Skip to main content

Julemarked i Goslar og Wernigerode

-
Julestemning i Tysklands smukke bjergområde

Julemarkeder i Goslar og Wernigerode

Året rundt er den hyggelige markedsplads i kejserbyen Goslar velbesøgt, og ved juletid bliver pladsen om muligt endnu hyggeligere. Her er byen vært for et stemningsfuldt julemarked med mange flotte boder, oplyste juletræer, julemusik og velduftende lækkerier. Vi oplever også det omkringliggende Harzen, som er rig på charmerende, gamle bjergbyer med nogle af Tysklands mest velbevarede og farverige bindingsværkshus

Hotel

  • H+ Hotel Goslar

    H+ Hotel Goslar er et af Harzens bedste hoteller, beliggende ca. 20 minutters gang fra den hyggelige markedsplads i centrum af Goslar. På hotellet findes elevator, indendørs pool, finsk sauna, dampbad, brusegrotte, stillerum, trænings- og motionscenter, solarium, vinterhave, dansebar samt restaurant med bar. Hotellet er velegnet for gangbesværede. Alle værelser har bad og toilet med hårtørrer samt telefon, TV, gratis Wi-Fi. De fleste værelser er med balkon eller terrasse. Der er god buffet både morgen og aften.

    ReceptionJa
    InternetJa
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    SaunaJa
    TvJa
    ElevatorJa
    AndetHårtørrer
    SolariumJa
    BarJa

Dagsprogram

  • Dag 1

    Morgenkomplet i Hedensted og frokost i Neumünster. Ankomst til Goslar først på aftenen.

  • Dag 2

    Vi starter med en hyggelig tur gennem Oker-dalen og holder en lille pause ved den opdæmmede sø. Derefter kører vi via bjergbyen Altenau og gør et lille stop ved den berømte træskærer for herefter at køre ad smukke veje retur til Goslar.

    Ingen anden by i Tyskland har så mange velbevarede bindingsværkshuse som Goslar. Til fods begiver vi os til området omkring torvet, som er omdannet til et charmerende julemarked, hvor de små boder bugner med kunsthåndværk, glühwein, pandekager og alt, hvad der hører julen til. Der bliver selvfølgelig god tid til at opleve julemarkedet på egen hånd også.

  • Dag 3

    Vi kører ad små veje gennem den tidligere grænseby Vienenburg, der er hjemsted for den ældste, bevarede banegård i Tyskland. Herfra går turen igennem Osterwieck, inden vi kommer til den farverige middelalderby Wernigerode, der er kendt for sit gamle rådhus og de mange farverige bindingsværkshuse. Her ser vi bl.a. de festligt pyntede boder på torvet, og duften af gløgg og friske honningkager skaber den helt rigtige stemning op mod jul. Der bliver selvfølgelig god tid til at gå på opdagelse i gågadernes mange butikker, inden vi kører tilbage til Goslar.

  • Dag 4

    Indkøbspause ved Otto Duborg og frokostbuffet i Hellevad.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvilken valuta bruger man i Tyskland?

    I Tyskland bruger man Euro (EUR). 

  • Hvor kan jeg stige på bussen?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål.

    Se vores opsamlingsruter

  • Gratis langtidsparkering

    Der er gratis langtidsparkering ved NILLES garageanlæg i Dybvad og i Vinding ved Vejle. Desuden forefindes offentlige parkeringspladser i f.eks. Haverslev.

    Gratis langstidsparkering Dybvad:


    Gratis langstidsparkering Haverslev:

    Gratis langtidsparkering Vejle/Vinding:

  • Påstigning - afstigning

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu