Skip to main content

Juleballetten Snedronningen

-
Nyd den smukke forestilling

Juleballetten Snedronningen

Kom med, når vi i vores altid spændende hovedstad oplever julemarkedet i Tivoli og vores regents eget håndtryk på juleballetten Snedronningen. Kan du slet ikke få nok af indsigten i vores dronnings gøren og laden, kan du også glæde dig til en spændende rundvisning på Christiansborg Slot, hvor vi ser de berømte lokaler for Dronningens gallamiddage, nytårskure og statsråd. Lidt royal har man da lov at være.

Snedronningen

Snedronningen er en gribende historie for både børn og voksne. Kay og Gerda er bedste venner, men deres venskab bliver sat på en hård prøve, da Djævelens spejl går i tusind stykker, og én af splinterne rammer Kay i hjertet og en anden rammer ham i øjet. Kay bliver draget mod den smukke, men iskolde Snedronning og hendes slot. I Snedronningens rige bliver forstanden stærk og tanken skarpsindig, men hjertet koldt som is. Kay forsvinder og han glemmer alt om Gerda. Gerda beslutter sig for at drage ud i verden for at finde ham. Rejsen fører hende gennem blomsterkonens skønne have, til prinsen og prinsessens overdådige slot - og hun bliver holdt fanget i røvernes barske rige. Snedronningen handler som mange andre eventyr om, børns rejse ind i voksenlivet og om at forblive tro mod sin indre kerne. Tag med Kay og Gerda på eventyr og se, hvad en rigtig ven er gjort af. Dronning Margrethe er igen den kreative kraft bag kostumer og dekorationer, og bag musikken står Oh Land. Koreografien ligger i den prisbelønnende Yuri Possokhovs kyndige hænder. Med over 30 dansere, balletbørn og levende musik i Tivolis Koncertsal mødes både dans, musik og ballet i en poetisk fortælling for hele familien.

Hotel

  • Absalon Hotel

    Absalon Hotel er et 3-stjernet hotel centralt beliggende i København tæt ved Tivoli, Strøget og Hovedbanegården. Hotellet råder over elevator og morgenmadsrestaurant. Alle værelser er med bad og toilet samt radio og tv. Forplejningen om morgenen er en flot buffet.

    ReceptionJa
    InternetGratis trådløst
    RestaurantMorgenmad
    TvJa
    ElevatorJa
    SafeboksJa
    BarJa
    SolterrasseGårdhave

Dagsprogram

  • Dag 1: Snedronningen

    Morgenkomplet i Hedensted. Ved ankomst til København bliver der tid på egen hånd til frokost, indkøb, museumsbesøg eller til blot at nyde den hyggelige stemning i byen. Sidst på eftermiddagen går vi den korte tur til Tivoli, hvor havens flotte julemarked lyser op, og hvor vi skal opleve rejsens højdepunkt – Snedronningen. Dronning Margrethe har stået for både dekorationer og kostumer. Med over 30 dansere, balletbørn og levende musik i Tivolis Koncertsal mødes både dans, musik og ballet i en poetisk fortælling.

    Der vil inden forestillingen kl. 19.00 blive serveret en 2-retters middag i Restaurant Påfuglen kl. 17.00

    Snedronningen
  • Dag 2: Christiansborg

    Efter morgenmad på hotellet kører vi til Christiansborg Slot. Her skal vi på en spændende rundvisning i De Kongelige Repræsentationslokaler, hvor Dronningen afholder gallamiddage, nytårskure og statsråd.

    Herefter kører vi mod Hedensted, hvor vi spiser sen frokost.

    Christiansborg

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu