne er store og lyse, og når du ikke slapper af på din private balkon, kan du vælge at gørte brug af hotellets mange tilbud som spa (mod betaling), fitnesscenter, udendørs skak, aftenunderholdning på den lille scene og masser af hyggekroge, hvor du kan nyde en drink eller en kold øl.

    Hotellet ligger i en lille resort-enklave i Makadi Bay, som ligger cirka 45 minutters kørsel syd for selve Hughada.

    Afstand til havet10 meter
    BarJa
    ElevatorJa
    HavudsigtJa
    InternetJa
    MinibarJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SaunaJa
    SolterrasseJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse fra Aalborg til Luxor med fly og bus

    Vi flyver direkte med Jet Time fra Aalborg Lufthavn til Hurghada, hvor vi lander tidligt om eftermiddagen. Herefter sætter vi os ud i den ventende bus og kører mod Luxor. Køreturen tager cirka 4 timer, og vi spiser en sandwich og drikker en vand undervejs, mens de golde ørkenlandskaber, som dækker størstedelen af Egypten, suser forbi busruden. Jo tættere vi kommer på Nilen, jo mere frodige bliver landskaberne, og på den måde er denne bustur også en reminder om, hvor vigtig og livgivende Nilen er for de mennesker, der bor i denne del af Egypten.

    Vel ankommet til Luxor tjekker vi ind på vores hotel, hvor middagen og de næste dages oplevelser venter.

    Måltider inkluderet denne dag: Sandwich og vand i bussen samt middag på hotellet i Luxor.

    Udrejse fra Aalborg til Luxor med fly og bus
  • Dag 2: Kongernes Dal og Dronning Hatshepsuts dødetempel

    Vi bruger formiddagen på at udforske Kongernes Dal, der ligger på den modsatte side af Nilen fra Luxor by. Vi kører rundt med en lokal guide, der kan fortælle os i detaljer om de templer, vi passerer undervejs.
    Vi fortsætter til Deir el-Medina, der er kendt som arbejdernes by. Byen var for 5.000 år siden hjemsted for de tusindvis af arbejdere, byplanlæggere og arkitekter, der stod for at opføre de mange bygningsværker for faraoerne, og her får vi således et indblik i det liv, som den menige egypter levede langt fra den herskende klasses luksuriøse dagligdag.

    Dagens rundtur slutter ved juvelen i Kongernes Dal, Dronning Hatshepsuts dødetempel, som er bygget ind i siden på et bjerg, og som kan prale af et af denne verdens mest fotograferede og imponerende indgangspartier.
    Vi er tilbage på hotellet omkring klokken 13, og du har således resten af dagen til at slappe af på hotellet.

    Du kan også vælge at tage med på en times kombineret sejl- og frokosttur på Niilen. Båden afgår fra den lille havn lige ved hotellet, og udflugten koster kr. 350 pr. pers. inklusive frokostbuffet ombord. Skal bestilles med rejsen.

    Om aftenen spiser vi fælles middag på hotellet, og har du mod på endnu flere store oplevelser, så skal du tage med på tilkøbsturen til Karnaktemplet, der efter mørkets frembrud bliver oplyst af et imponerende lysshow, hvor hele den egyptiske historie bliver fortalt med lys og lyd.

    Pris for aftentur til Karnaktemplet: Kr. 400 pr. pers. Skal bestilles med rejsen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

    Kongernes Dal og Dronning Hatshepsuts dødetempel
  • Dag 3: Memnonkolosserne og Tombs of the Nobles

    I dag fokuserer vi på de mange templer og statuer i området omkring Luxor by. Vi starter med at besøge Tombs of the Noble, der en samling af gravsteder for klassen lige under faraoerne i det egyptiske samfund anno cirka 1.500 f.kr.. Herefter går turen igen over på den modsatte bred af Nilen, hvor vi skal se nærmere på templet Medinet Habu, der blev opført af Ramses III.

    Vi fortsætter til Memnon Kolosserne, der er to 15 meter høje statuer, der stirrer ud over de bare, egyptiske landskaber. Kolosserne blev fejlagtigt navngivet efter den græske sagnhelt Memnon, da de først blev opdaget, men de er i virkeligheden en hyldest til faraoen Amenhotep III, og de stod for 3.000 år siden foran et imponerende tempel, der i dag er jævnet med jorden af jordskælv. Selvom området omkring de to kolosser i dag er bart og ikke huser andet end de udgravninger, man stadig ser mange steder i området omkring Luxor, så er det en fantastisk oplevelse at se de to enorme statuer stå midt i de golde landskaber.

    Vi spiser frokost på gården Al Marsam, der ud over at fungere som boutique hotel også har en frokostrestaurant med den skønneste udsigt over landskaberne. Eftermiddagen har du fri til egne oplevelser i Luxor, og vi spiser fælles middag på hotellet om aftenen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på hotellet samt frokost på Al Marsam.

    Memnonkolosserne og Tombs of the Nobles
  • Dag 4: Karnak- og Luxortemplerne og mulighed for sejltur på NIlen

    Vi starter dagen med at besøge Karnaktemplet, der er et gigantisk kompleks af templer bygget over en periode på mere end 2.000 år. Karnak bærer titlen som det største tempelkompleks, der nogensinde er blevet bygget, og derfor er det også om at spise ører og lytte til den lokale guide, når han fortæller om de mange faraoer, der gennem tiden har medvirket til tilblivelsen af et af verdens mest imponerende bygningsværker.

    Efter besøget i Karnak kører vi til Luxortemplet, der i modsætning til turens øvrige bygningsværker ligger inde midt i den moderne turistby Luxor. Templet blev begyndt opført af Dronning Hatshepsut for godt 3.500 år siden, og det er en helt særlig oplevelse at gå rundt blandt de ældgamle sandstenssøjler meter tykke mure, mens man kan høre Luxors bylarm lige uden for tempelportene.

    Om eftermiddagen lader vi bussen stå for en stund og sætter os i stedet til rette i en af de klassiske filuccabåde, som tager os ud på selve Nilen til Bananøen, der er en frodig oase fyldt med bananpalmer midt i Nilen. Her bruger vi et par afslappende timer væk fra byens leben, inden vi vender tilbage til hotellet, hvor vi spiser middag om aftenen.

    For de morgenfriske er der i dag mulighed for at opleve Kongernes Dal og området omkring Luxor fra luftballon. En fuldstændig episk oplevelse, som du ikke må snyde dig selv for. Der er afgang tidligt om morgenen, så du både når at se solen stå op over dalen og nå tilbage til hotellet i tide til dagens inkluderede program.

    Turen med luftballon koster kr. 750 pr. pers. og skal ligesom turens øvrige tilkøbsudflugter bestilles med rejsen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

    Karnak- og Luxortemplerne og mulighed for sejltur på NIlen
  • Dag 5: Retur til Hurghada

    Efter morgenmaden siger vi farvel til Luxor og kører med bus tilbage gennem de golde ørkenlandskaber til badebyen Hurghada ved bredden af Det Røde Hav. Vi ankommer til vores resort ved frokosttid, og du har således resten af dagen til at slappe af og nyde All Inclusive-pakken på hotellet eller gå en lille tur i nærområdet.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet i Luxor og All Inclusive på resortet i Hurghada.

    Retur til Hurghada
  • Dag 6: Jeepsafari i ørkenen og afslapning på resortet

    Formiddagen bruger vi på en inkluderet jeeptur rundt i de golde ørkenlandskaber uden for Hurghada. Glæd dig til masser af rå natur, bjerge, ensomme vidder og følelsen af at være midt i absolut ingenting. Vi besøger også en beduinlandsby, hvor vi hører om de lokales levevis, inden vi vender tilbage til vores resort omkring frokosttid.

    Resten af dagen har du fri til egen oplevelser i Hurghada.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på resortet i Hurghada.

    Jeepsafari i ørkenen og afslapning på resortet
  • Dag 7: Tilkøbssejltur på det Røde Hav eller afslapning på resortet

    I dag har du mulighed for at tage med på sejltur ud på Det Røde Hav, der med sine mange koralrev og gode sigtbarhed er kendt som et af verdens absolut bedste steder at snorkle. Med i prisen er både frokost og snorkeludstyr, men du er naturligvis også velkommen til at blive på dækket og nyde det gode vejr og den fænomenale udsigt over Det Røde Hav.

    Sejturen varer det meste af dagen og koster kr. 350 pr. pers. Den skal bestilles med rejsen.

    Du kan naturligvis også vælge at blive på resortet og nyde den sidste hele dag i Egypten ved poolen eller gå på opdagelse i Hurghada på egen hånd.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på resortet.

    Tilkøbssejltur på det Røde Hav eller afslapning på resortet
  • Dag 8: Hjemrejse

    Vi nyder formiddagen på resortet, inden vi omkring frokosttid kører mod lufthavnen i Hurghada og flyver hjem til Aalborg.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på hotellet i Hurghada.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, terminalen 05:30 19:05

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
4/2-20268 dageOplevelser i Luxor - Direkte fly Aalborg Mere end 8Kr. 13.899Bestil
25/2-20268 dageOplevelser i Luxor - Direkte fly Aalborg Mere end 8Kr. 13.999Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Tillæg for enkeltværelse

    Tillæg for enkeltværelse på afgangen d. 4/2 2026: kr. 2.000
    Tillæg for enkeltværelse på afgangen d. 25/2 2026: kr. 2.300

  • Tilkøb

    Lysshow ved Karnaktemplet: kr. 400 pr. pers.
    1 times sejlads ned ad Nilen inklusive frokost: kr. 350 pr. pers.
    Morgenflyvetur i luftballon over Kongernes Dal: kr. 750 pr. pers.
    Heldagssejlads på det Røde Hav inklusive frokost og leje af snorkeludstyr: kr. 375 pr. pers.

    Alle udflugter skal bestilles med rejsen.

  • Få tilskud til hotelovernating før afrejse

    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Det har vi forståelse for og tilbyder derfor følgende mulighed: Ved indtjek før kl. 07.00 og med mere end 100 km til afrejselufthavn ydes et tilskud på kr. 350,00 pr. værelse (max. 1 nat). Man skal selv stå for bestilling af hotelværelse. Vi har indgået aftale med relevante hoteller i forhold til afrejselufthavn. Kontakt os for nærmere information.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu