Skip to main content

Flyrejse til Spanien

-
Oplev Barcelona, Andorra, Perpignan og Costa Brava

På eventyr i skyggen af Pyrenæerne

Intet besøg i Katalonien uden en rundtur blandt Barcelonas fantastiske seværdigheder som La Sagrada Familia, Ramblaen og Park Güell. Men på denne rejse udvider vi menuen betragteligt, når vi begiver os i modsatte retning af Columbusstatuens pegefinger og udforsker det bjergrige fyrstendømme Andorra, den tidligere kongeby Perpignan på den anden side af grænsen til Frankrig og Costa Bravas hvide og palmeklædte sandstrande. Rejsen her er for dig, der gerne vil tæt på fortællingen om de stolte katalanere og samtidig se, hvad der gemmer sig oppe i - og bagved – de majestætiske Pyrenæer.

Bølger, natur, UNESCO-arv og Perpignan

Vores katalanske rundrejse starter i det bjergrige fyrstendømme Andorra, som vi når efter en overnatning i Girona og en smuk køretur gennem La Garrotxa-regionens vulkanlandskaber. Vi bruger et døgns tid i Andorras hovedstad la Vella, hvor vi indlogerer os på et skønt spahotel, og herefter går turen videre over Pyrenæerne til Perpignan i Frankrig, hvor vi både skal slentre rundt i Mallorcakongernes tidligere hovedby og på besøg i den nærliggende fæstningsby Carcassonne, der for længst er blevet listet som UNESCO-verdensarv.

Rejsen slutter med en smuk køretur ned gennem de fransk/spanske bjerglandskaber, en tur med traktortog i kystbyen Cadaqués, afslapning på et lækkert poolhotel på Costa Brava og store oplevelser i verdensbyen Barcelona.

Glæd dig til

  • Den perfekte kombination af natur, storby og kultur
  • Fantastiske udsigter i Pyrenæerne
  • Byrundtur i Barcelona
  • En hel dag på egen hånd i Andorras hovedstad
  • Besøg i idylliske Perpignan
  • Badeferie på godt hotel på Costa Brava

Hoteller

  • Dag 1-2

    B&B Hotel Girona 3

    Vi ankommer sent og kører igen tidligt, når vi benytter os af B&B Hotel Girona 3. Derfor er hotellets vigtigste opgave, at det har gode senge, en righoldig morgenbuffet og at det ligger tæt på lufthaven i Girona. Og der tjekker dette hotel alle bokse.

    Hotellet er moderne og lyst uden at være prangende. Et klassisk motorvejshotel for rejsende som os, der bare skal have en god seng at sove i og et godt morgenmåltid, før vi sætter kursen mod regionens mange seværdigheder.

    Alle værelser på hotellet indeholder hårtørrer, aircondition, tv, minibar, gode senge samt eget bad og toilet.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    TvJa
  • Dag 2-4

    Acta Hotel Andorra

    Dejligt, moderne og centralt placeret hotel i Andorras hovedstad Andorra la Vella.

    Hotellet råder over en stor spaafdeling med swimmingpool, sauna, dampbad og træningscenter. Hotellet har også en god restaurant, der serverer både morgenmad, frokost og middag. Og så er alle værelserne udstyret med hårtørrer, aircondition, tv, minibar, gratis Wi-Fi samt eget bad og toilet.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    MinibarJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SafeboksJa
    SaunaJa
    SolariumJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
  • Dag 4-6

    Appart'City Confort Perpignan Centre Gare

    Rigtig fint lejlighedshotel i centrum af Perpignan.

    I modsætning til klassiske hotelværelser så er alle værelser på dette hotel udstyret med et lille tekøkken med kaffemaskine, mikrobølgeovn og kogeplader. Derudover har alle værelser/studiolejligheder hårtørrer, tv, køleskab samt eget bad og toilet.

    Hotellet råder også over en god morgenmadsrestaurant og en døgnåben reception.

    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantMorgenmad
    SafeboksJa
    TvJa
  • Dag 6-8

    Hotel Monteplaya

    Sumus Hotel Monteplaya & Spa – Adults Only ligger skønt nær promenaden og stranden i charmerende Malgrat de Mar. Her er der rig mulighed for afslapning ved hotellets to pools, fordelt i to niveauer. I hotellets restaurant serveres der spanske specialiteter og internationale retter. Halvpension inkl. ¼ flaske vin og vand. Derudover råder hotellet over en bar/lounge samt Pinchos bar på promenaden, hvor man kan nyde godt af den gode mad. Hotellet tilbyder håndklædeservice (mod betaling), elevator og døgnåben reception.

    Værelserne er moderne i lyse farver med balkon, eget badeværelse, hårtørrer, te- og kaffefaciliteter, mini-køleskab, aircondition og Wi-Fi. På hotellet finder man også Kalma Spa & Wellness Center omgivet af Zen Garden, et skønt wellness område, hvor man mod betaling bl.a. kan nyde jacuzzi, tyrkisk bad, sauna og diverse behandlinger.

    Opholdet er inklusiv halvpension inkl. ¼ flaske vin og vand. Restauranten serverer både spanske specialiteter og internationale retter i buffeten.

    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
    ElevatorJa
    AndetHårtørrer
    BarJa
    SolterrasseJa
    Afstand til havetPå strandpromenaden
    Safeboksmod betaling

Dagsprogram

  • Dag 1: Ankomst til Girona

    Vi flyver direkte fra Aalborg til lufthavnen i Girona, der ligger lidt nord for storbyen Barcelona.

    Vi køres direkte til vores hotel i Girona, men da vi ankommer sent, er der ikke mulighed for at spise middag på hotellet.

  • Dag 2: Fra Girona til Andorra

    Efter morgenmaden på hotellet sætter vi os op i bussen og kører mod nord. Målet er det lille fyrstendømme Andorra, der ligger højt oppe i Pyrenæerne på grænsen mellem Spanien og Frankrig.

    Men inden vi kommer så langt, skal vi ud på en køretur af de smukkere, når vi bevæger os igennem det nordlige Katalonien og La Garrotxa-vulkanområdet, der ud over sine 40 vulkankegler spredt ud over området huser en perlerække af smukke bjerge, klippeformationer, grønne skove og et rigt dyreliv.

    Vi stopper bussen midt i regionen og går en smuk tur gennem landskaberne, indtil vi ender på en lokal gård, hvor vi bl.a. skal smage noget af den yoghurt, der produceres i området.

    Efter gåtur og gårdbesøg kører vi videre til Andorra og fyrstendømmets hovedstad, Andorra la Vella, hvor vi indkvarteres på et centralt hotel for to nætter.

    Vi spiser fælles middag på hotellet.

    Fra Girona til Andorra
  • Dag 3: En dag i Andorra la Vella

    Efter morgenmaden på hotellet går vi en tur rundt i Andorras hyggelige og overskuelige hovedstad, der med en placering i over en kilometers højde er Europas højest beliggende.

    Du har eftermiddagen fri til at udforske byen på egen hånd, og vi anbefaler, at du går en tur ned gennem hovedgaden og bliver fristet af de mange hyggelige butikker, spiser en god frokost på en af de mange restauranter eller besøger byens berømte spa-anlæg, Caldea Spa, der tilbyder et hav af både udendørs og indendørs swimmingpools, dampbade, saunaer og wellness-behandlinger. Mod betaling, naturligvis.

    En dag i Andorra la Vella
  • Dag 4: Fra Andorra til Perpignan

    Efter morgenmaden på hotellet forlader vi Andorra og kører ind i Frankrig, hvor dagens mål er Mallorcakongernes gamle hovedsæde, Perpignan.

    Inden vi når så langt, skal vi dog gøre to interessante og smukke stop på vejen. Først ved det UNESCO-fredede Fort Libéria, der ligger med den flotteste udsigt over de bakkede landskaber. Og dernæst ved de sælsomme klippeformationer Orgues d'Ille-sur-Têt, der ligger i bakkerne lidt uden for Perpignan. De næsten kridhvide sand- og lerklipper spiller mageløst sammen med de grønne træer og buske, der kravler op ad dem, hvilket helt sikkert sender dit kamera på overarbejde.

    Efter en gåtur rundt om de smukke klipper fortsætter vi ind til Perpignan, hvor vi indkvarteres på et centralt hotel ud på aftenen og spiser sen middag.

    Fra Andorra til Perpignan
  • Dag 5: En dag i omegnen af Perpignan

    Efter morgenmaden rejser vi et smut tilbage til middelalderen, når vi besøger fæstningsbyen Carcassonne. Byen er omgivet af en imponerende borgmur, der strækker sig hele vejen rundt om det enorme Carcassonne-slot, og som fra afstand ser endnu mere imponerende og storslået ud på grund af de 14 tårne, der pryder muren.

    Byen bærer titlen som den største fæstningsby i Europa, og den er naturligvis at finde på UNESCOS liste over bevaringsværdig verdensarv. Vi skal ind bag murene og opleve Carcassonne på nærmeste hold, og efter rundturen er der tid til at spise frokost i en af de mange restauranter i området.

    På vejen tilbage til Perpignan stopper vi i en anden middelalderby, Narbonne, hvor der vil være god tid til at slentre rundt i de snævre gader på egen hånd.

    Tilbage i Perpignan er der tid til at gå en aftentur i de hyggelige gader efter middagen, som vi spiser på vores hotel.

    En dag i omegnen af Perpignan
  • Dag 6: Fra Perpignan til Costa Brava

    Efter morgenmaden forlader vi Perpignan og sætter kursen stik syd mod Costa Bravas skønne sandstrande. På vejen kører vi igennem den smukke Emporadá-region, hvor vi gør et kort stop og nyder udsigten og strækker benene, inden vi fortsætter til kystbyen Cadaqués. Her skal vi på en lille tur med byens traktortog langs strandpromenaden og nyde den dejlige feriestemning i den hyggelige by.

    Efter pitstoppet i Cadaqués fortsætter vi det sidste stykke ned til badebyen Malgrat Mar, der ligger lige ud til Middelhavet. Mens vores værelser på Hotel Monteplaya bliver gjort klar, kan du nyde hotellets pool, tage en dukkert fra den nærliggende strand eller gå en tur gennem gaderne, der er proppet med restauranter, caféer og butikker.


    Fra Perpignan til Costa Brava
  • Dag 7: En dag i Barcelona

    I dag skal vi på storby-sightseeing, når vi kører ind til Kataloniens hovedstad, verdensbyen Barcelona. Vi udforsker byen sammen med rejselderen, der fra formiddagen viser klasssiske seværdigheder som Jean Nouvels vandtårn, tyrefægterarenaen La Monumental og Gaudís livsværk La Sagrada Familia frem. Herfeter går turen langs gågaden Las Ramblas til havneområdet og gennem det gotiske kvarter med katedralen, Picassomuseet og Havets Katedral.

    Efter frokost kører vi videre til Plaça Espanya og fortsætter op ad det grønne bjerg Montjuic, hvorfra du har en fantastisk udsigt over Barcelona.

    Vi kører tilbage til Hotel Monteplaya ud på eftermiddagen, og her har du mulighed for at tage et sidste dyp i poolen, gå en tur langs stranden eller slappe af i en af hotellets mange solstole, inden mørket sænker sig over Katalonien og vi spiser en sidste fællesmiddag på hotellet.

    En dag i Barcelona
  • Dag 8: Hjemrejse

    Efter morgenmaden på hotellet kører vi mod lufthavnen i Girona, hvorfra vi flyver direkte hjem til Aalborg Lufthavn.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvad koster det i tillæg at bo på enkeltværelse?

    Tillæg for enkeltværelse: kr. 1.600

  • Hvad skal jeg regne med i entréer?

    Entréer: Spa i Andorra fra €30 . Villefrance de Conflent Entré €7 . Carcasonne €12,50.  

      

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Hvilken valuta bruger man i Frankrig?

    I Frankrig bruger man Euro (EUR).

  • Hvilken valuta bruger man i Spanien?

    I Spanien bruger man Euro (EUR).

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu